Side 1 / 1
Keltiske legender og folklore prægede maleren Joseph Noel Paton, der blev født i Skotland i 1821. Paton gjorde sig også et navn som digter, billedhugger og illustrator. Den viste, at Patons kunstneriske produktion ikke var begrænset til maleri alene. Paton kom fra en familie, der tjente penge på at fremstille damask. Han forsøgte sig selv i en kort periode som forretningsmand i en bomuldsspinderi som designer. I sidste ende så Paton dog sin skæbne i kunsten. Det er interessant, at to af hans søskende også var kunstnere: Amelia, søsteren, var billedhugger, og hans bror Waller Hugh arbejdede som landskabsmaler.
I 1843 studerede Paton i kort tid i London på Academy of Art. Det var her, han mødte maleren John Everett Millais. Gennem Millais kom Paton i kontakt med den gruppe af malere, der er kendt som præ-rafaelitterne. Deres forbillede var nazaræerne og det italienske maleri fra det 14. og 15. århundrede. Gruppen var optaget af en detaljeret gengivelse af naturen og en livlig fremstilling af mennesket. Paton selv helligede sit maleri til allegoriske, religiøse, eventyrlige og historiske temaer.
"The Quarrel of Oberon and Titania" er et fint eksempel på Patons brug af et stort arsenal af figurer, nogle eventyrlige, andre mytologiske, samt en rig farvepalet, til at iscenesætte et overordentlig levende maleri, der er overbevisende med et dygtigt perspektiv. For dette maleri modtog Paton en pris fra Royal Scottish Academy. Han gjorde sig også et navn som illustrator: i 1842 illustrerede Paton "Book of British Ballads" på forslag af journalisten Samuel Carter Hall, som værdsatte Patons litterære uddannelse. Paton døde i 1901 som en højt dekoreret borger og kunstner.
Keltiske legender og folklore prægede maleren Joseph Noel Paton, der blev født i Skotland i 1821. Paton gjorde sig også et navn som digter, billedhugger og illustrator. Den viste, at Patons kunstneriske produktion ikke var begrænset til maleri alene. Paton kom fra en familie, der tjente penge på at fremstille damask. Han forsøgte sig selv i en kort periode som forretningsmand i en bomuldsspinderi som designer. I sidste ende så Paton dog sin skæbne i kunsten. Det er interessant, at to af hans søskende også var kunstnere: Amelia, søsteren, var billedhugger, og hans bror Waller Hugh arbejdede som landskabsmaler.
I 1843 studerede Paton i kort tid i London på Academy of Art. Det var her, han mødte maleren John Everett Millais. Gennem Millais kom Paton i kontakt med den gruppe af malere, der er kendt som præ-rafaelitterne. Deres forbillede var nazaræerne og det italienske maleri fra det 14. og 15. århundrede. Gruppen var optaget af en detaljeret gengivelse af naturen og en livlig fremstilling af mennesket. Paton selv helligede sit maleri til allegoriske, religiøse, eventyrlige og historiske temaer.
"The Quarrel of Oberon and Titania" er et fint eksempel på Patons brug af et stort arsenal af figurer, nogle eventyrlige, andre mytologiske, samt en rig farvepalet, til at iscenesætte et overordentlig levende maleri, der er overbevisende med et dygtigt perspektiv. For dette maleri modtog Paton en pris fra Royal Scottish Academy. Han gjorde sig også et navn som illustrator: i 1842 illustrerede Paton "Book of British Ballads" på forslag af journalisten Samuel Carter Hall, som værdsatte Patons litterære uddannelse. Paton døde i 1901 som en højt dekoreret borger og kunstner.