Achille Devéria opnåede noget, som mange kunstnere aldrig gjorde. Han avancerede i en ung alder til at blive en efterspurgt og respekteret kunstner i det unge 19. århundrede. Efter at have afsluttet sin skolegang begyndte han straks på en kunstnerisk karriere og helligede sig oliemaleriet. Allerede som 22-årig deltog maleren i en udstilling i Paris Salon.
Hans yngre bror helligede sig også kunsten, og på trods af søskendes nærhed udviklede deres motivvalg sig i forskellige retninger. Under en fælles kunstskole helligede Achille Devéria sig litografien. Litografier var særligt efterspurgte i forlagsbranchen, og kunstneren fik bestillinger på at illustrere store romaner. Fra da af blev udgaverne af "Don Quixote", "Robinson Crusoe" og "Faust" prydet med fine grafiske kunstværker, som Achille fremstillede med den største præcision. Alle kunstneriske epoker oplevede omvæltninger og var underlagt konstante forandringer. Achille Devéria absorberede forandringerne og indarbejdede nye tendenser i sin kunst. Senere overtog kunstneren dygtigt forvaltningen af den grafiske samling i det franske nationalbibliotek og ledede Louvres egyptiske samling. Desværre endte denne usædvanlige kunstners liv med en sygdom, som ramte ham under en rejse til Egypten.
Kunstscenen i det tidlige 19. århundrede bevægede sig langsomt men støt væk fra religiøs indflydelse. Især i Paris smeltede scenen af billedkunstnere og litterater sammen. En kunstnerisk scene med livlige udvekslinger dannede sig omkring Achille Devéria og Victor Hugo. Achilles værker viser et bredt spektrum af motiver. På den ene side skyldes det hans forskellige kunder. Han skabte små udstillinger, der var forbeholdt kundernes private rum, og skabte erotisk flair i boudoiret. På den anden side bestilte det gode samfund de beskedne andagtsbilleder, der var beregnet til de offentlige rum i hjemmet. Den litterære branche bestilte illustrationer, og kunstnere på tværs af genrer fik lavet portrætter af sig selv. Berømt er de fortolkninger, som Devéria har udarbejdet af Victor Hugo og Franz List. Ernst Jünger beskrev udvælgelsen af værker med ordene "søde andagtsbilleder til værker med brændende pornografi" og fangede dermed det usædvanlige spektrum.
Achille Devéria opnåede noget, som mange kunstnere aldrig gjorde. Han avancerede i en ung alder til at blive en efterspurgt og respekteret kunstner i det unge 19. århundrede. Efter at have afsluttet sin skolegang begyndte han straks på en kunstnerisk karriere og helligede sig oliemaleriet. Allerede som 22-årig deltog maleren i en udstilling i Paris Salon.
Hans yngre bror helligede sig også kunsten, og på trods af søskendes nærhed udviklede deres motivvalg sig i forskellige retninger. Under en fælles kunstskole helligede Achille Devéria sig litografien. Litografier var særligt efterspurgte i forlagsbranchen, og kunstneren fik bestillinger på at illustrere store romaner. Fra da af blev udgaverne af "Don Quixote", "Robinson Crusoe" og "Faust" prydet med fine grafiske kunstværker, som Achille fremstillede med den største præcision. Alle kunstneriske epoker oplevede omvæltninger og var underlagt konstante forandringer. Achille Devéria absorberede forandringerne og indarbejdede nye tendenser i sin kunst. Senere overtog kunstneren dygtigt forvaltningen af den grafiske samling i det franske nationalbibliotek og ledede Louvres egyptiske samling. Desværre endte denne usædvanlige kunstners liv med en sygdom, som ramte ham under en rejse til Egypten.
Kunstscenen i det tidlige 19. århundrede bevægede sig langsomt men støt væk fra religiøs indflydelse. Især i Paris smeltede scenen af billedkunstnere og litterater sammen. En kunstnerisk scene med livlige udvekslinger dannede sig omkring Achille Devéria og Victor Hugo. Achilles værker viser et bredt spektrum af motiver. På den ene side skyldes det hans forskellige kunder. Han skabte små udstillinger, der var forbeholdt kundernes private rum, og skabte erotisk flair i boudoiret. På den anden side bestilte det gode samfund de beskedne andagtsbilleder, der var beregnet til de offentlige rum i hjemmet. Den litterære branche bestilte illustrationer, og kunstnere på tværs af genrer fik lavet portrætter af sig selv. Berømt er de fortolkninger, som Devéria har udarbejdet af Victor Hugo og Franz List. Ernst Jünger beskrev udvælgelsen af værker med ordene "søde andagtsbilleder til værker med brændende pornografi" og fangede dermed det usædvanlige spektrum.
Side 1 / 2