Maleren Paul Gauguin var en kunstner, hvis maleri er svært at klassificere i de gængse strømninger i kunstens epoker. Gauguin kom sent til maleriet, og hans tidlige professionelle orientering viser ikke megen kreativitet. Job i flåden og handel på børsen var en del af hans aktivitetsområde i hans unge år. Gauguin var omkring tyve år gammel, da han blev involveret i kunstnermiljøet i Paris. Maleren fandt inspiration hos impressionisterne og avancerede hurtigt til et respekteret medlem af kunstkredsen. Den rastløse kunstner fandt ikke den sande tilfredsstillelse i den impressionistiske fremstillingsform.
Gauguin slår sig sammen med maleren Bernard. I Pont-Aven, Bretagne, definerer malerne syntetismen. Malerne synes at have taget udgangspunkt i en teoretisk tilgang. Impressionismens ideer smelter sammen med Cloisonismens billedsprog. Målet er en tilbagevenden til de grundlæggende æstetiske udtryksformer. Udtryksskabelse gennem et forenklet formsprog og et reduceret farveskema. De sorte konturlinjer er karakteristiske for de billedlige elementer. For Gauguin betød syntese enheden mellem den virkelige opfattelse og den symbolske betydning. Fusionen skulle opnås ved kun at male ud fra hukommelsen, idet malerens følelser forstærkede indtrykket af en naturoplevelse. Gauguins fremstilling er kendetegnet ved en eksperimenterende farverigdom, der dominerer malerierne på bekostning af den tredje dimension. Denne tilgang til ideer og den maleriske gennemførelse hører til udviklingen af det moderne maleri.
Gauguin synes at have fortsat med at søge efter sin kunstneriske udfoldelse efter denne udvikling. Van Gogh henleder malerens opmærksomhed på japansk træsnittryk. Der udvikler sig et tæt samarbejde mellem de to kunstnere, men det bryder sammen på grund af de to stærke personligheder. Gauguin understreger, hvor meget han sætter pris på ærlighed og renhed hos mennesker, og forlader til sidst Frankrig. Det franske samfund svarer ikke til det billede, som kunstneren har af samfundet. Paul Gauguins rastløshed og rejselyst fører ham til Tahiti. Her håber han at møde de mennesker, der svarer til hans idealer. Sydhavet inspirerede maleren til at skabe sine mest berømte værker. Stærke farver og dekorative effekter smelter sammen med symboler fra mytologien og skaber værker, der symboliserer kunstnerens høje idealer.
Maleren Paul Gauguin var en kunstner, hvis maleri er svært at klassificere i de gængse strømninger i kunstens epoker. Gauguin kom sent til maleriet, og hans tidlige professionelle orientering viser ikke megen kreativitet. Job i flåden og handel på børsen var en del af hans aktivitetsområde i hans unge år. Gauguin var omkring tyve år gammel, da han blev involveret i kunstnermiljøet i Paris. Maleren fandt inspiration hos impressionisterne og avancerede hurtigt til et respekteret medlem af kunstkredsen. Den rastløse kunstner fandt ikke den sande tilfredsstillelse i den impressionistiske fremstillingsform.
Gauguin slår sig sammen med maleren Bernard. I Pont-Aven, Bretagne, definerer malerne syntetismen. Malerne synes at have taget udgangspunkt i en teoretisk tilgang. Impressionismens ideer smelter sammen med Cloisonismens billedsprog. Målet er en tilbagevenden til de grundlæggende æstetiske udtryksformer. Udtryksskabelse gennem et forenklet formsprog og et reduceret farveskema. De sorte konturlinjer er karakteristiske for de billedlige elementer. For Gauguin betød syntese enheden mellem den virkelige opfattelse og den symbolske betydning. Fusionen skulle opnås ved kun at male ud fra hukommelsen, idet malerens følelser forstærkede indtrykket af en naturoplevelse. Gauguins fremstilling er kendetegnet ved en eksperimenterende farverigdom, der dominerer malerierne på bekostning af den tredje dimension. Denne tilgang til ideer og den maleriske gennemførelse hører til udviklingen af det moderne maleri.
Gauguin synes at have fortsat med at søge efter sin kunstneriske udfoldelse efter denne udvikling. Van Gogh henleder malerens opmærksomhed på japansk træsnittryk. Der udvikler sig et tæt samarbejde mellem de to kunstnere, men det bryder sammen på grund af de to stærke personligheder. Gauguin understreger, hvor meget han sætter pris på ærlighed og renhed hos mennesker, og forlader til sidst Frankrig. Det franske samfund svarer ikke til det billede, som kunstneren har af samfundet. Paul Gauguins rastløshed og rejselyst fører ham til Tahiti. Her håber han at møde de mennesker, der svarer til hans idealer. Sydhavet inspirerede maleren til at skabe sine mest berømte værker. Stærke farver og dekorative effekter smelter sammen med symboler fra mytologien og skaber værker, der symboliserer kunstnerens høje idealer.
Side 1 / 22