Den preussiske maler, tegner og illustrator Adolph Friedrich Erdmann von Menzel (1815-1905) betragtes som den vigtigste kunstner inden for realismen. Derudover kan man også genkende impressionismen i hans malerier. Denne stil inspirerede ham under en rejse til Paris. For eksempel skabte han malerierne "Balkonværelset" og "Skovnat". I sidste ende udviklede han sin egen stil og maleteknik, som han var forud for sin tid med.
Menzel blev ofte kaldt Menzel blev ofte kaldt "den lille fremragende", da han var ret kort og gnomagtig med sine 1,40 meter. Hans kunstneriske karriere begyndte i 1839, da han fik til opgave af den tyske historiker Franz Theodor Kugler at skabe illustrationer til en flerbinds historie om Frederik den Store. Menzel udviste stor flid og skabte 400 tegninger med pen og tusch på tre år. Gennem dette arbejde blev han kendt af den brede offentlighed, og han modtog flere bestillinger. I begyndelsen var det historiske malerier, som Menzel skabte. Senere beskæftigede han sig ofte med nutiden i sine malerier.
Menzels liv var ret kedeligt. Menzels liv var ret kedeligt og begivenhedsløst, da han levede afsondret og uden venner. Derfor rejste han ofte og forsøgte at kompensere for sin ensomhed med sine malerier. På grund af sin størrelse kunne han aldrig selv deltage i kampe, så han ønskede i det mindste at udtrykke sin pligtfølelse på denne måde. Sådan skabte han et af sine mest berømte malerier, "Frederick and His Own at the Battle of Hochkirch", mellem 1850 og 1856, som blev udstillet både på Kunstakademiet og senere på verdensudstillingen i Paris og skabte en del uforståenhed blandt publikum, da inspirationen til maleriet skildrer nederlaget i slaget ved Hochkirch i 1758, hvor preusserne desperat forsøger at afværge det østrigske overraskelsesangreb. I midten og hævet over tropperne står kong Frederik II, som forsøger at organisere modstanden. Det slående ved maleriet er, at Menzel har placeret de anonyme soldater i forgrunden, hvilket klart adskiller maleriet fra andre slagmalerier. I 1866 rejste han til krigsskuepladserne. Som et resultat blev hans malerier mere dystre og viste døende og døde soldater. Til sidst vendte han sig væk fra krigsmalerier og malede byggepladser eller andre lokaliteter i Berlin, byen, hvor han boede, og som på det tidspunkt var ved at blive hovedstad i det tyske kejserrige. I 1895, på sin 80-års fødselsdag, blev han æresborger i Berlin. Menzel så sin død komme, hvilket han skrev i en nytårshilsen til kejser Wilhelm II i 1905.
Den preussiske maler, tegner og illustrator Adolph Friedrich Erdmann von Menzel (1815-1905) betragtes som den vigtigste kunstner inden for realismen. Derudover kan man også genkende impressionismen i hans malerier. Denne stil inspirerede ham under en rejse til Paris. For eksempel skabte han malerierne "Balkonværelset" og "Skovnat". I sidste ende udviklede han sin egen stil og maleteknik, som han var forud for sin tid med.
Menzel blev ofte kaldt Menzel blev ofte kaldt "den lille fremragende", da han var ret kort og gnomagtig med sine 1,40 meter. Hans kunstneriske karriere begyndte i 1839, da han fik til opgave af den tyske historiker Franz Theodor Kugler at skabe illustrationer til en flerbinds historie om Frederik den Store. Menzel udviste stor flid og skabte 400 tegninger med pen og tusch på tre år. Gennem dette arbejde blev han kendt af den brede offentlighed, og han modtog flere bestillinger. I begyndelsen var det historiske malerier, som Menzel skabte. Senere beskæftigede han sig ofte med nutiden i sine malerier.
Menzels liv var ret kedeligt. Menzels liv var ret kedeligt og begivenhedsløst, da han levede afsondret og uden venner. Derfor rejste han ofte og forsøgte at kompensere for sin ensomhed med sine malerier. På grund af sin størrelse kunne han aldrig selv deltage i kampe, så han ønskede i det mindste at udtrykke sin pligtfølelse på denne måde. Sådan skabte han et af sine mest berømte malerier, "Frederick and His Own at the Battle of Hochkirch", mellem 1850 og 1856, som blev udstillet både på Kunstakademiet og senere på verdensudstillingen i Paris og skabte en del uforståenhed blandt publikum, da inspirationen til maleriet skildrer nederlaget i slaget ved Hochkirch i 1758, hvor preusserne desperat forsøger at afværge det østrigske overraskelsesangreb. I midten og hævet over tropperne står kong Frederik II, som forsøger at organisere modstanden. Det slående ved maleriet er, at Menzel har placeret de anonyme soldater i forgrunden, hvilket klart adskiller maleriet fra andre slagmalerier. I 1866 rejste han til krigsskuepladserne. Som et resultat blev hans malerier mere dystre og viste døende og døde soldater. Til sidst vendte han sig væk fra krigsmalerier og malede byggepladser eller andre lokaliteter i Berlin, byen, hvor han boede, og som på det tidspunkt var ved at blive hovedstad i det tyske kejserrige. I 1895, på sin 80-års fødselsdag, blev han æresborger i Berlin. Menzel så sin død komme, hvilket han skrev i en nytårshilsen til kejser Wilhelm II i 1905.
Side 1 / 4