Charles Adrian Scott Stokes var en engelsk landskabsmaler fra slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Som bomuldshandler i Liverpool var han ret velhavende og havde derfor tid nok til sin hobby, at male med akvarelfarver. John Herbert så tilfældigvis et af hans malerier og opfordrede ham til at indsende sit værk til Royal Academy. Han blev straks optaget som studerende og fik sin eksamen i 1876.
Adrian Scott Stokes rejste meget rundt, bl.a. til Fontainebleau og Barbizon. Her kom han i kontakt med "plein air"-landskabsmaleriet og mødte Jules Bastien-Lepage. Sidstnævnte var en mester i landskabs- og portrætmaleri. Stokes elskede meget at lære andre lande og andre mennesker at kende og at opdage nye ting. I 1884 blev han gift med den østrigske kunstner Marianne Preindlesberger. Hun er kendt i kunstverdenen under sit gifte navn, Maria Stokes. Parret nød at tilbringe sommeren i det nordligste Danmark, hvor der var en kendt kunstnerkoloni (Skagen Malerne). De blev hurtigt gode venner med Michael og Anna Ancher. Denne periode havde stor indflydelse på Stoke's arbejde. Efter et længere ophold i Frankrig vendte parret til sidst tilbage til England og bosatte sig i Carbis Bay i Cornwall. Cornwall har med sin stejle, barske kystlinje og sine vilde landskaber altid været en magnet for forfattere og kunstnere. Stokes og hans kone blev medlem af St Ives Artists' Colony i 1886. Herefter blev parret igen grebet af rejselysten, og de foretog omfattende rejser til Tyrol, Slovakiet og Ungarn. I 1908 vendte de tilbage til England igen.
Parret tog mange nye indtryk med hjem fra hver rejse, som Stokes indarbejdede i sine malerier. Hvert af hans malerier har atmosfære og karakter. Desuden skrev han i 1925 en afhandling om landskabsmaleri under titlen "Landscape Painting". I 1909 blev han tildelt titlen ARA. I 1919 blev han udnævnt til fast medlem af Royal Academy. Stokes vandt adskillige medaljer ved Paris-udstillingen og verdensudstillingen i Chicago. Han blev den første formand for St Ives Society of Arts. Desuden blev han vicepræsident for Royal Watercolour Society. Marianne Stokes døde i 1927, og hendes mand fulgte hende 8 år senere. Begge blev begravet på Mortlake Roman Catholic Cemetery i London. Stokes blev anset for at være så berømt, at en nekrolog blev dedikeret til ham i London Times.
Stokes' værker er præget af sarte farver, klart genkendelige landskaber og indtryk fra hans mange rejser. Stokes og hans kone foretrak, i modsætning til mange andre kunstnere på deres tid, at bo i kunstnerkolonier frem for at bo alene. Hans værker var især præget af den nordligste del af Danmark. Han blev anset for at være en kosmopolitisk og omgængelig person. Hans kone Marianne havde også stor succes. Ægteskabet blev anset for at være meget harmonisk, hvilket også afspejlede sig i de to kunstneriske værker.
Charles Adrian Scott Stokes var en engelsk landskabsmaler fra slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Som bomuldshandler i Liverpool var han ret velhavende og havde derfor tid nok til sin hobby, at male med akvarelfarver. John Herbert så tilfældigvis et af hans malerier og opfordrede ham til at indsende sit værk til Royal Academy. Han blev straks optaget som studerende og fik sin eksamen i 1876.
Adrian Scott Stokes rejste meget rundt, bl.a. til Fontainebleau og Barbizon. Her kom han i kontakt med "plein air"-landskabsmaleriet og mødte Jules Bastien-Lepage. Sidstnævnte var en mester i landskabs- og portrætmaleri. Stokes elskede meget at lære andre lande og andre mennesker at kende og at opdage nye ting. I 1884 blev han gift med den østrigske kunstner Marianne Preindlesberger. Hun er kendt i kunstverdenen under sit gifte navn, Maria Stokes. Parret nød at tilbringe sommeren i det nordligste Danmark, hvor der var en kendt kunstnerkoloni (Skagen Malerne). De blev hurtigt gode venner med Michael og Anna Ancher. Denne periode havde stor indflydelse på Stoke's arbejde. Efter et længere ophold i Frankrig vendte parret til sidst tilbage til England og bosatte sig i Carbis Bay i Cornwall. Cornwall har med sin stejle, barske kystlinje og sine vilde landskaber altid været en magnet for forfattere og kunstnere. Stokes og hans kone blev medlem af St Ives Artists' Colony i 1886. Herefter blev parret igen grebet af rejselysten, og de foretog omfattende rejser til Tyrol, Slovakiet og Ungarn. I 1908 vendte de tilbage til England igen.
Parret tog mange nye indtryk med hjem fra hver rejse, som Stokes indarbejdede i sine malerier. Hvert af hans malerier har atmosfære og karakter. Desuden skrev han i 1925 en afhandling om landskabsmaleri under titlen "Landscape Painting". I 1909 blev han tildelt titlen ARA. I 1919 blev han udnævnt til fast medlem af Royal Academy. Stokes vandt adskillige medaljer ved Paris-udstillingen og verdensudstillingen i Chicago. Han blev den første formand for St Ives Society of Arts. Desuden blev han vicepræsident for Royal Watercolour Society. Marianne Stokes døde i 1927, og hendes mand fulgte hende 8 år senere. Begge blev begravet på Mortlake Roman Catholic Cemetery i London. Stokes blev anset for at være så berømt, at en nekrolog blev dedikeret til ham i London Times.
Stokes' værker er præget af sarte farver, klart genkendelige landskaber og indtryk fra hans mange rejser. Stokes og hans kone foretrak, i modsætning til mange andre kunstnere på deres tid, at bo i kunstnerkolonier frem for at bo alene. Hans værker var især præget af den nordligste del af Danmark. Han blev anset for at være en kosmopolitisk og omgængelig person. Hans kone Marianne havde også stor succes. Ægteskabet blev anset for at være meget harmonisk, hvilket også afspejlede sig i de to kunstneriske værker.
Side 1 / 1