På trods af et kort liv, der sluttede brat i en skyttegrav i Flandern under Første Verdenskrig, efterlod Albert Weisgerber sig en betydelig samling malerier, skitser og grafiske værker. Hans kunstneriske arbejde var i konstant forandring og kan ikke begrænses til en bestemt stil. Man kan finde påvirkninger fra impressionismen og ekspressionismen i hans værker. Hans kontakter til avantgardisterne i München er også tydelige. Hvis man ser på værkerne i kronologisk rækkefølge, kan man se en klar udvikling. Selvportrætter, hverdagsscener og portrætter er ofte at finde i de tidligere malerier. Portrætter af berømte samtidige som Theodor Heuss og Ludwig Scharf vidner om Weisgerbers tilknytning til kunstscenen i München, hvor maleren havde afsluttet sine studier. Albert Weisgerber blev også inspireret af sine mange besøg i Paris og af sit bekendtskab med Henri Matisse. Han var en del af det parisiske boheme-miljø, der besøgte den berygtede Café du Dôme - et mødested for malere, billedhuggere, digtere og tænkere ved århundredeskiftet. Berømte malerier, som Weisgerber skabte i denne fase, er Paris Café I og II. Trykket "The Friends of the Café du Dôme" og forskellige vaudeville-malerier og -portrætter stammer også fra denne kreative fase.
En bemærkelsesværdig vending i Weisgerbers sene arbejde kom frem under et besøg i Firenze. Her kom han i kontakt med den italienske renæssancekunst og helligede sig fremover religiøse temaer. Det er ikke længere sociale billeder, men temaer som død og forgængelighed, der nu præger hans maleri. Han beskæftigede sig bl.a. med figurer fra Det Gamle Testamente, og billederne udstråler en tyngde, som ikke havde vist sig på denne måde i hans tidlige skabelsesperiode. Han var især påvirket af den hellige Sebastian, som han dedikerede en hel cyklus til. Man kan konstatere, at Weisgerber har arbejdet med visse temaer i flere år, idet han altid har forbedret og ændret dem for at finde den perfekte udtryksform.
Da Weisgerbers værker på den ene side var moderne kunst, og han på den anden side var gift med en jødisk kvinde, gik samlingen den samme skæbne i møde som mange andre tyske kunstnere og blev klassificeret som "degenereret" af nationalsocialisterne. Weisgerbers livsværk undslap dog at blive ødelagt og blev solgt på forskellige auktioner. Dette førte til, at så mange af hans værker stadig er bevaret for eftertiden i dag. Borgmesteren i Weisgerbers fødeby St. Ingbert i det nuværende Saarland erhvervede en stor del af malerierne og gjorde dem igen tilgængelige for offentligheden. Saarlands befolkning ærer ikke kun deres berømte søn med regelmæssige udstillinger, men uddeler også hvert tredje år en højt doteret og prestigefyldt kunstpris i hans navn.
På trods af et kort liv, der sluttede brat i en skyttegrav i Flandern under Første Verdenskrig, efterlod Albert Weisgerber sig en betydelig samling malerier, skitser og grafiske værker. Hans kunstneriske arbejde var i konstant forandring og kan ikke begrænses til en bestemt stil. Man kan finde påvirkninger fra impressionismen og ekspressionismen i hans værker. Hans kontakter til avantgardisterne i München er også tydelige. Hvis man ser på værkerne i kronologisk rækkefølge, kan man se en klar udvikling. Selvportrætter, hverdagsscener og portrætter er ofte at finde i de tidligere malerier. Portrætter af berømte samtidige som Theodor Heuss og Ludwig Scharf vidner om Weisgerbers tilknytning til kunstscenen i München, hvor maleren havde afsluttet sine studier. Albert Weisgerber blev også inspireret af sine mange besøg i Paris og af sit bekendtskab med Henri Matisse. Han var en del af det parisiske boheme-miljø, der besøgte den berygtede Café du Dôme - et mødested for malere, billedhuggere, digtere og tænkere ved århundredeskiftet. Berømte malerier, som Weisgerber skabte i denne fase, er Paris Café I og II. Trykket "The Friends of the Café du Dôme" og forskellige vaudeville-malerier og -portrætter stammer også fra denne kreative fase.
En bemærkelsesværdig vending i Weisgerbers sene arbejde kom frem under et besøg i Firenze. Her kom han i kontakt med den italienske renæssancekunst og helligede sig fremover religiøse temaer. Det er ikke længere sociale billeder, men temaer som død og forgængelighed, der nu præger hans maleri. Han beskæftigede sig bl.a. med figurer fra Det Gamle Testamente, og billederne udstråler en tyngde, som ikke havde vist sig på denne måde i hans tidlige skabelsesperiode. Han var især påvirket af den hellige Sebastian, som han dedikerede en hel cyklus til. Man kan konstatere, at Weisgerber har arbejdet med visse temaer i flere år, idet han altid har forbedret og ændret dem for at finde den perfekte udtryksform.
Da Weisgerbers værker på den ene side var moderne kunst, og han på den anden side var gift med en jødisk kvinde, gik samlingen den samme skæbne i møde som mange andre tyske kunstnere og blev klassificeret som "degenereret" af nationalsocialisterne. Weisgerbers livsværk undslap dog at blive ødelagt og blev solgt på forskellige auktioner. Dette førte til, at så mange af hans værker stadig er bevaret for eftertiden i dag. Borgmesteren i Weisgerbers fødeby St. Ingbert i det nuværende Saarland erhvervede en stor del af malerierne og gjorde dem igen tilgængelige for offentligheden. Saarlands befolkning ærer ikke kun deres berømte søn med regelmæssige udstillinger, men uddeler også hvert tredje år en højt doteret og prestigefyldt kunstpris i hans navn.
Side 1 / 1