Albert de Belleroche blev født ind i en af de ældste franske adelsfamilier, der flygtede til England som huguenotter i 1685. Ikke desto mindre tilbragte den unge Albert kun de første år af sit liv i Wales. Efter faderens død flyttede han tilbage med sin familie til sine forfædres hjemland i 1871. De Belleroche studerede i atelieret Carolus Duran i Paris efter at have afsluttet sin almene uddannelse. En del af hans kunstneriske uddannelse bestod i at tilbringe mange timer på museer i Paris med at overmale malerier.
Som stiftende medlem af Salon d'Automne var han bekendt med førende franske intellektuelle og kunstnere og afholdt mange kommercielle udstillinger. Han samarbejdede bl.a. med store malere som Pierre Auguste Renoir, Edgar Degas og Henri de Toulouse-Lautrec. Forfatteren Oscar Wilde var også en af hans gode venner. Toulouse-Lautrec mødte De Belleroche som attenårig. De to kværne var bundet af et dybt venskab og en kærlighed til malerens model Lili. Den smukke Lili, der som ingen anden legemliggjorde den franske Belle Epoque, blev De Belleroches elskerinde. Den berømte amerikanske kunstmaler John Singer Sargent var også en livslang ven. Sargents måde at arbejde med pastel på gav De Belleroche stor inspiration. Sammen med sin egen følsomhed for farvetoner og former udviklede De Belleroches sin særligt subtile og delikate måde at male på, hvor motiverne fremstår næsten gennemsigtige og som om de er gennemstrømmet af lys. De Belleroche var også fascineret af litografien. Hans lidenskab for denne kunst har givet ham en indflydelsesrig position som en af de førende personer inden for litografisk portrætkunst. A.M. Hind, tidligere grafiker på British Museum, kronede De Belleroches litografiske værker som ″en af de største bedrifter inden for dette håndværk, siden det blev opdaget″.
Da den rige aristokratiske søn ikke skulle leve af sin kunst, tog han næsten aldrig imod maleropgaver og kunne derfor koncentrere sig fuldt ud om sine egne idéer og vælge de modeller, der virkelig interesserede ham. Det er måske derfor, at De Belleroche er så lidt kendt. Dengang var kunderne stadig katalysatorer for berømmelse og kommerciel succes. Ikke desto mindre gjorde De Belleroches produktivitet og livsglæde ham til en populær kunstner i sin levetid. I dag får den ædle maler med rette mere og mere opmærksomhed.
Albert de Belleroche blev født ind i en af de ældste franske adelsfamilier, der flygtede til England som huguenotter i 1685. Ikke desto mindre tilbragte den unge Albert kun de første år af sit liv i Wales. Efter faderens død flyttede han tilbage med sin familie til sine forfædres hjemland i 1871. De Belleroche studerede i atelieret Carolus Duran i Paris efter at have afsluttet sin almene uddannelse. En del af hans kunstneriske uddannelse bestod i at tilbringe mange timer på museer i Paris med at overmale malerier.
Som stiftende medlem af Salon d'Automne var han bekendt med førende franske intellektuelle og kunstnere og afholdt mange kommercielle udstillinger. Han samarbejdede bl.a. med store malere som Pierre Auguste Renoir, Edgar Degas og Henri de Toulouse-Lautrec. Forfatteren Oscar Wilde var også en af hans gode venner. Toulouse-Lautrec mødte De Belleroche som attenårig. De to kværne var bundet af et dybt venskab og en kærlighed til malerens model Lili. Den smukke Lili, der som ingen anden legemliggjorde den franske Belle Epoque, blev De Belleroches elskerinde. Den berømte amerikanske kunstmaler John Singer Sargent var også en livslang ven. Sargents måde at arbejde med pastel på gav De Belleroche stor inspiration. Sammen med sin egen følsomhed for farvetoner og former udviklede De Belleroches sin særligt subtile og delikate måde at male på, hvor motiverne fremstår næsten gennemsigtige og som om de er gennemstrømmet af lys. De Belleroche var også fascineret af litografien. Hans lidenskab for denne kunst har givet ham en indflydelsesrig position som en af de førende personer inden for litografisk portrætkunst. A.M. Hind, tidligere grafiker på British Museum, kronede De Belleroches litografiske værker som ″en af de største bedrifter inden for dette håndværk, siden det blev opdaget″.
Da den rige aristokratiske søn ikke skulle leve af sin kunst, tog han næsten aldrig imod maleropgaver og kunne derfor koncentrere sig fuldt ud om sine egne idéer og vælge de modeller, der virkelig interesserede ham. Det er måske derfor, at De Belleroche er så lidt kendt. Dengang var kunderne stadig katalysatorer for berømmelse og kommerciel succes. Ikke desto mindre gjorde De Belleroches produktivitet og livsglæde ham til en populær kunstner i sin levetid. I dag får den ædle maler med rette mere og mere opmærksomhed.
Side 1 / 2