Alphonse Legros var en fransk-britisk maler, ætser og medaljemand med tætte forbindelser til realismen. Han begyndte først sin kunstneriske uddannelse i sin hjemby Lyon, hvor han gik på Ecole des Beaux Arts og var elev af Maître Nicolardo, en hus- og portrætmaler. Omkring 1851 flyttede Legros til Paris for at fortsætte sine studier. Undervejs tilbragte han ca. 6 måneder som gesandt hos dekoratøren og maleren Jean Baptiste Beauchot i Lyon. Legros var med til at udsmykke kardinal Bonalds kapel i denne periode. Da Legros ankom til Paris, blev han optaget på Lecoq de Boisbaudrans Petite Ecole, som senere skulle blive til École nationale supérieure des arts décoratifs. Her stiftede han bekendtskab med kolleger som Charles-Antoine Cambon, Jules Dalou og Auguste Rodin. Legros indskrev sig også til aftenskole på École des Beaux-Arts. Her blev han venner med James McNeill Whistler.
Opmuntret af sine lærere sendte Legros først to portrætter ind til Paris-salonen i 1857. Af disse blev kun ét accepteret, nemlig portrættet af hans far. Det var Legros' første offentlige udstilling af sit værk. Forfatteren Champfleury, der var en stor tilhænger af realismen, blev opmærksom på portrættet i salonen og opfordrede Legros til at blive medlem af den realistiske gruppe omkring Gustave Courbet. Omkring samme tid begyndte Legros i stigende grad at koncentrere sig om ætsning. To af Legros' mest berømte værker var "L'Angelus" og "Ex Voto". Efter en etårig studierejse til Spanien blev han medlem af Societé des Aquaforistes i 1863. I de senere år viste Legros sig at være en fortaler for studierejser og så dem som en vigtig del af den kunstneriske udvikling. Han gav derfor en del af sin indkomst til en fond, der skulle finansiere sådanne rejser for studerende.
Legros bosatte sig i London i 1863 på Whistles opfordring. Her gav han først kurser i tegning og ætsning. Senere blev han ansat som lærer på Kensington School of Art. Fra 1876 efterfulgte han Edward Poynter som professor på Slade School. I over 17 år underviste han der. Flere unge kvindelige kunstnere, senere kendt som Slade-pigerne, var hans elever. Blandt dem var søstrene Ella og Nelia Casella, Jessie Mothersole eller Elinor Hallé. Legros blev britisk statsborger i 1881. I 1892 fratrådte han sit professorat og helligede sig sine oprindelige motiver: landskaber, spanske slotte og franske gårde, som han kendte dem fra sin barndom.
Alphonse Legros var en fransk-britisk maler, ætser og medaljemand med tætte forbindelser til realismen. Han begyndte først sin kunstneriske uddannelse i sin hjemby Lyon, hvor han gik på Ecole des Beaux Arts og var elev af Maître Nicolardo, en hus- og portrætmaler. Omkring 1851 flyttede Legros til Paris for at fortsætte sine studier. Undervejs tilbragte han ca. 6 måneder som gesandt hos dekoratøren og maleren Jean Baptiste Beauchot i Lyon. Legros var med til at udsmykke kardinal Bonalds kapel i denne periode. Da Legros ankom til Paris, blev han optaget på Lecoq de Boisbaudrans Petite Ecole, som senere skulle blive til École nationale supérieure des arts décoratifs. Her stiftede han bekendtskab med kolleger som Charles-Antoine Cambon, Jules Dalou og Auguste Rodin. Legros indskrev sig også til aftenskole på École des Beaux-Arts. Her blev han venner med James McNeill Whistler.
Opmuntret af sine lærere sendte Legros først to portrætter ind til Paris-salonen i 1857. Af disse blev kun ét accepteret, nemlig portrættet af hans far. Det var Legros' første offentlige udstilling af sit værk. Forfatteren Champfleury, der var en stor tilhænger af realismen, blev opmærksom på portrættet i salonen og opfordrede Legros til at blive medlem af den realistiske gruppe omkring Gustave Courbet. Omkring samme tid begyndte Legros i stigende grad at koncentrere sig om ætsning. To af Legros' mest berømte værker var "L'Angelus" og "Ex Voto". Efter en etårig studierejse til Spanien blev han medlem af Societé des Aquaforistes i 1863. I de senere år viste Legros sig at være en fortaler for studierejser og så dem som en vigtig del af den kunstneriske udvikling. Han gav derfor en del af sin indkomst til en fond, der skulle finansiere sådanne rejser for studerende.
Legros bosatte sig i London i 1863 på Whistles opfordring. Her gav han først kurser i tegning og ætsning. Senere blev han ansat som lærer på Kensington School of Art. Fra 1876 efterfulgte han Edward Poynter som professor på Slade School. I over 17 år underviste han der. Flere unge kvindelige kunstnere, senere kendt som Slade-pigerne, var hans elever. Blandt dem var søstrene Ella og Nelia Casella, Jessie Mothersole eller Elinor Hallé. Legros blev britisk statsborger i 1881. I 1892 fratrådte han sit professorat og helligede sig sine oprindelige motiver: landskaber, spanske slotte og franske gårde, som han kendte dem fra sin barndom.
Side 1 / 22