Den danske landskabsmaler Anton Melbye var en berømthed for sin samtid. Denne berømmelse kan først og fremmest tilskrives hans unikke havbilleder, eller rettere havbilleder. Han malede følelsesladede havbilleder i stort format med stærke penselstrøg og mørke farver, et sted mellem symbolisme og naturalisme og oversvømmet af lys. Det gav ham også tilnavnet "havets maler". Anton Melbye havde faktisk ønsket at blive sømand. Han havde derfor også lært at være skibstømrer, men på grund af et synshandicap måtte han udleve sin svaghed for havet på en anden måde. Ligesom sin bror før ham begyndte han at studere maleri på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Han blev privatelev hos Christoffer Wilhelm Eckersberg, en repræsentant for den nye "københavnske skole". Læreren krævede af Anton Melbye ikke kun et intensivt studie af naturen i teori, men også i praksis. Så den unge Anton brugte meget tid på at male og tegne i naturen. Det, han så og oplevede der, skulle imidlertid ikke indfanges spontant, men snarere perspektivisk, næsten matematisk nøjagtigt.
Efter en vis læretid var det på tide for Anton Melbye at frigøre sig fra Eckersberg og hans objektive lærdom. Han udviklede en mere intuitiv tilgang til naturen, idet han optog romantiske impulser og indarbejdede dem i sine spontane, løse pen- og blæktegninger. Under et længerevarende ophold i Paris tog han yderligere kunstneriske strømninger til sig. Han blev frigjort fra akademiske, men også nationale begrænsninger og begyndte at eksperimentere med teknikker og opdage nye kunstneriske udtryksformer. I denne periode besøgte han også Normandiets kyst. Mens andre friluftsmalere i deres motivvalg fokuserede på den badeturisme, der var på vej frem på det tidspunkt, var hans blik rettet mod naturen, den ensomme kyst og det konstant bevægelige hav. Normandiet skulle dog kun blive en af mange etaper på hans rejse. Melbye fulgte den franske flåde til det østlige Middelhavsområde, da den stationerede sin flåde der kort før starten på Krimkrigen mellem Det Osmanniske Rige, dets allierede og Rusland. Men i stedet for som planlagt at studere moderne krigsskibe blev han så fascineret af Marmarahavets eksotisme, det intense lys og den frodige vegetation, at han i stedet for at studere landskabsmaleri og kultegning begyndte at tegne landskaber.
Anton Melbye bosatte sig til sidst i Hamburg på Binnenalster. Det skyldes, at hans repræsentative havbilleder var eftertragtede samlerobjekter, især blandt de velhavende bankfolk og skibsredere, købmænd og skibsbyggere i hansestaden. I Hamborg oplevede han også den tysk-danske krig og skabte bl.a. et maleri af søslaget ved Helgoland. Mens begge krigsførende parter betragtede slagets udfald som en sejr for dem selv, forsøgte kunstneren at indtage en neutral politisk holdning.
Den danske landskabsmaler Anton Melbye var en berømthed for sin samtid. Denne berømmelse kan først og fremmest tilskrives hans unikke havbilleder, eller rettere havbilleder. Han malede følelsesladede havbilleder i stort format med stærke penselstrøg og mørke farver, et sted mellem symbolisme og naturalisme og oversvømmet af lys. Det gav ham også tilnavnet "havets maler". Anton Melbye havde faktisk ønsket at blive sømand. Han havde derfor også lært at være skibstømrer, men på grund af et synshandicap måtte han udleve sin svaghed for havet på en anden måde. Ligesom sin bror før ham begyndte han at studere maleri på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Han blev privatelev hos Christoffer Wilhelm Eckersberg, en repræsentant for den nye "københavnske skole". Læreren krævede af Anton Melbye ikke kun et intensivt studie af naturen i teori, men også i praksis. Så den unge Anton brugte meget tid på at male og tegne i naturen. Det, han så og oplevede der, skulle imidlertid ikke indfanges spontant, men snarere perspektivisk, næsten matematisk nøjagtigt.
Efter en vis læretid var det på tide for Anton Melbye at frigøre sig fra Eckersberg og hans objektive lærdom. Han udviklede en mere intuitiv tilgang til naturen, idet han optog romantiske impulser og indarbejdede dem i sine spontane, løse pen- og blæktegninger. Under et længerevarende ophold i Paris tog han yderligere kunstneriske strømninger til sig. Han blev frigjort fra akademiske, men også nationale begrænsninger og begyndte at eksperimentere med teknikker og opdage nye kunstneriske udtryksformer. I denne periode besøgte han også Normandiets kyst. Mens andre friluftsmalere i deres motivvalg fokuserede på den badeturisme, der var på vej frem på det tidspunkt, var hans blik rettet mod naturen, den ensomme kyst og det konstant bevægelige hav. Normandiet skulle dog kun blive en af mange etaper på hans rejse. Melbye fulgte den franske flåde til det østlige Middelhavsområde, da den stationerede sin flåde der kort før starten på Krimkrigen mellem Det Osmanniske Rige, dets allierede og Rusland. Men i stedet for som planlagt at studere moderne krigsskibe blev han så fascineret af Marmarahavets eksotisme, det intense lys og den frodige vegetation, at han i stedet for at studere landskabsmaleri og kultegning begyndte at tegne landskaber.
Anton Melbye bosatte sig til sidst i Hamburg på Binnenalster. Det skyldes, at hans repræsentative havbilleder var eftertragtede samlerobjekter, især blandt de velhavende bankfolk og skibsredere, købmænd og skibsbyggere i hansestaden. I Hamborg oplevede han også den tysk-danske krig og skabte bl.a. et maleri af søslaget ved Helgoland. Mens begge krigsførende parter betragtede slagets udfald som en sejr for dem selv, forsøgte kunstneren at indtage en neutral politisk holdning.
Side 1 / 1