I begyndelsen af 1990'erne indbragte auktionen af hans maleri "Inferno" hos auktionshuset Christie's i London 1,2 millioner pund. I det ledsagende katalog blev August Johan Strindberg endda beskrevet som "en af de vigtigste malere i sin tid". Ikke desto mindre er svenskeren i dag mere kendt som forfatter end som maler. Han er især berømt for sine dramaer, som han skrev ikke færre end 60 af. Blandt hans vigtigste værker er nok "Fräulein Julie" og "Der Totentanz".
Som det fjerde af otte børn af dampskibskommissionær Carl Oscar Strindberg fik den unge August Johan en god uddannelse. Hans kunstneriske interesse blev dog først vakt senere. Under sine medicinstudier, som han af økonomiske årsager aldrig afsluttede, begyndte han at skrive og blev journalist og redaktør. Til sidst fik han et job som sekretær på det kongelige bibliotek. Det var også i denne periode, at han begyndte på sin satiriske samfundsroman "Det røde værelse", som skulle blive hans gennembrud og lægge grunden til hans store litterære karriere. Da han døde af mavekræft i 1912, var han så kendt, at 60.000 mennesker deltog i begravelsesoptoget.
Men Strindberg har også sat sit præg på kunsthistorien som maler - om end ikke i sin levetid. På det tidspunkt mødte hans værker snarere uforståelse og endda skarp kritik, selv fra hans kunstnervenneres side. Dette forhindrede ikke Strindberg i at forfølge sine interesser både på lærredet og bag kameraet. Efter bruddet på sit ægteskab med journalisten Frida Uhl, der allerede var hans anden kone efter Siri on Essen, gennemgik kunstneren en fase med depressioner og vrangforestillinger. Han klarede også psykologisk set meget dårligt af separationen fra sin tredje kone Harriet Bosse. Forfatteren hævdede i et essay, at maleriet kun var en fritidsbeskæftigelse for ham. Maleriet hjalp ham dog sandsynligvis med at få styr på sine tanker og med at komme til orde med sine til tider psykotiske oplevelser. Især da han igen blev ramt af skriveblokering, malede han sig fri. Alene af denne grund er Strindbergs maleri tæt forbundet med hans litterære værk. Det er især de dramatiske landskaber, der kendetegner hans tidlige malerier, og som svarer til hans "Inferno"-fase som forfatter. For at indfange klipper og vand brugte kunstneren ofte en spatel til at påføre malingen, hvilket normalt opløste det figurative. Han blandede selv farverne kun på lærredet. Derfor virker hans malerier som "Golgatha, Dornach" eller "Seestück mit Felsen" ufærdige på beskueren. Efter århundredeskiftet og i en meget lysere sindstilstand skabte August Johan Strindberg mere håbefulde, næsten muntre billeder, der mindede om drømmeverdener. Havet og himlen skulle dog forblive hans hovedtemaer, selv i disse symbolfyldte og ekspressionistiske værker. August Johan Strindbergs malerier er i dag repræsenteret i den permanente samling på bl.a. det svenske nationalmuseum.
I begyndelsen af 1990'erne indbragte auktionen af hans maleri "Inferno" hos auktionshuset Christie's i London 1,2 millioner pund. I det ledsagende katalog blev August Johan Strindberg endda beskrevet som "en af de vigtigste malere i sin tid". Ikke desto mindre er svenskeren i dag mere kendt som forfatter end som maler. Han er især berømt for sine dramaer, som han skrev ikke færre end 60 af. Blandt hans vigtigste værker er nok "Fräulein Julie" og "Der Totentanz".
Som det fjerde af otte børn af dampskibskommissionær Carl Oscar Strindberg fik den unge August Johan en god uddannelse. Hans kunstneriske interesse blev dog først vakt senere. Under sine medicinstudier, som han af økonomiske årsager aldrig afsluttede, begyndte han at skrive og blev journalist og redaktør. Til sidst fik han et job som sekretær på det kongelige bibliotek. Det var også i denne periode, at han begyndte på sin satiriske samfundsroman "Det røde værelse", som skulle blive hans gennembrud og lægge grunden til hans store litterære karriere. Da han døde af mavekræft i 1912, var han så kendt, at 60.000 mennesker deltog i begravelsesoptoget.
Men Strindberg har også sat sit præg på kunsthistorien som maler - om end ikke i sin levetid. På det tidspunkt mødte hans værker snarere uforståelse og endda skarp kritik, selv fra hans kunstnervenneres side. Dette forhindrede ikke Strindberg i at forfølge sine interesser både på lærredet og bag kameraet. Efter bruddet på sit ægteskab med journalisten Frida Uhl, der allerede var hans anden kone efter Siri on Essen, gennemgik kunstneren en fase med depressioner og vrangforestillinger. Han klarede også psykologisk set meget dårligt af separationen fra sin tredje kone Harriet Bosse. Forfatteren hævdede i et essay, at maleriet kun var en fritidsbeskæftigelse for ham. Maleriet hjalp ham dog sandsynligvis med at få styr på sine tanker og med at komme til orde med sine til tider psykotiske oplevelser. Især da han igen blev ramt af skriveblokering, malede han sig fri. Alene af denne grund er Strindbergs maleri tæt forbundet med hans litterære værk. Det er især de dramatiske landskaber, der kendetegner hans tidlige malerier, og som svarer til hans "Inferno"-fase som forfatter. For at indfange klipper og vand brugte kunstneren ofte en spatel til at påføre malingen, hvilket normalt opløste det figurative. Han blandede selv farverne kun på lærredet. Derfor virker hans malerier som "Golgatha, Dornach" eller "Seestück mit Felsen" ufærdige på beskueren. Efter århundredeskiftet og i en meget lysere sindstilstand skabte August Johan Strindberg mere håbefulde, næsten muntre billeder, der mindede om drømmeverdener. Havet og himlen skulle dog forblive hans hovedtemaer, selv i disse symbolfyldte og ekspressionistiske værker. August Johan Strindbergs malerier er i dag repræsenteret i den permanente samling på bl.a. det svenske nationalmuseum.
Side 1 / 1