Kunstens udvikling i Østrig er tæt forbundet med historien. Habsburgernes regeringstid markerer begyndelsen på en guldalder for kunst og kultur. Husets herskere var kulturelskere og ofte lidenskabelige samlere af europæisk kunst. Indtil dette vendepunkt i historien var den kunstneriske udveksling begrænset til nabolandene Tyskland og Schweiz. Maleri og skulptur udviklede sig derfor stort set uafhængigt af hinanden. Ret usædvanligt for den europæiske kunstverden er et stort antal bog- og vægmalerier. Indtil middelalderen var disse kunstformer de fremherskende kunstformer, som primært var påvirket af den bøhmiske kunstudvikling.
Habsburgerne opretholdt en tæt kulturel udveksling i det europæiske område. Forbindelserne med Spanien, Italien og Donau-landene har påvirket kunstnernes identitet. Der skete en sammensmeltning af forskellige påvirkninger, som gav anledning til nye stilarter og kunstbevægelser. Et eksempel på denne udvikling er den østrigske barok. Under Leopold I skete der en sammensmeltning af den italienske højbarok og den franske klassicisme. De habsburgske kejsere brugte den deraf følgende overdådige pragt til repræsentationsformål. Leopold I, som ikke var blevet begavet med familiens præsentable gener, kunne lide at lade sig selv portrættere i overdådig pragt og dermed demonstrere sin regerings pragt. Leopold I lagde således grunden til en tradition, som de efterfølgende kejsere og deres familier fulgte i lang tid.
Maleriet var ikke kun underlagt forskellige epokegørende ændringer under Habsburgs styre. Fra da af havde malerier mere end blot en dekorativ værdi. Billeder blev brugt til at skabe et indtryk af den kejserlige familie blandt befolkningen. Især Maria Theresia var en mester i at formidle de positive karaktertræk i sin familie. Maria Theresia præsenterede sig selv for offentligheden som en jordnær og omsorgsfuld mor, der gerne blev portrætteret i selskab med sin lykkelige familie. Hun bestilte monumentale værker. Helteagtige kroningsceremonier og kampscener med store stafetstyrker. Malerier, der virker som øjebliksbilleder og alligevel kun kunne realiseres med en stor planlægningsindsats. Ud over kejserhuset hører portrætterne af Østrigs store kunstnere til den østrigske skole. Franz Schubert er med sit vidunderlige instrument en af landets store komponister, sammen med Wolfgang Amadeus Mozart. Wienerakademiet er forbundet med et maleri, der har stærke forbindelser til nationalheltemodet. Et maleri, der har fået stor international opmærksomhed. Akademiet står også for en stærk forbindelse mellem teori og praksis. Malerne bør også være lærde og undervise i kunst. Et princip, der strækker sig fra art nouveau til moderne kunst.
Kunstens udvikling i Østrig er tæt forbundet med historien. Habsburgernes regeringstid markerer begyndelsen på en guldalder for kunst og kultur. Husets herskere var kulturelskere og ofte lidenskabelige samlere af europæisk kunst. Indtil dette vendepunkt i historien var den kunstneriske udveksling begrænset til nabolandene Tyskland og Schweiz. Maleri og skulptur udviklede sig derfor stort set uafhængigt af hinanden. Ret usædvanligt for den europæiske kunstverden er et stort antal bog- og vægmalerier. Indtil middelalderen var disse kunstformer de fremherskende kunstformer, som primært var påvirket af den bøhmiske kunstudvikling.
Habsburgerne opretholdt en tæt kulturel udveksling i det europæiske område. Forbindelserne med Spanien, Italien og Donau-landene har påvirket kunstnernes identitet. Der skete en sammensmeltning af forskellige påvirkninger, som gav anledning til nye stilarter og kunstbevægelser. Et eksempel på denne udvikling er den østrigske barok. Under Leopold I skete der en sammensmeltning af den italienske højbarok og den franske klassicisme. De habsburgske kejsere brugte den deraf følgende overdådige pragt til repræsentationsformål. Leopold I, som ikke var blevet begavet med familiens præsentable gener, kunne lide at lade sig selv portrættere i overdådig pragt og dermed demonstrere sin regerings pragt. Leopold I lagde således grunden til en tradition, som de efterfølgende kejsere og deres familier fulgte i lang tid.
Maleriet var ikke kun underlagt forskellige epokegørende ændringer under Habsburgs styre. Fra da af havde malerier mere end blot en dekorativ værdi. Billeder blev brugt til at skabe et indtryk af den kejserlige familie blandt befolkningen. Især Maria Theresia var en mester i at formidle de positive karaktertræk i sin familie. Maria Theresia præsenterede sig selv for offentligheden som en jordnær og omsorgsfuld mor, der gerne blev portrætteret i selskab med sin lykkelige familie. Hun bestilte monumentale værker. Helteagtige kroningsceremonier og kampscener med store stafetstyrker. Malerier, der virker som øjebliksbilleder og alligevel kun kunne realiseres med en stor planlægningsindsats. Ud over kejserhuset hører portrætterne af Østrigs store kunstnere til den østrigske skole. Franz Schubert er med sit vidunderlige instrument en af landets store komponister, sammen med Wolfgang Amadeus Mozart. Wienerakademiet er forbundet med et maleri, der har stærke forbindelser til nationalheltemodet. Et maleri, der har fået stor international opmærksomhed. Akademiet står også for en stærk forbindelse mellem teori og praksis. Malerne bør også være lærde og undervise i kunst. Et princip, der strækker sig fra art nouveau til moderne kunst.
Side 1 / 7