Fra omkring det 10. århundrede var Venedig en af de afgørende store handelsmagter i Middelhavsområdet - og dermed i den "vestlige", europæiske verden. Det er let at se, at søfart og kartografi var eksistentielt vigtige for en søfartsrepublik som Venedig - omtrent lige så vigtige som den berømte "tyske ingeniørkunst" var for Tyskland fra slutningen af det 19. århundrede. Battista Agnese er en af de vigtigste kartografer i det senmiddelalderlige Venedig - og alligevel er han allerede en af dem, hvis værker illustrerer afslutningen på Venedigs overherredømme. Og en, som man næsten intet ved om, selv om der ikke var mangel på officielle eller private notater i det 16. århundrede. Alt, hvad man ved om ham, er, hvad han selv noterede på sine kort mellem 1536 og 1564. Han blev født omkring 1500 i Genova, den tidligere stormagt i det vestlige Middelhavsområde, og arbejdede i Venedig fra omkring 1515 til sin død omkring 1564. Hans værksted - produktionsstederne var fordelt i Venedig, Mallorca, Lissabon og Sevilla - anses for at være tidens mest produktive. Mere end tusind kort er bevaret, håndskrifter, individuelle søkort (portolaner) og atlas med op til 30 ark fordelt over hele Europa. Selv om der allerede dengang fandtes trykteknologi til reproduktion, var Agneses kort kunstfærdigt håndmalede pergamentkort.
Siden da er kortene blevet undersøgt omhyggeligt, og man har f.eks. opdaget, at navne kan henføres til en bestemt hånd og symboler igen til en anden hånd. Agnese må have ansat specialiserede kalligrafister og eksperter til at lave de farvede eller gyldne dekorationer og illustrationer. Landets og havets dimensioner og form var på det tidspunkt relativt nøjagtige, trods visse forvrængninger, men der er ikke noget gitter af længde- og breddegrader, men et forvirrende netværk af linjer, der udstråler fra 16 strålecentre til kanten af kortet, og som blev brugt til at bestemme retning og kurs.
Agneses søkort indeholder oplysninger om lande, kyster og havnebyer (deraf navnet "Portolane") ud over det egentlige kort. De blev suppleret og opdateret med tiden med nye oplysninger fra købmænd og søfolk. Fra slutningen af det 15. århundrede, med Columbus' Atlanterhavskrydsning og Magellans jordomsejling, flyttede "korthorisonten", kortlægningen af de kendte landmasser og deres kyster, sig således ud over Middelhavets "rand" og ind i Vestens uendelighed. Battista Agnese dedikerede endda et separat ark til Magellans jordomsejling, et verdenskort med Magellans rute. Uudforsket land er sløret og tåget på verdenskortene, og kun langsomt tager konturerne af de nyopdagede kontinenter form. Det sydlige Californien mangler således på Agneses tidlige kort, og det er først efterhånden en halvø, der tager form som en halvø. Battista Agneses Venedig, som var en stor handelsmagt i Middelhavsområdet, måtte imidlertid være den store taber i denne udvikling, for nu flyttede handelen vestpå til Atlanterhavet - ligesom landene omkring Atlanterhavet i omkring hundrede år har mistet betydning til fordel for landene i Stillehavet.
Fra omkring det 10. århundrede var Venedig en af de afgørende store handelsmagter i Middelhavsområdet - og dermed i den "vestlige", europæiske verden. Det er let at se, at søfart og kartografi var eksistentielt vigtige for en søfartsrepublik som Venedig - omtrent lige så vigtige som den berømte "tyske ingeniørkunst" var for Tyskland fra slutningen af det 19. århundrede. Battista Agnese er en af de vigtigste kartografer i det senmiddelalderlige Venedig - og alligevel er han allerede en af dem, hvis værker illustrerer afslutningen på Venedigs overherredømme. Og en, som man næsten intet ved om, selv om der ikke var mangel på officielle eller private notater i det 16. århundrede. Alt, hvad man ved om ham, er, hvad han selv noterede på sine kort mellem 1536 og 1564. Han blev født omkring 1500 i Genova, den tidligere stormagt i det vestlige Middelhavsområde, og arbejdede i Venedig fra omkring 1515 til sin død omkring 1564. Hans værksted - produktionsstederne var fordelt i Venedig, Mallorca, Lissabon og Sevilla - anses for at være tidens mest produktive. Mere end tusind kort er bevaret, håndskrifter, individuelle søkort (portolaner) og atlas med op til 30 ark fordelt over hele Europa. Selv om der allerede dengang fandtes trykteknologi til reproduktion, var Agneses kort kunstfærdigt håndmalede pergamentkort.
Siden da er kortene blevet undersøgt omhyggeligt, og man har f.eks. opdaget, at navne kan henføres til en bestemt hånd og symboler igen til en anden hånd. Agnese må have ansat specialiserede kalligrafister og eksperter til at lave de farvede eller gyldne dekorationer og illustrationer. Landets og havets dimensioner og form var på det tidspunkt relativt nøjagtige, trods visse forvrængninger, men der er ikke noget gitter af længde- og breddegrader, men et forvirrende netværk af linjer, der udstråler fra 16 strålecentre til kanten af kortet, og som blev brugt til at bestemme retning og kurs.
Agneses søkort indeholder oplysninger om lande, kyster og havnebyer (deraf navnet "Portolane") ud over det egentlige kort. De blev suppleret og opdateret med tiden med nye oplysninger fra købmænd og søfolk. Fra slutningen af det 15. århundrede, med Columbus' Atlanterhavskrydsning og Magellans jordomsejling, flyttede "korthorisonten", kortlægningen af de kendte landmasser og deres kyster, sig således ud over Middelhavets "rand" og ind i Vestens uendelighed. Battista Agnese dedikerede endda et separat ark til Magellans jordomsejling, et verdenskort med Magellans rute. Uudforsket land er sløret og tåget på verdenskortene, og kun langsomt tager konturerne af de nyopdagede kontinenter form. Det sydlige Californien mangler således på Agneses tidlige kort, og det er først efterhånden en halvø, der tager form som en halvø. Battista Agneses Venedig, som var en stor handelsmagt i Middelhavsområdet, måtte imidlertid være den store taber i denne udvikling, for nu flyttede handelen vestpå til Atlanterhavet - ligesom landene omkring Atlanterhavet i omkring hundrede år har mistet betydning til fordel for landene i Stillehavet.
Side 1 / 1