I det 15. århundrede erobrede en hidtil ukendt form for fremstilling den europæiske kunstscene. Interiører blev populære motiver i malerier og grafik. Under de gamle hollandske mestre oplevede interiørmaleriet et højdepunkt. Med modernismens fremkomst oplevede interiørmaleriet en renæssance i Skandinavien. Tre danske kunstnere betragtes som pionerer, der med deres værker genoplivede afbildningen af interiører. Med stor følsomhed lykkedes det dem at kombinere erindringen med den moderne udvikling. Carl Holsøe, Vilhelm Hammershøi og Peter Ilsted var tre kunstnere, hvis arbejdsmetoder var fundamentalt forskellige. Carl Holsøe betragtes som en klassisk maler. Hans uddannelse fulgte den traditionelle karriere for en søn fra et dannet hjem. Hans far var arkitekt, og hans fødested var Aarhus, en kunstnermetropol. Holsøe blev uddannet på det berømte Kongelige Danske Kunstakademi i København og perfektionerede sit talent under vejledning af Peder Severin Krøyer en af datidens mest indflydelsesrige danske malere.
Carl Holsøes forbilleder var kunstnerne i Holland, og Jan Vermeer's signatur er tydeligt i danskerens værker. I takt med industrialiseringen voksede længslen efter det stille hjem. Det var et tilflugtssted fra det hektiske arbejdsliv og det livlige byliv. Med en fremragende kunstners sikkerhed legede Holsøe med teknik og komposition og balancerede dem perfekt. Hans interiører er charmerende arrangementer og viser ofte en reduceret indretning. Intelligent placeret er retlinede genstande, der definerer det lukkede rum. Holsøe bruger spejle og vinduer og understøtter kompositionen med potteplanter og næsten spartansk udsmykning. Han behersker spillet med lys og mørke ligesom sine store forbilleder. Kunstneren opliver sine scenarier med kvinder. Karakteristisk for Carl Holsøe er de enkelte kvinder, undertiden små grupper, som levendegør billedet og appellerer følelsesmæssigt til beskueren. Ro, afsondrethed og endog ensomhed udstråler fra kunstnerens værker, hvis virkning ofte er baseret på placeringen af en enkelt lyskilde. Carl fandt inspiration i sin hustrus gestikulationer, selv om hun aldrig har stået model for sin mand.
I det moderne maleri var tegnene sat for en ekspressionistisk udtryksmåde. Mens Hammershøi som Carls ven og følgesvend fulgte denne vej, forblev Holsøe tro mod den klassiske måde. Succesen gav kunstneren ret. Hans værker indfangede tidsånden, og han tiltrak sig stor opmærksomhed på nationale udstillinger og på den internationale kunstscene. Holsøe lagde hovedvægten i sit maleri på interiører. Selv om værket også omfatter landskaber, stilleben og blomstermalerier, er det ikke muligt for historikere at foretage en kronologisk inddeling. Holsøe afstod fra at give sine værker et årstal. Den danske kunstner tilbragte sine sidste år på Sjælland og malede indtil den høje alder af 72 år.
I det 15. århundrede erobrede en hidtil ukendt form for fremstilling den europæiske kunstscene. Interiører blev populære motiver i malerier og grafik. Under de gamle hollandske mestre oplevede interiørmaleriet et højdepunkt. Med modernismens fremkomst oplevede interiørmaleriet en renæssance i Skandinavien. Tre danske kunstnere betragtes som pionerer, der med deres værker genoplivede afbildningen af interiører. Med stor følsomhed lykkedes det dem at kombinere erindringen med den moderne udvikling. Carl Holsøe, Vilhelm Hammershøi og Peter Ilsted var tre kunstnere, hvis arbejdsmetoder var fundamentalt forskellige. Carl Holsøe betragtes som en klassisk maler. Hans uddannelse fulgte den traditionelle karriere for en søn fra et dannet hjem. Hans far var arkitekt, og hans fødested var Aarhus, en kunstnermetropol. Holsøe blev uddannet på det berømte Kongelige Danske Kunstakademi i København og perfektionerede sit talent under vejledning af Peder Severin Krøyer en af datidens mest indflydelsesrige danske malere.
Carl Holsøes forbilleder var kunstnerne i Holland, og Jan Vermeer's signatur er tydeligt i danskerens værker. I takt med industrialiseringen voksede længslen efter det stille hjem. Det var et tilflugtssted fra det hektiske arbejdsliv og det livlige byliv. Med en fremragende kunstners sikkerhed legede Holsøe med teknik og komposition og balancerede dem perfekt. Hans interiører er charmerende arrangementer og viser ofte en reduceret indretning. Intelligent placeret er retlinede genstande, der definerer det lukkede rum. Holsøe bruger spejle og vinduer og understøtter kompositionen med potteplanter og næsten spartansk udsmykning. Han behersker spillet med lys og mørke ligesom sine store forbilleder. Kunstneren opliver sine scenarier med kvinder. Karakteristisk for Carl Holsøe er de enkelte kvinder, undertiden små grupper, som levendegør billedet og appellerer følelsesmæssigt til beskueren. Ro, afsondrethed og endog ensomhed udstråler fra kunstnerens værker, hvis virkning ofte er baseret på placeringen af en enkelt lyskilde. Carl fandt inspiration i sin hustrus gestikulationer, selv om hun aldrig har stået model for sin mand.
I det moderne maleri var tegnene sat for en ekspressionistisk udtryksmåde. Mens Hammershøi som Carls ven og følgesvend fulgte denne vej, forblev Holsøe tro mod den klassiske måde. Succesen gav kunstneren ret. Hans værker indfangede tidsånden, og han tiltrak sig stor opmærksomhed på nationale udstillinger og på den internationale kunstscene. Holsøe lagde hovedvægten i sit maleri på interiører. Selv om værket også omfatter landskaber, stilleben og blomstermalerier, er det ikke muligt for historikere at foretage en kronologisk inddeling. Holsøe afstod fra at give sine værker et årstal. Den danske kunstner tilbragte sine sidste år på Sjælland og malede indtil den høje alder af 72 år.
Side 1 / 1