Carl Spitzwegs værker viser det moderne liv i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede med et skarpt, men kærligt blik. Blid ironi og satire samt detaljerede skildringer af levevilkår og landskaber er definerende elementer. Carl Spitzwegs barndom og ungdom var afgørende for denne udvikling. Carl Spitzweg blev født i München i et miljø i den højere middelklasse. Begge forældre var velhavende. Hans mor Franziska var datter af en rig frugtgrossist. Hans far drev en succesfuld handel med krydderier, som i dag ville blive opfattet som krydderihandel. Familiens økonomiske forhold gjorde det muligt for Carl Spitzweg at være stort set uafhængig. Maleren voksede op med en storebror og en lillebror. Da han var elleve år gammel, døde hans mor. Hans fars planer var, at den ældste søn skulle overtage virksomheden. Den yngste søn skulle blive læge, og Carl ønskede en karriere som farmaceut.
Selv om kunstnerisk talent var tydeligt i en tidlig alder - den første tegning stammer fra 1823 - fulgte Carl Spitzweg i første omgang sin fars ønsker. Han kom i lære hos Franz Xaver Pettenkofer på det kongelige bayerske hofapotek i München. Da han var i sit sidste år i lære, døde hans far. Carl Spitzweg afsluttede sin læretid og flyttede til Löwenapotheke i Straubing. Her tilbragte han meget tid sammen med malere og teaterfolk ved siden af sine professionelle aktiviteter. Derefter begyndte han at studere farmaci, kemi og botanik på universitetet i München. Efter sin eksamen med udmærkelse blev han godkendt som farmaceut og arbejdede på flere apoteker. Men lysten til at male var ubrudt. Efter en længerevarende sygdom og et ophold på et kursted besluttede Carl Spitzweg at male på fuld tid. Arven fra hans forældres formue gav ham en god start på sit liv som kunstner.
Carl Spitzweg har aldrig haft nogen kunstnerisk uddannelse. Som en typisk autodidakt erhvervede han sig sine færdigheder gennem hele sit liv. Han blev medlem af Münchens Kunstverein og fik venner med andre malere. Dietrich Langko, Friedrich Voltz, Eduard Schleich og Christian Morgenstern var blandt hans vennekreds. Rejser i almindelighed og studierejser var meget vigtige for Spitzweg. Han besøgte Dalmatien og Venedig, Paris, London og Antwerpen. Han besøgte også byer i Tyskland, f.eks. Frankfurt og Heidelberg. Hans malerier var ofte humoristiske skildringer af småborgerskabet, og han skabte ofte karikaturer med en humoristisk baggrund. Som bidragyder til "Fliegende Blätter", et humoristisk ugeblad, lavede han adskillige tegninger. Desuden koncentrerede Spitzweg sig mere og mere om landskabsmaleri. Succesen lod ikke vente på sig. Spitzwegs billeder solgte godt, selv i hans levetid. En særlig udmærkelse var tildelingen af den bayerske Sankt Michael-orden. Carl Spitzweg var desuden æresmedlem af Akademiet for de Skønne Kunster i München i de sidste år af sit liv. Spitzweg beskæftigede sig intensivt med sammensætningen af farver. Hans erfaring som farmaceut og hans viden om kemi var en god forudsætning for ham. Han fremstillede sine egne farver, en særlig, klart skinnende blå farve blev meget berømt.
Carl Spitzwegs værker viser det moderne liv i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede med et skarpt, men kærligt blik. Blid ironi og satire samt detaljerede skildringer af levevilkår og landskaber er definerende elementer. Carl Spitzwegs barndom og ungdom var afgørende for denne udvikling. Carl Spitzweg blev født i München i et miljø i den højere middelklasse. Begge forældre var velhavende. Hans mor Franziska var datter af en rig frugtgrossist. Hans far drev en succesfuld handel med krydderier, som i dag ville blive opfattet som krydderihandel. Familiens økonomiske forhold gjorde det muligt for Carl Spitzweg at være stort set uafhængig. Maleren voksede op med en storebror og en lillebror. Da han var elleve år gammel, døde hans mor. Hans fars planer var, at den ældste søn skulle overtage virksomheden. Den yngste søn skulle blive læge, og Carl ønskede en karriere som farmaceut.
Selv om kunstnerisk talent var tydeligt i en tidlig alder - den første tegning stammer fra 1823 - fulgte Carl Spitzweg i første omgang sin fars ønsker. Han kom i lære hos Franz Xaver Pettenkofer på det kongelige bayerske hofapotek i München. Da han var i sit sidste år i lære, døde hans far. Carl Spitzweg afsluttede sin læretid og flyttede til Löwenapotheke i Straubing. Her tilbragte han meget tid sammen med malere og teaterfolk ved siden af sine professionelle aktiviteter. Derefter begyndte han at studere farmaci, kemi og botanik på universitetet i München. Efter sin eksamen med udmærkelse blev han godkendt som farmaceut og arbejdede på flere apoteker. Men lysten til at male var ubrudt. Efter en længerevarende sygdom og et ophold på et kursted besluttede Carl Spitzweg at male på fuld tid. Arven fra hans forældres formue gav ham en god start på sit liv som kunstner.
Carl Spitzweg har aldrig haft nogen kunstnerisk uddannelse. Som en typisk autodidakt erhvervede han sig sine færdigheder gennem hele sit liv. Han blev medlem af Münchens Kunstverein og fik venner med andre malere. Dietrich Langko, Friedrich Voltz, Eduard Schleich og Christian Morgenstern var blandt hans vennekreds. Rejser i almindelighed og studierejser var meget vigtige for Spitzweg. Han besøgte Dalmatien og Venedig, Paris, London og Antwerpen. Han besøgte også byer i Tyskland, f.eks. Frankfurt og Heidelberg. Hans malerier var ofte humoristiske skildringer af småborgerskabet, og han skabte ofte karikaturer med en humoristisk baggrund. Som bidragyder til "Fliegende Blätter", et humoristisk ugeblad, lavede han adskillige tegninger. Desuden koncentrerede Spitzweg sig mere og mere om landskabsmaleri. Succesen lod ikke vente på sig. Spitzwegs billeder solgte godt, selv i hans levetid. En særlig udmærkelse var tildelingen af den bayerske Sankt Michael-orden. Carl Spitzweg var desuden æresmedlem af Akademiet for de Skønne Kunster i München i de sidste år af sit liv. Spitzweg beskæftigede sig intensivt med sammensætningen af farver. Hans erfaring som farmaceut og hans viden om kemi var en god forudsætning for ham. Han fremstillede sine egne farver, en særlig, klart skinnende blå farve blev meget berømt.
Side 1 / 4