Charles André Van Loo (1705 - 1765), også kaldet Carle Van Loo, stammede fra en berømt kunstnerfamilie, der oprindeligt kom fra Flandern. Hans bedstefar Jacob Van Loo var allerede maler, og det samme var hans bror Jean-Baptiste Van Loo. Af alle Van Loos' værker var Carle dog nok den mest succesfulde. Hans uddannelse begyndte meget tidligt, fordi hans far døde allerede, da han var 7 år gammel. Så han måtte flytte ind hos sin 21 år ældre bror Jean-Baptiste og hans familie. Carle lærte ikke kun af sin bror, men fik også mulighed for at få undervisning af berømte kunstnere på deres fælles rejser til Italien. Under sit andet ophold i Italien (1716 - 1718) kom han i lære hos maleren Benedetto Luti og billedhuggeren Pierre Legos.
Hans første oliemaleri "Den barmhjertige samaritaner" blev malet omkring 1723, efter at han var kommet tilbage til Paris. Han fik sin første egen bestilling, "Præsentation af Jesus i templet", i 1725, og før det havde han assisteret sin bror Jean-Baptiste på flere større bestillinger. Han vandt det franske akademis Prix de Rome i 1724, som skulle finansiere et ophold i Rom. Da akademiet ikke betalte, måtte Van Loo selv skaffe pengene til turen. Så han tog ikke af sted før 1728. Omkring samme tid kom hans konkurrent François Boucher samt hans nevøer Louis-Michel og Francois Van Loo til Rom. Carle Van Loo var også i stand til at overbevise i Italien og steg hurtigt. Hans malerier og loftsmalerier tiltrak sig endda pave Benedikt XIII's opmærksomhed.
Efter at have arbejdet i Rom, Firenze og Torino i et par år vendte Carle tilbage til Paris i 1734. Han blev straks optaget på Royal Academy of Arts. Kun få år senere blev han selv professor og senere rektor og til sidst direktør for akademiet. Blandt hans elever var Jean-Honoré Fragonard, Bouchers svigersøn Francois-Hubert Drouais og Johann Heinrich Tischbein den Ældre. Van Loos' sidste levetid var også hans mest succesfulde. Han var efterspurgt ved hoffet, af kirken og af velhavende privatpersoner, hvilket betød, at hans værker var meget varierede. To gange fik han lov til at male et portræt af kong Louis XV og en gang også af dronningen i Versailles.
Charles André Van Loo (1705 - 1765), også kaldet Carle Van Loo, stammede fra en berømt kunstnerfamilie, der oprindeligt kom fra Flandern. Hans bedstefar Jacob Van Loo var allerede maler, og det samme var hans bror Jean-Baptiste Van Loo. Af alle Van Loos' værker var Carle dog nok den mest succesfulde. Hans uddannelse begyndte meget tidligt, fordi hans far døde allerede, da han var 7 år gammel. Så han måtte flytte ind hos sin 21 år ældre bror Jean-Baptiste og hans familie. Carle lærte ikke kun af sin bror, men fik også mulighed for at få undervisning af berømte kunstnere på deres fælles rejser til Italien. Under sit andet ophold i Italien (1716 - 1718) kom han i lære hos maleren Benedetto Luti og billedhuggeren Pierre Legos.
Hans første oliemaleri "Den barmhjertige samaritaner" blev malet omkring 1723, efter at han var kommet tilbage til Paris. Han fik sin første egen bestilling, "Præsentation af Jesus i templet", i 1725, og før det havde han assisteret sin bror Jean-Baptiste på flere større bestillinger. Han vandt det franske akademis Prix de Rome i 1724, som skulle finansiere et ophold i Rom. Da akademiet ikke betalte, måtte Van Loo selv skaffe pengene til turen. Så han tog ikke af sted før 1728. Omkring samme tid kom hans konkurrent François Boucher samt hans nevøer Louis-Michel og Francois Van Loo til Rom. Carle Van Loo var også i stand til at overbevise i Italien og steg hurtigt. Hans malerier og loftsmalerier tiltrak sig endda pave Benedikt XIII's opmærksomhed.
Efter at have arbejdet i Rom, Firenze og Torino i et par år vendte Carle tilbage til Paris i 1734. Han blev straks optaget på Royal Academy of Arts. Kun få år senere blev han selv professor og senere rektor og til sidst direktør for akademiet. Blandt hans elever var Jean-Honoré Fragonard, Bouchers svigersøn Francois-Hubert Drouais og Johann Heinrich Tischbein den Ældre. Van Loos' sidste levetid var også hans mest succesfulde. Han var efterspurgt ved hoffet, af kirken og af velhavende privatpersoner, hvilket betød, at hans værker var meget varierede. To gange fik han lov til at male et portræt af kong Louis XV og en gang også af dronningen i Versailles.
Side 1 / 2