Man ved forholdsvis lidt om den italienske barokmaler Carlo Dolci. Præcist dokumenteret er dog hans fødsels- og dødsdato. Dolci blev født den 25. maj 1616 i Firenze og døde i en alder af 69 år den 17. januar 1686, ligeledes i Firenze. Der er intet kendt om hans forældre. Hans bedstefar fra moderen siges dog også at have været kunstmaler. I en alder af 9 år kom den unge Carlo som elev i maler Jacopo Vicnalis atelier. Den berømte italienske maler Agnolo di Cosimo Tori, kaldet Bronzino, siges at have været hans store rollemodel, som han forsøgte at efterligne.
Carlo Dolci blev faktisk også en meget berømt maler, men ikke særlig produktiv, og heller ikke uden kontroverser. Hans biograf Fillipo Baldinucci har fortalt, at han arbejdede uendeligt på et enkelt maleri, nogle gange i flere uger på blot én fod af figuren. Denne langsommelighed gjorde ham naturligt nok uegnet til at skabe malerier og fresker i stort format; med få undtagelser var han tilbøjelig til at male billeder i lille format. De stærke farver og den lysstyrke, der kendetegner mange af de store mesteres barokmalerier, er også ret fraværende i Dolcis værk. Hans billeder er meget omhyggeligt og fint udført i sarte farver og med meget mørke baggrunde og har ofte et lidt sentimentalt og svulstigt udtryk, ligesom hans store forbillede Agnolo Bronzino også malede.
Der er kun få spor at finde om Carlo Dolcis privatliv. Han havde en datter ved navn Agnese, som også var en talentfuld maler og kopierede en del af hans malerier. Hun døde før sin far i 1680. Carlo Dolci var en meget from mand. Han siges at have malet et billede af Jesus med en tornekrone hvert år i anledning af lidelsestiden. Også ellers har mange af hans malerier religiøse motiver, og ofte malede han også et og samme motiv flere gange. Blandt hans mest berømte værker er, ud over forskellige billeder af Madonnaen, malerierne "Kristus bryder brødet", "Den hellige Cecilia ved orglet", "De hellige kongers tilbedelse", "Salome med Johannes Døberens hoved", "Moses" og "David og Goliat". Hans selvportræt fra 1674 er også kendt.
Carlo Dolci siges at have levet meget tilbagetrukket i de sidste år af sit liv og at have været plaget af dyb melankoli.
Man ved forholdsvis lidt om den italienske barokmaler Carlo Dolci. Præcist dokumenteret er dog hans fødsels- og dødsdato. Dolci blev født den 25. maj 1616 i Firenze og døde i en alder af 69 år den 17. januar 1686, ligeledes i Firenze. Der er intet kendt om hans forældre. Hans bedstefar fra moderen siges dog også at have været kunstmaler. I en alder af 9 år kom den unge Carlo som elev i maler Jacopo Vicnalis atelier. Den berømte italienske maler Agnolo di Cosimo Tori, kaldet Bronzino, siges at have været hans store rollemodel, som han forsøgte at efterligne.
Carlo Dolci blev faktisk også en meget berømt maler, men ikke særlig produktiv, og heller ikke uden kontroverser. Hans biograf Fillipo Baldinucci har fortalt, at han arbejdede uendeligt på et enkelt maleri, nogle gange i flere uger på blot én fod af figuren. Denne langsommelighed gjorde ham naturligt nok uegnet til at skabe malerier og fresker i stort format; med få undtagelser var han tilbøjelig til at male billeder i lille format. De stærke farver og den lysstyrke, der kendetegner mange af de store mesteres barokmalerier, er også ret fraværende i Dolcis værk. Hans billeder er meget omhyggeligt og fint udført i sarte farver og med meget mørke baggrunde og har ofte et lidt sentimentalt og svulstigt udtryk, ligesom hans store forbillede Agnolo Bronzino også malede.
Der er kun få spor at finde om Carlo Dolcis privatliv. Han havde en datter ved navn Agnese, som også var en talentfuld maler og kopierede en del af hans malerier. Hun døde før sin far i 1680. Carlo Dolci var en meget from mand. Han siges at have malet et billede af Jesus med en tornekrone hvert år i anledning af lidelsestiden. Også ellers har mange af hans malerier religiøse motiver, og ofte malede han også et og samme motiv flere gange. Blandt hans mest berømte værker er, ud over forskellige billeder af Madonnaen, malerierne "Kristus bryder brødet", "Den hellige Cecilia ved orglet", "De hellige kongers tilbedelse", "Salome med Johannes Døberens hoved", "Moses" og "David og Goliat". Hans selvportræt fra 1674 er også kendt.
Carlo Dolci siges at have levet meget tilbagetrukket i de sidste år af sit liv og at have været plaget af dyb melankoli.
Side 1 / 2