I det 16. århundrede gik den stolte og rige republik Venedig ind i en periode med ustoppelig nedgang - domineret af magt, rigdom og grådighed fejrede venetianerne sig selv til døde, mens andre folkeslag rundt omkring var i stand til at udvide deres magt. Kun barokkens billedkunst opnåede en vellykket syntese af genialitet, materiale og teknik i Venedig og i Rom, knap 400 km væk, så maleriet nåede sit hidtil højeste niveau af perfektion. Der blev skabt mesterværker af stor udtryksfuldhed og skønhed. Samtidig var Rom og Venedig blevet særlige attraktionscentre for de mest berømte kunstnere. Carlo Saraceni var en af datidens store malere. I 1579 blev Carlo Saraceni født i Venedig som søn af en bolognese silkehandlerfamilie. Han skyldte sin kunstneriske uddannelse til lagunebyen, og som 20-årig tog Saraceni til Rom. Her tilbragte han store dele af sit korte liv, og her blev han kaldt "Carlo Venetiano". Da han senere vendte tilbage til Venedig, døde barokmaleriets mester i juni 1620 midt i arbejdet med malerier til det store rådhus i Venedig.
I sin tid i Rom viste Saracenis malerier sig i mindre grad at være påvirket af Bassanos, Veroneses og Tintorettos venetianske maleri, men snarere af flamske og tyske malere. Blandt disse var de tyske malere Adam Elsheimer og Hans Rottenhammer samt flamlænderne Pietro Mera og Gasper Rem, som havde perfektioneret maleriet i lille format på kobber og dermed også udviklet en forbløffende livlig handel. Da Saraceni ankom til Rom i 1598, var han sandsynligvis ret fascineret af den kunstneriske iver i pavebyen. Det forestående årtusindskifte skulle trods alt hilses velkommen med smukt restaurerede kirker. Samtidig eksperimenterede barokmalerne med nye moderne malestilarter og udvælgelse af særlige naturalistiske motiver. En særlig indflydelse på Carlo Saraceni tilskrives Michelangelo Merisi (eller: Amerighi), kaldet Caravaggio, som kombinerede kunstnerisk perfektion med faktiske kriminelle tendenser. Især Carvaggios malerier i Contarelli-kapellet i San Luigi dei Francesi havde gjort et dybt indtryk på Saraceni - og derfor nærmede Saracenis stil sig den rastløse Carvaggios udtryksmåde. Carlo Saracenis udtryksmåde i sine malerier var således præget af en sentimental, næsten elegisk klang, af en internaliseret og meget menneskelig religiøsitet og af en naturlig fascination af farverne. Saracenis nærhed til Carvaggio skaffede ham også flere bestillinger på altertavler som supplement til Caravaggios værker, f.eks. til kirken Santa Maria della Scala i Roms Trastevere-kvarter.
Efter at Carlo Saraceni udførte meget anerkendte bestillingsmalerier for indflydelsesrige romerske familier, som var beregnet til private andagter i små kapeller og oratorier, blev han en af de vigtigste hovedpersoner inden for maleriet i begyndelsen af det 17. århundrede. Andre højdepunkter i hans kunstneriske karriere var de store fascinerende altertavler.
I det 16. århundrede gik den stolte og rige republik Venedig ind i en periode med ustoppelig nedgang - domineret af magt, rigdom og grådighed fejrede venetianerne sig selv til døde, mens andre folkeslag rundt omkring var i stand til at udvide deres magt. Kun barokkens billedkunst opnåede en vellykket syntese af genialitet, materiale og teknik i Venedig og i Rom, knap 400 km væk, så maleriet nåede sit hidtil højeste niveau af perfektion. Der blev skabt mesterværker af stor udtryksfuldhed og skønhed. Samtidig var Rom og Venedig blevet særlige attraktionscentre for de mest berømte kunstnere. Carlo Saraceni var en af datidens store malere. I 1579 blev Carlo Saraceni født i Venedig som søn af en bolognese silkehandlerfamilie. Han skyldte sin kunstneriske uddannelse til lagunebyen, og som 20-årig tog Saraceni til Rom. Her tilbragte han store dele af sit korte liv, og her blev han kaldt "Carlo Venetiano". Da han senere vendte tilbage til Venedig, døde barokmaleriets mester i juni 1620 midt i arbejdet med malerier til det store rådhus i Venedig.
I sin tid i Rom viste Saracenis malerier sig i mindre grad at være påvirket af Bassanos, Veroneses og Tintorettos venetianske maleri, men snarere af flamske og tyske malere. Blandt disse var de tyske malere Adam Elsheimer og Hans Rottenhammer samt flamlænderne Pietro Mera og Gasper Rem, som havde perfektioneret maleriet i lille format på kobber og dermed også udviklet en forbløffende livlig handel. Da Saraceni ankom til Rom i 1598, var han sandsynligvis ret fascineret af den kunstneriske iver i pavebyen. Det forestående årtusindskifte skulle trods alt hilses velkommen med smukt restaurerede kirker. Samtidig eksperimenterede barokmalerne med nye moderne malestilarter og udvælgelse af særlige naturalistiske motiver. En særlig indflydelse på Carlo Saraceni tilskrives Michelangelo Merisi (eller: Amerighi), kaldet Caravaggio, som kombinerede kunstnerisk perfektion med faktiske kriminelle tendenser. Især Carvaggios malerier i Contarelli-kapellet i San Luigi dei Francesi havde gjort et dybt indtryk på Saraceni - og derfor nærmede Saracenis stil sig den rastløse Carvaggios udtryksmåde. Carlo Saracenis udtryksmåde i sine malerier var således præget af en sentimental, næsten elegisk klang, af en internaliseret og meget menneskelig religiøsitet og af en naturlig fascination af farverne. Saracenis nærhed til Carvaggio skaffede ham også flere bestillinger på altertavler som supplement til Caravaggios værker, f.eks. til kirken Santa Maria della Scala i Roms Trastevere-kvarter.
Efter at Carlo Saraceni udførte meget anerkendte bestillingsmalerier for indflydelsesrige romerske familier, som var beregnet til private andagter i små kapeller og oratorier, blev han en af de vigtigste hovedpersoner inden for maleriet i begyndelsen af det 17. århundrede. Andre højdepunkter i hans kunstneriske karriere var de store fascinerende altertavler.
Side 1 / 1