Den britiske maler Cecil Charles Windsor Aldin offentliggjorde som ung mand fra 1890 adskillige tegninger i magasiner og aviser. Han malede livet på landet i alle dets facetter. Aldin havde studeret anatomi og dyremaleri. Dette havde en meget positiv effekt på hans illustrationer, som straks fanger beskueren med deres kærlige detaljer. Aldin arbejdede med forskellige maleteknikker og brugte blyant og blæk ud over akvarel, kul og pastelfarver.
Især hesteelskere nyder stadig Aldin's ofte humoristiske skildringer af ryttere, deres heste, overfyldte hestevogne og mange af de ulykker, der kan ske i forbindelse med heste. Alle, der ejer en eller flere hunde, vil straks kunne lide Aldin's hundeportrætter. Maleren forstod at indfange hverdagens motiver fra livet med den firbenede ven på en meget elskelig måde. Aldin tog udgangspunkt i sine egne erfaringer. Han kunne godt lide disse elskelige væsner og tegnede også hunde, som boede hos ham. Aldin var begejstret for den typiske britiske rævejagt, en traditionel sport for overklassen, og han har viet adskillige billeder til den. På Aldin's tid var denne form for jagt meget populær; Storbritannien er siden blevet kritisk over for rævejagt.
Aldin har ikke kun skabt malerier, hvor dyrene er i fokus. Han lavede adskillige farvelitografier af kirker, såsom Westminster Abbey og Canterbury Cathedral. Han blev også kendt for at illustrere berømte bøger. Aldin illustrerede den første roman af den engelske forfatter Charles Dickens "The Posthumous Papers of the Pickwick Club". Aldin vil have haft endnu mere glæde af at illustrere ungdomsbogen "Black Beauty: The Autobiography of a Horse" af den engelske forfatter Anna Sewell. Han havde gennem mange år haft stor erfaring med dyreportrætter, især af heste.
Som hundeelsker vil han helt sikkert have haft stor glæde af at illustrere "Min hund" af Maurice Maeterling, en bog, der beskriver det uadskillelige venskab mellem en bulldog og en mand. Aldin arbejdede også som forfatter og udgav i 1920 "Old Manor Houses" og året efter "Old Inns" med egne arkitektoniske malerier. Hans malerier virker aldrig rodet, men hver detalje bidrager overbevisende til helhedsindtrykket. Aldin tegner i sine værker et autentisk billede af det britiske samfund, fuld af vid og subtil engelsk humor.
Den britiske maler Cecil Charles Windsor Aldin offentliggjorde som ung mand fra 1890 adskillige tegninger i magasiner og aviser. Han malede livet på landet i alle dets facetter. Aldin havde studeret anatomi og dyremaleri. Dette havde en meget positiv effekt på hans illustrationer, som straks fanger beskueren med deres kærlige detaljer. Aldin arbejdede med forskellige maleteknikker og brugte blyant og blæk ud over akvarel, kul og pastelfarver.
Især hesteelskere nyder stadig Aldin's ofte humoristiske skildringer af ryttere, deres heste, overfyldte hestevogne og mange af de ulykker, der kan ske i forbindelse med heste. Alle, der ejer en eller flere hunde, vil straks kunne lide Aldin's hundeportrætter. Maleren forstod at indfange hverdagens motiver fra livet med den firbenede ven på en meget elskelig måde. Aldin tog udgangspunkt i sine egne erfaringer. Han kunne godt lide disse elskelige væsner og tegnede også hunde, som boede hos ham. Aldin var begejstret for den typiske britiske rævejagt, en traditionel sport for overklassen, og han har viet adskillige billeder til den. På Aldin's tid var denne form for jagt meget populær; Storbritannien er siden blevet kritisk over for rævejagt.
Aldin har ikke kun skabt malerier, hvor dyrene er i fokus. Han lavede adskillige farvelitografier af kirker, såsom Westminster Abbey og Canterbury Cathedral. Han blev også kendt for at illustrere berømte bøger. Aldin illustrerede den første roman af den engelske forfatter Charles Dickens "The Posthumous Papers of the Pickwick Club". Aldin vil have haft endnu mere glæde af at illustrere ungdomsbogen "Black Beauty: The Autobiography of a Horse" af den engelske forfatter Anna Sewell. Han havde gennem mange år haft stor erfaring med dyreportrætter, især af heste.
Som hundeelsker vil han helt sikkert have haft stor glæde af at illustrere "Min hund" af Maurice Maeterling, en bog, der beskriver det uadskillelige venskab mellem en bulldog og en mand. Aldin arbejdede også som forfatter og udgav i 1920 "Old Manor Houses" og året efter "Old Inns" med egne arkitektoniske malerier. Hans malerier virker aldrig rodet, men hver detalje bidrager overbevisende til helhedsindtrykket. Aldin tegner i sine værker et autentisk billede af det britiske samfund, fuld af vid og subtil engelsk humor.
Side 1 / 4