Skagensmaleren Christian Krohg (1852-1925) var hele sit liv en politisk engageret kunstner, der som maler, forfatter og journalist beskæftigede sig kritisk med sociale spørgsmål. De stemningsfulde billedscener fra de dårligt stillede menneskers liv skaber et indtryk af umiddelbar virkning og håndgribelig fysisk karakter.
Christian Krohg blev født i nærheden af Oslo, men tog i 1874 til Tyskland for at studere kunst. Først til Karlsruhe på den storhertugelige badiske kunstskole, hvor han mødte billedhuggeren og maleren Max Klinger, og derefter til Berliner Akademiet. Et af de mest formative stadier i hans kunstneriske udvikling var hans ophold i Paris fra 1881 til 1882, hvor Krohg blev imponeret af Édouard Manets maleri. De impressionistiske påvirkninger fra denne rejse gav han først og fremmest udtryk for i sine senere værker, da han som medlem af kunstnerkolonien i Skagen gjorde almindelige menneskers hårde liv til sit tilbagevendende billedmotiv. Hans tidligere homogene farvepalet blev nu lysere og mere kontrastfyldt. Blå, røde og grønne toner gav hans maleri mere dybde, og hans penselstrøg blev bredere og til tider mere impulsive. For eksempel skildrer Krohgs maleri Albertine i politilægens venteværelse en begivenhed fra hans roman Albertine fra 1886. Værket, der fortæller om prostitution og borgerlig dobbeltmoral, skabte i første omgang en skandale, da det blev konfiskeret. Nu lykkedes det imidlertid Christian Krohg at vække stor begejstring blandt samtidens kritikere, hvilket hjalp ham til at få sit gennembrud som maler.
Fra 1890 til 1910 arbejdede Christian Krogh som journalist på dagbladet Verdens Gang, en politisk avis med den højeste dækningsgrad i Norge på den tid. Fra 1909 var han professor på Statens Kunstakademi og senere, indtil sin død i 1925, direktør for akademiet. Christian Krogh var gift med sin tidligere elev, maleren Oda Krogh. Ægteskabet resulterede i to børn, men kun sønnen Per blev også kunstner som maler og bogillustrator.
Skagensmaleren Christian Krohg (1852-1925) var hele sit liv en politisk engageret kunstner, der som maler, forfatter og journalist beskæftigede sig kritisk med sociale spørgsmål. De stemningsfulde billedscener fra de dårligt stillede menneskers liv skaber et indtryk af umiddelbar virkning og håndgribelig fysisk karakter.
Christian Krohg blev født i nærheden af Oslo, men tog i 1874 til Tyskland for at studere kunst. Først til Karlsruhe på den storhertugelige badiske kunstskole, hvor han mødte billedhuggeren og maleren Max Klinger, og derefter til Berliner Akademiet. Et af de mest formative stadier i hans kunstneriske udvikling var hans ophold i Paris fra 1881 til 1882, hvor Krohg blev imponeret af Édouard Manets maleri. De impressionistiske påvirkninger fra denne rejse gav han først og fremmest udtryk for i sine senere værker, da han som medlem af kunstnerkolonien i Skagen gjorde almindelige menneskers hårde liv til sit tilbagevendende billedmotiv. Hans tidligere homogene farvepalet blev nu lysere og mere kontrastfyldt. Blå, røde og grønne toner gav hans maleri mere dybde, og hans penselstrøg blev bredere og til tider mere impulsive. For eksempel skildrer Krohgs maleri Albertine i politilægens venteværelse en begivenhed fra hans roman Albertine fra 1886. Værket, der fortæller om prostitution og borgerlig dobbeltmoral, skabte i første omgang en skandale, da det blev konfiskeret. Nu lykkedes det imidlertid Christian Krohg at vække stor begejstring blandt samtidens kritikere, hvilket hjalp ham til at få sit gennembrud som maler.
Fra 1890 til 1910 arbejdede Christian Krogh som journalist på dagbladet Verdens Gang, en politisk avis med den højeste dækningsgrad i Norge på den tid. Fra 1909 var han professor på Statens Kunstakademi og senere, indtil sin død i 1925, direktør for akademiet. Christian Krogh var gift med sin tidligere elev, maleren Oda Krogh. Ægteskabet resulterede i to børn, men kun sønnen Per blev også kunstner som maler og bogillustrator.
Side 1 / 2