Cornelis Cornelisz van Haarlem var en berømt hollandsk maler. Hans værker er emblematiske for den hollandske manierisme. Manérisme betegnes generelt som en kunsthistorisk æra, der strakte sig fra 1520 til 1600. Kunststilen opstod i Italien og spredte sig hurtigt til andre europæiske lande. I løbet af disse år udviklede kunstnerne deres egen individuelle stil. For at opnå dette brugte de alle de maleteknikker, de havde til rådighed. Van Haarlem blev født i denne interessante kunstneriske periode. Han opdagede dog først maleriet som følge af en tragisk hændelse, da borgerne i Haarlem i 1572 blev fordrevet af spanske tropper. Haarlem var malerens fødested. Cornelis' forældre måtte også flygte. Deres tiårige søn blev tilbage. Den hollandske renæssancemaler Pieter Pietersz tog Cornelis til sig. Han blev hans lærer. Peter introducerede drengen til maleriet og gjorde ham begejstret for kunst.
I en alder af 18 år forlod Cornelis van Haarlem sin plejefar Peter Pietersz' hus. Han udvider sine malerfaglige færdigheder i byerne Rouen og Antwerpen, inden han vender tilbage til sin hjemby. Han blev medlem af skolen i Haarlem, som hovedsageligt blev påvirket af Bartholomaeus Spranger. Her møder Cornelis van Haarlem sin digterven Karel van Mander og den talentfulde graver Hendrick Goltzius. Sammen opdager de tre mænd manerismen for sig selv.
I disse år udvikler Cornelis van Haarlem sin egen kunststil. Han mister sig selv i sin lidenskab for store nøgenmalerier i stor skala. Han tegner nøgne kroppe i ofte ret idiosynkratiske stillinger, som dog altid havde en dekorativ merværdi. Religiøse scener fra Bibelen inspirerer ham i lige så høj grad som mytologiske scener. Han oversatte kendte scener til sin fremstilling af manierismen. For eksempel malede han scenen "Allegori om Platon i hulen". Folk elsker hans kunstværker. Hans maleri bliver fejret på udstillinger. Her møder og forelsker han sig også i sin senere kone, Marietje Deyman, datter af borgmesteren i Haarlem. Senere bliver hans kunstværker mere naturalistiske. Maleren dør som 76-årig i sin hollandske hjemby Haarlem. Selv i dag hylder landet hans kunstværker. Blandt kunstkendere har van Haarlem i øvrigt fået tilnavnet den "hollandske Michelangelo".
Cornelis Cornelisz van Haarlem var en berømt hollandsk maler. Hans værker er emblematiske for den hollandske manierisme. Manérisme betegnes generelt som en kunsthistorisk æra, der strakte sig fra 1520 til 1600. Kunststilen opstod i Italien og spredte sig hurtigt til andre europæiske lande. I løbet af disse år udviklede kunstnerne deres egen individuelle stil. For at opnå dette brugte de alle de maleteknikker, de havde til rådighed. Van Haarlem blev født i denne interessante kunstneriske periode. Han opdagede dog først maleriet som følge af en tragisk hændelse, da borgerne i Haarlem i 1572 blev fordrevet af spanske tropper. Haarlem var malerens fødested. Cornelis' forældre måtte også flygte. Deres tiårige søn blev tilbage. Den hollandske renæssancemaler Pieter Pietersz tog Cornelis til sig. Han blev hans lærer. Peter introducerede drengen til maleriet og gjorde ham begejstret for kunst.
I en alder af 18 år forlod Cornelis van Haarlem sin plejefar Peter Pietersz' hus. Han udvider sine malerfaglige færdigheder i byerne Rouen og Antwerpen, inden han vender tilbage til sin hjemby. Han blev medlem af skolen i Haarlem, som hovedsageligt blev påvirket af Bartholomaeus Spranger. Her møder Cornelis van Haarlem sin digterven Karel van Mander og den talentfulde graver Hendrick Goltzius. Sammen opdager de tre mænd manerismen for sig selv.
I disse år udvikler Cornelis van Haarlem sin egen kunststil. Han mister sig selv i sin lidenskab for store nøgenmalerier i stor skala. Han tegner nøgne kroppe i ofte ret idiosynkratiske stillinger, som dog altid havde en dekorativ merværdi. Religiøse scener fra Bibelen inspirerer ham i lige så høj grad som mytologiske scener. Han oversatte kendte scener til sin fremstilling af manierismen. For eksempel malede han scenen "Allegori om Platon i hulen". Folk elsker hans kunstværker. Hans maleri bliver fejret på udstillinger. Her møder og forelsker han sig også i sin senere kone, Marietje Deyman, datter af borgmesteren i Haarlem. Senere bliver hans kunstværker mere naturalistiske. Maleren dør som 76-årig i sin hollandske hjemby Haarlem. Selv i dag hylder landet hans kunstværker. Blandt kunstkendere har van Haarlem i øvrigt fået tilnavnet den "hollandske Michelangelo".
Side 1 / 1