Landskabsmaleri må på ingen måde forveksles med en ren naturskildring og har ændret sig konstant fra antikken til i dag. Maleren Edmund John Niemann, der blev tiltrukket af denne kunst, levede fra 1813 til 1876 og oplevede således flere kunstneriske epoker, som han helligede sig selv nogle gange mere og andre gange mindre. På grund af sin årgang oplevede landskabsportrætteren, der blev født i Islington i London, både de faldende epoker klassicismen og romantikken samt de nye epoker: Biedermeier, realisme og impressionisme. E. J. Niemann beviser med et bredt udvalg af forskellige emner, at landskab ikke kan reduceres til naturfænomener alene. Selv om flodlandskaberne ved Themsen og Swale nær Richmond i Yorkshire også er blandt hans yndlingsmotiver, afslører hans brede billedrepertoire af by-, land- og naturnære billedcentre mangfoldigheden i hans maleri.
På grund af sin far John Diedrich Niemann, der var medlem af Lloyds og kom fra Minden Westphalia, var Edmund også oprindeligt banksekretær i City of London. Kun få måneder senere blev den endnu unge kunstentusiast udtrukket, og fra da af helligede han sig kunsten. I 1839 bosatte landskabsmaleren sig i High Wycombe i Buckinghamshire, og fra da af malede han udendørs. I 1844 blev hans første værker anerkendt og E. J. Niemann udstillede sit første værk "On the Thames - near Great Marlow, Bucks" på Royal Academy. Offentliggørelse i mange prestigefyldte gallerier, såsom det tidligere nævnte galleri, British Institution, Royal Scottish Academy, Royal Institute og Paris Salon, for blot at nævne nogle få, beviser den afdøde kunstners klasse. Sidstnævnte grundlagde også sin egen udstilling i 1848, den såkaldte "Free Exhibition", som senere skulle ændre navn til "The National Institution". Selv om udstillingen med langt over 500 malerier og skulpturer var kortvarig, var den så meget desto mere vellykket.
E. J. Niemanns malerier taler deres eget sprog uden at skjule de malestilarter, som kunstneren har været tiltrukket af. Således finder de romantiske motiver af William Turner eller Caspar David Friedrich lige så tiltrækkende som den realistiske realisme. Sidstnævnte er tydeligt i den meget realistiske brug af farverne, som kunstneren forstod at gribe an på mange forskellige måder. At lade blikket vandre ud i det fjerne og alligevel skabe et transcendentalt forhold mellem drøm og virkelighed er imidlertid også fokus i hans maleri. I malerierne "Black Castle", "View of Whitby" samt "Evening on the French Coast" og andre maleristudier kan man således genkende den romantiske drøm om billedmagi. Her skal der først og fremmest stimuleres følelsesmæssige processer mellem beskueren og billedet, som afslører noget meget større, spændende bag naturen. Farveintensiteten i disse billeder viser således lysets virkning i rummet på en helt unik måde. Således er nogle af Edmund John Niemanns billeder også beregnet til at drømme, på trods af deres virkelighedsnærhed.
Landskabsmaleri må på ingen måde forveksles med en ren naturskildring og har ændret sig konstant fra antikken til i dag. Maleren Edmund John Niemann, der blev tiltrukket af denne kunst, levede fra 1813 til 1876 og oplevede således flere kunstneriske epoker, som han helligede sig selv nogle gange mere og andre gange mindre. På grund af sin årgang oplevede landskabsportrætteren, der blev født i Islington i London, både de faldende epoker klassicismen og romantikken samt de nye epoker: Biedermeier, realisme og impressionisme. E. J. Niemann beviser med et bredt udvalg af forskellige emner, at landskab ikke kan reduceres til naturfænomener alene. Selv om flodlandskaberne ved Themsen og Swale nær Richmond i Yorkshire også er blandt hans yndlingsmotiver, afslører hans brede billedrepertoire af by-, land- og naturnære billedcentre mangfoldigheden i hans maleri.
På grund af sin far John Diedrich Niemann, der var medlem af Lloyds og kom fra Minden Westphalia, var Edmund også oprindeligt banksekretær i City of London. Kun få måneder senere blev den endnu unge kunstentusiast udtrukket, og fra da af helligede han sig kunsten. I 1839 bosatte landskabsmaleren sig i High Wycombe i Buckinghamshire, og fra da af malede han udendørs. I 1844 blev hans første værker anerkendt og E. J. Niemann udstillede sit første værk "On the Thames - near Great Marlow, Bucks" på Royal Academy. Offentliggørelse i mange prestigefyldte gallerier, såsom det tidligere nævnte galleri, British Institution, Royal Scottish Academy, Royal Institute og Paris Salon, for blot at nævne nogle få, beviser den afdøde kunstners klasse. Sidstnævnte grundlagde også sin egen udstilling i 1848, den såkaldte "Free Exhibition", som senere skulle ændre navn til "The National Institution". Selv om udstillingen med langt over 500 malerier og skulpturer var kortvarig, var den så meget desto mere vellykket.
E. J. Niemanns malerier taler deres eget sprog uden at skjule de malestilarter, som kunstneren har været tiltrukket af. Således finder de romantiske motiver af William Turner eller Caspar David Friedrich lige så tiltrækkende som den realistiske realisme. Sidstnævnte er tydeligt i den meget realistiske brug af farverne, som kunstneren forstod at gribe an på mange forskellige måder. At lade blikket vandre ud i det fjerne og alligevel skabe et transcendentalt forhold mellem drøm og virkelighed er imidlertid også fokus i hans maleri. I malerierne "Black Castle", "View of Whitby" samt "Evening on the French Coast" og andre maleristudier kan man således genkende den romantiske drøm om billedmagi. Her skal der først og fremmest stimuleres følelsesmæssige processer mellem beskueren og billedet, som afslører noget meget større, spændende bag naturen. Farveintensiteten i disse billeder viser således lysets virkning i rummet på en helt unik måde. Således er nogle af Edmund John Niemanns billeder også beregnet til at drømme, på trods af deres virkelighedsnærhed.
Side 1 / 1