Den norske Edvard Munch er en af de vigtigste malere i den moderne kunsts historie. Desuden er han sammen med Vincent van Gogh og Paul Gauguin en af pionererne inden for ekspressionismen, en kunststil, hvis rødder ligger i den sene impressionisme. Den grundlæggende idé var det direkte udtryk af indre følelser som en modbevægelse til impressionismens ret overfladiske fremstilling. Ekspressionistiske kunstnere var optaget af at udtrykke dybe, lidenskabelige oplevelser som frygt, glæde, sorg, vrede eller skuffelse i deres malerier for at berøre beskueren følelsesmæssigt. Mange år før ekspressionismen begyndte, malede Munch et af sine mest berømte malerier. Skriget er gået over i kunsthistorien som det første ekspressionistiske maleri.
Edvard blev født i 1863 som søn af en militærlæge. Han er opvokset i Oslo. Hans mor dør tidligt. Hans far lider af en psykisk sygdom. Senere dør også hans søster. En yderst prægende barndomsoplevelse, som ikke gik den unge maler forbi uden at efterlade spor. Han lider af nervøsitet, og senere bliver han ligesom sin far syg af depression. Som voksen drukner han alt for ofte sine sorger i alkohol. Han føler sig forfulgt, får angstanfald og gør sig selv ondt. I 1880 træffer han en bevidst beslutning om at gøre karriere som kunstner. Han opgiver sine ingeniørstudier og slutter sig til en gruppe bohemer. Sammen vender gruppen, der består af malere, forfattere og andre intellektuelle, sig mod det konservative borgerskab og den sociale moral. Han formulerer et manifest for unge kunstnere, som vækker opsigt blandt befolkningen.
Hans kunstneriske udvikling går også støt fremad. Han har talent. Studerer i Oslo og modtager flere stipendier til videreuddannelse i Europa. Hans stil er kendetegnet ved hans spontane penselarbejde og grove former. Han fortolker sine oplevelser på sin egen abstrakte måde. I sine malerier benytter han sig af stærke, kraftige farver, som ofte har en kontrastfyldt virkning på beskueren. Samtidig gengiver han aldrig virkeligheden på en naturlig måde. Han arrangerer sine egne udstillinger, hvor han præsenterer sine værker for offentligheden. På sin første udstilling i Berlin, hvor han præsenterede 55 billeder i Verein Berliner Künstler, udløste han en af de største kunstskandaler. Historien er stadig kendt i dag som Munch-sagen. Begivenhederne spillede en afgørende rolle for den videre udvikling af den tyske kunst, for Munchs provokationer varslede begyndelsen til modernismen i Tyskland. Kort tid efter begyndte hans maleriske gennembrud i Europa. Hans succes blev dog gentagne gange overskygget af depressive perioder i hans liv, hvor han engang skød sig selv i fingrene. I maleriet "Marats død" bearbejder han sine følelser fra dengang. Nervesammenbrud følger. Han skifter opholdssted igen og igen. Pendler gennem Europas storbyer Paris, London, Berlin og sin norske hjemby. Han dør i Norge under Anden Verdenskrigs uroligheder i en alder af 81 år.
Den norske Edvard Munch er en af de vigtigste malere i den moderne kunsts historie. Desuden er han sammen med Vincent van Gogh og Paul Gauguin en af pionererne inden for ekspressionismen, en kunststil, hvis rødder ligger i den sene impressionisme. Den grundlæggende idé var det direkte udtryk af indre følelser som en modbevægelse til impressionismens ret overfladiske fremstilling. Ekspressionistiske kunstnere var optaget af at udtrykke dybe, lidenskabelige oplevelser som frygt, glæde, sorg, vrede eller skuffelse i deres malerier for at berøre beskueren følelsesmæssigt. Mange år før ekspressionismen begyndte, malede Munch et af sine mest berømte malerier. Skriget er gået over i kunsthistorien som det første ekspressionistiske maleri.
Edvard blev født i 1863 som søn af en militærlæge. Han er opvokset i Oslo. Hans mor dør tidligt. Hans far lider af en psykisk sygdom. Senere dør også hans søster. En yderst prægende barndomsoplevelse, som ikke gik den unge maler forbi uden at efterlade spor. Han lider af nervøsitet, og senere bliver han ligesom sin far syg af depression. Som voksen drukner han alt for ofte sine sorger i alkohol. Han føler sig forfulgt, får angstanfald og gør sig selv ondt. I 1880 træffer han en bevidst beslutning om at gøre karriere som kunstner. Han opgiver sine ingeniørstudier og slutter sig til en gruppe bohemer. Sammen vender gruppen, der består af malere, forfattere og andre intellektuelle, sig mod det konservative borgerskab og den sociale moral. Han formulerer et manifest for unge kunstnere, som vækker opsigt blandt befolkningen.
Hans kunstneriske udvikling går også støt fremad. Han har talent. Studerer i Oslo og modtager flere stipendier til videreuddannelse i Europa. Hans stil er kendetegnet ved hans spontane penselarbejde og grove former. Han fortolker sine oplevelser på sin egen abstrakte måde. I sine malerier benytter han sig af stærke, kraftige farver, som ofte har en kontrastfyldt virkning på beskueren. Samtidig gengiver han aldrig virkeligheden på en naturlig måde. Han arrangerer sine egne udstillinger, hvor han præsenterer sine værker for offentligheden. På sin første udstilling i Berlin, hvor han præsenterede 55 billeder i Verein Berliner Künstler, udløste han en af de største kunstskandaler. Historien er stadig kendt i dag som Munch-sagen. Begivenhederne spillede en afgørende rolle for den videre udvikling af den tyske kunst, for Munchs provokationer varslede begyndelsen til modernismen i Tyskland. Kort tid efter begyndte hans maleriske gennembrud i Europa. Hans succes blev dog gentagne gange overskygget af depressive perioder i hans liv, hvor han engang skød sig selv i fingrene. I maleriet "Marats død" bearbejder han sine følelser fra dengang. Nervesammenbrud følger. Han skifter opholdssted igen og igen. Pendler gennem Europas storbyer Paris, London, Berlin og sin norske hjemby. Han dør i Norge under Anden Verdenskrigs uroligheder i en alder af 81 år.
Side 1 / 8