Sir Edwin Landseer (1802 - 1873) blev født som den yngste af tre sønner til den britiske graver John Landseer. Mens hans bror Thomas Landseer også blev graver, og hans anden bror Charles Landseer helligede sig historiemaleriet, var Edwins værker hovedsageligt natur- og dyremotiver samt portrætter. Han fik sine første lektioner af sin far. Senere studerede han hos forskellige andre malere, først og fremmest historiemaleren Benjamin Robert Haydon. Han opfordrede ham til at fremstille dyreteksteri. På denne måde skulle han gøre sig bekendt med dyrenes anatomi. Denne detaljerede og plastiske gengivelse blev senere set i mange af hans værker. Landseer blev anset for at være et vidunderbarn. Han havde sin første egen udstilling på Royal Academy som 13-årig. I begyndelsen af 20'erne rejste han til Skotland for første gang. Under opholdet forelskede han sig ikke kun i højlandets vilde natur, men også i den næsten 20 år ældre hertuginde af Bedford, Georgina Russell. På trods af den store aldersforskel havde de to en affære.
Mange af Edwin Landseers senere værker var påvirket af den skotske natur. Det samme var et af hans mest berømte værker "The Monarch of The Glen". Billedet af den majestætiske kronhjort er stadig et af de mest populære værker i britisk kunst i dag. Hans dyremotiver og naturskildringer gjorde Edwin Landseer til dronning Victoria's yndlingsmaler, som gjorde ham til ridder i 1850. Ud over naturmotiver malede Edwin Landseer især hunde. Mange rige og adelige briter fik deres kæledyr portrætteret af ham. Han malede især ofte en sort/hvid udgave af den dengang kendte Newfoundland Dog, som dengang hed Newfoundland Dog. Det blev senere omdøbt til Landseer til ære for ham. "A Distinguished Member of the Humane Society" er en af hans mest berømte afbildninger af denne hunderace.
Omkring 1840, i slutningen af 30'erne, fik Edwin Landseer et alvorligt nervesammenbrud, som han aldrig kom sig over. Resten af hans liv var præget af depression, alkohol- og stofmisbrug. Som følge heraf afslog han også stillingen som præsident for Royal Academy, som han blev tilbudt i 1866. Efterhånden som han blev ældre, fortsatte Landseers mentale helbred med at falde. Hans familie måtte få ham erklæret mentalt inkompetent i 1872. Dette forhindrede dog ikke Landseer i at male indtil slutningen af sit liv.
Sir Edwin Landseer (1802 - 1873) blev født som den yngste af tre sønner til den britiske graver John Landseer. Mens hans bror Thomas Landseer også blev graver, og hans anden bror Charles Landseer helligede sig historiemaleriet, var Edwins værker hovedsageligt natur- og dyremotiver samt portrætter. Han fik sine første lektioner af sin far. Senere studerede han hos forskellige andre malere, først og fremmest historiemaleren Benjamin Robert Haydon. Han opfordrede ham til at fremstille dyreteksteri. På denne måde skulle han gøre sig bekendt med dyrenes anatomi. Denne detaljerede og plastiske gengivelse blev senere set i mange af hans værker. Landseer blev anset for at være et vidunderbarn. Han havde sin første egen udstilling på Royal Academy som 13-årig. I begyndelsen af 20'erne rejste han til Skotland for første gang. Under opholdet forelskede han sig ikke kun i højlandets vilde natur, men også i den næsten 20 år ældre hertuginde af Bedford, Georgina Russell. På trods af den store aldersforskel havde de to en affære.
Mange af Edwin Landseers senere værker var påvirket af den skotske natur. Det samme var et af hans mest berømte værker "The Monarch of The Glen". Billedet af den majestætiske kronhjort er stadig et af de mest populære værker i britisk kunst i dag. Hans dyremotiver og naturskildringer gjorde Edwin Landseer til dronning Victoria's yndlingsmaler, som gjorde ham til ridder i 1850. Ud over naturmotiver malede Edwin Landseer især hunde. Mange rige og adelige briter fik deres kæledyr portrætteret af ham. Han malede især ofte en sort/hvid udgave af den dengang kendte Newfoundland Dog, som dengang hed Newfoundland Dog. Det blev senere omdøbt til Landseer til ære for ham. "A Distinguished Member of the Humane Society" er en af hans mest berømte afbildninger af denne hunderace.
Omkring 1840, i slutningen af 30'erne, fik Edwin Landseer et alvorligt nervesammenbrud, som han aldrig kom sig over. Resten af hans liv var præget af depression, alkohol- og stofmisbrug. Som følge heraf afslog han også stillingen som præsident for Royal Academy, som han blev tilbudt i 1866. Efterhånden som han blev ældre, fortsatte Landseers mentale helbred med at falde. Hans familie måtte få ham erklæret mentalt inkompetent i 1872. Dette forhindrede dog ikke Landseer i at male indtil slutningen af sit liv.
Side 1 / 3