Kunst er altid et spejl af sin tid. Og Emil Rau's malerier opfyldte (og opfylder stadig) et dybt behov hos mange mennesker: I baggrunden ses Alpernes blålige bjergkæder, i forgrunden en fræk pige med rosenrøde kinder i dirndl, tre landmænd i traditionel dragt, der hilser på hinanden og snakker afslappet, midt på engene, alpehøjene eller i rustikke (men pletfri) bondehuse. Det bayerske kulturlandskab, livsglæde, det oprindelige landbosamfund, rent og rosenrødt og idyllisk, ofte med patina fra overdimensionerede poesialbøger eller decal-billeder.

Emil Rau havde stor succes med sit bayersk inspirerede genremaleri. Genremaleri skildrer populære hverdagsscener, der fremhæver skikke, dragter og traditioner, for det meste for bestemte grupper af mennesker og erhverv. Genremalerier fandtes allerede i antikken, f.eks. på græske vaser og på vægmalerier i Egypten. De mesterlige hollandske genremalerier, f.eks. med grove værtshusscener, er også velkendte. Det er et åbent spørgsmål, i hvilket omfang disse scener var virkelig realistiske eller om de ikke snarere fremhævede visse træk. Fra slutningen af det 18. århundrede og fremefter udviklede genremaleriet sig til alle tænkelige dagligdags emner: temaer omfattede jagtscener, arbejdsdage i skomagerens værksted eller hos apotekeren, bryllupper på landet, vaskekoner ved floden og så videre. Franz Carl Spitzwegs oliemalerier, hvor han med sympati, humor og kærlighed til detaljerne skildrer scener og portrætter fra det småborgerlige miljø, er allerede berømte som et ordsprog. I det 19. århundrede opstod der et stort publikum for genremalerier: en voksende middelklasse kunne og ville gerne udsmykke deres hjem med malerier, og de populære tidsskrifter, der udgav føljetonromaner, guidebøger og underholdningstekster af enhver art, illustrerede også gerne deres artikler med genremalerier, ofte enkle træsnit, men med stadig mere enkle trykprocesser også farvelitografier. Emil Rau malede til dette publikum. Hans illustrationer optrådte i ungdomsbladet "Jugendlust", familiebladet "Gartenlaube" eller i "Fliegende Blätter", et ugeblad med satirer, karikaturer, digte og historier om det tyske borgerskab (f.eks. er "Biedermann" en af bladets opfindelser), som bl.a. Wilhelm Busch bidrog med illustrationer til. Og Emil Rau's mange oliemalerier, næsten udelukkende portrætter og scener fra Alpernes landskab, finder stadig deres publikum den dag i dag - og deres pris, for en "original Rau" kan næppe fås for under 2.000 euro i dag.

Rau blev født i Dresden i 1858. Han overtog ikke sin farfars og fars gamle litografiske værksted (begge var hoflitografer, dvs. arbejdede for det saksiske hof), men blev i 1875 indskrevet på Dresden Kunstakademi under bl.a. Leon Pohle og Ferdinand Wilhelm Pauwels. I 1879 flyttede han til Kunstakademiet i München, hvor han bl.a. var elev af Alexander Wagner og Wilhelm Lindenschmit den Yngre. Fra 1883 arbejdede Rau som selvstændig illustrator og maler i München, bortset fra et toårigt ophold i Dresden fra 1882 til 1884. I München giftede han sig i 1886 med Annamaria Dietzer fra den bayerske landsby Oberstreu, og parret fik fire sønner. Emil Rau døde i 1937.