Eric Gill var en engelsk billedhugger, typedesigner og grafisk kunstner. En af hans tolv søskende, broder MacDonald Gill, blev også berømt som grafiker, arkitekt og kartograf. Faderen var præst i en kongregationalistisk kirke. Gill studerede på en teknisk kunstskole og flyttede derefter til London for at praktisere under den kendte (kirke)arkitekt William Douglas Caroe. Undervejs tog han kurser for at lære stenhuggerkunsten og kalligrafi på en skole, hvor en af fædrene til moderne kalligrafi, Edward Johnston, underviste ham. Tre år senere besluttede han sig for at udøve kalligraf, stenhugger og bogstavskærer som et samlet erhverv.
Gill giftede sig og begyndte at lave stenfigurer, såsom "Madonna med barn" (1910) og "Ekstase" (1911). Hans figurer er undertiden abstrakte og viser kirkelige og middelalderlige påvirkninger, men minder samtidig om romernes, grækernes og indianernes skulpturer samt om postimpressionismen hos kunstnere som van Gogh, Cézanne og Gauguin. De indiske templer inspirerede ham til at skabe Mother and Child (1912), hans første populære succes. Gill var også med til at stifte Guild of St Joseph and St Dominic, hvor maleren og digteren David Jones var en af hans elever. Efter krigen skabte Gill adskillige krigsmindesmærker, som f.eks. Trumpington War Memorial i Cambridge. Han skabte også en række skulpturer til BBC Broadcasting House og arbejdede i Jerusalem på et basrelief til hovedindgangen, skulpturer og springvand til det nuværende Rockefeller Museum. Han lavede også relieffer og skulpturer til Queen Mary University of London og Folkeforbundets bygning i Genève, og han blev til sidst tildelt Royal Designer for Industry. Gills samlede arkitektoniske værker omfatter kun den romersk-katolske kirke Sankt Peter Apostel. Hvad angår kalligrafi, omfattede Gills første arbejde oprettelsen af et alfabet for en skiltekunstner. I 1925 blev Perpetua-skrifttypen skabt, to år senere fulgte bogstaverne til Gill Sans og kort tid efter Joanna-skrifttypen. Disse blev efterfulgt af mange flere og variationer af de eksisterende - den mest kendte er nok Gill Sans, som også blev brugt af forlaget Penguin Books og British Railways.
I hans kunst, såvel som i de essays, han skrev, finder man ofte kombinationer af kunst, religion og erotik. Trods sin strenge tro siges Gill at have haft udenomsægteskabelige affærer, og i biografier nævnes også incest og zoofili. Han døde af lungekræft i 1940, og hans papirer, manuskripter og bogsamling befinder sig nu i William Andrews Clark Memorial Library i Californien, mens mange af hans hengivne genstande og kunstværker befinder sig i Ditchling Museum of Art & Craft i East Sussex.
Eric Gill var en engelsk billedhugger, typedesigner og grafisk kunstner. En af hans tolv søskende, broder MacDonald Gill, blev også berømt som grafiker, arkitekt og kartograf. Faderen var præst i en kongregationalistisk kirke. Gill studerede på en teknisk kunstskole og flyttede derefter til London for at praktisere under den kendte (kirke)arkitekt William Douglas Caroe. Undervejs tog han kurser for at lære stenhuggerkunsten og kalligrafi på en skole, hvor en af fædrene til moderne kalligrafi, Edward Johnston, underviste ham. Tre år senere besluttede han sig for at udøve kalligraf, stenhugger og bogstavskærer som et samlet erhverv.
Gill giftede sig og begyndte at lave stenfigurer, såsom "Madonna med barn" (1910) og "Ekstase" (1911). Hans figurer er undertiden abstrakte og viser kirkelige og middelalderlige påvirkninger, men minder samtidig om romernes, grækernes og indianernes skulpturer samt om postimpressionismen hos kunstnere som van Gogh, Cézanne og Gauguin. De indiske templer inspirerede ham til at skabe Mother and Child (1912), hans første populære succes. Gill var også med til at stifte Guild of St Joseph and St Dominic, hvor maleren og digteren David Jones var en af hans elever. Efter krigen skabte Gill adskillige krigsmindesmærker, som f.eks. Trumpington War Memorial i Cambridge. Han skabte også en række skulpturer til BBC Broadcasting House og arbejdede i Jerusalem på et basrelief til hovedindgangen, skulpturer og springvand til det nuværende Rockefeller Museum. Han lavede også relieffer og skulpturer til Queen Mary University of London og Folkeforbundets bygning i Genève, og han blev til sidst tildelt Royal Designer for Industry. Gills samlede arkitektoniske værker omfatter kun den romersk-katolske kirke Sankt Peter Apostel. Hvad angår kalligrafi, omfattede Gills første arbejde oprettelsen af et alfabet for en skiltekunstner. I 1925 blev Perpetua-skrifttypen skabt, to år senere fulgte bogstaverne til Gill Sans og kort tid efter Joanna-skrifttypen. Disse blev efterfulgt af mange flere og variationer af de eksisterende - den mest kendte er nok Gill Sans, som også blev brugt af forlaget Penguin Books og British Railways.
I hans kunst, såvel som i de essays, han skrev, finder man ofte kombinationer af kunst, religion og erotik. Trods sin strenge tro siges Gill at have haft udenomsægteskabelige affærer, og i biografier nævnes også incest og zoofili. Han døde af lungekræft i 1940, og hans papirer, manuskripter og bogsamling befinder sig nu i William Andrews Clark Memorial Library i Californien, mens mange af hans hengivne genstande og kunstværker befinder sig i Ditchling Museum of Art & Craft i East Sussex.
Side 1 / 1