England i midten af det 19. århundrede. Det er den victorianske tidsalder, dronning Victorias tid (1819-1901), et enormt verdensomspændende koloniimperium, industriel revolution og en blomstrende økonomi. Og det er også den victorianske stil: overdådighed, overdreven udsmykning, eksotiske materialer, en ofte smagløs tilbagevenden til barokken, rokokoen og Chippendales møbeldesign. Mere udseende end virkelighed, mere pynt end brugsgenstand. En masse "kitsch, dekoration og masseproducerede varer af dårlig kvalitet", ville man nok sige i dag, fordi efterspørgslen efter indretning blev dækket af maskinel produktion. I modsætning hertil vendte den britiske "Arts and Crafts-bevægelse", som havde stor international indflydelse på kunst og design efter 1900, sig mod Fin de Siècle, Art Nouveau og Modern Style.
Ernest William Gimson anses for at være en af dens vigtigste repræsentanter. Han blev født i 1864 i Leicester, en by præget af industrielle omvæltninger. Gimsons far var ejer af en maskinfabrik, men samtidig var han engageret i at forbedre de sociale forhold for sine arbejdere og som fritænker i "Secular Society", en klub i traditionen fra de tidlige socialister Thomas Paine og Robert Owen. I 1884 mødte den unge Gimson ved et arrangement i Secular Society William Morris (1834-1896), en pioner inden for Arts and Crafts-bevægelsen, som blev Gimsons vigtigste mentor. Kritikken af Arts and Craft-bevægelsen var rettet mod den industrielle produktion af overdrevent dekorerede husgenstande, huse eller broer samt mod de sociale fremmedgørelsesforhold, der fulgte med den. I stedet ønskede de at genoplive og samle "Arts" og "Crafts". Håndværk af høj kvalitet, en tilbagevenden til lokale materialer og træsorter, fælles design, planlægning og udførelse af objekter var lige så meget en del af programmet som fokus på brugen, på funktionen: Husene skulle bebos, spises ved bordene, sidde behageligt i lænestolene - og det var præcis sådan, de blev planlagt.
Gimson blev arkitekt i London, før han og hans kolleger i 1893 traf den usædvanlige beslutning om at åbne det nye "værksted" ("Workshop", ikke arkitektkontor, navnet var programmet) i de maleriske Cotswolds, landskabet nær Cheltenham og Bristol, som også er inspektør Barnebys jagtområde. Livet var billigt der, der var traditionelle byggebrancher og gode håndværkere - og London, Birmingham og Leicester og deres velhavende klientel var alligevel let tilgængelige. Møblerne fra Gimson-værkstedet kaldes derfor i Storbritannien normalt for Cotswolds Style eller Tradition, på tysk for "Landhausstil". Hos Ernest Gimson blev de håndlavet, var lavet af massivt træ og afslørede deres konstruktion ("åben konstruktion"), så f.eks. tand- og tappeforbindelser ikke blev skjult med dekorative lister. Dekorative elementer blev anvendt meget diskret. Gimsons møbler udstråler en så klar skønhed, at det ikke er overraskende, at Gimson ikke blot har haft indflydelse på indretningen af det 20. og 21. århundredes interiør, men at originale skitser og møbeldesigns eller kopier af enkelte møbler fra Gimsons værksted er eftertragtede samlerobjekter.
England i midten af det 19. århundrede. Det er den victorianske tidsalder, dronning Victorias tid (1819-1901), et enormt verdensomspændende koloniimperium, industriel revolution og en blomstrende økonomi. Og det er også den victorianske stil: overdådighed, overdreven udsmykning, eksotiske materialer, en ofte smagløs tilbagevenden til barokken, rokokoen og Chippendales møbeldesign. Mere udseende end virkelighed, mere pynt end brugsgenstand. En masse "kitsch, dekoration og masseproducerede varer af dårlig kvalitet", ville man nok sige i dag, fordi efterspørgslen efter indretning blev dækket af maskinel produktion. I modsætning hertil vendte den britiske "Arts and Crafts-bevægelse", som havde stor international indflydelse på kunst og design efter 1900, sig mod Fin de Siècle, Art Nouveau og Modern Style.
Ernest William Gimson anses for at være en af dens vigtigste repræsentanter. Han blev født i 1864 i Leicester, en by præget af industrielle omvæltninger. Gimsons far var ejer af en maskinfabrik, men samtidig var han engageret i at forbedre de sociale forhold for sine arbejdere og som fritænker i "Secular Society", en klub i traditionen fra de tidlige socialister Thomas Paine og Robert Owen. I 1884 mødte den unge Gimson ved et arrangement i Secular Society William Morris (1834-1896), en pioner inden for Arts and Crafts-bevægelsen, som blev Gimsons vigtigste mentor. Kritikken af Arts and Craft-bevægelsen var rettet mod den industrielle produktion af overdrevent dekorerede husgenstande, huse eller broer samt mod de sociale fremmedgørelsesforhold, der fulgte med den. I stedet ønskede de at genoplive og samle "Arts" og "Crafts". Håndværk af høj kvalitet, en tilbagevenden til lokale materialer og træsorter, fælles design, planlægning og udførelse af objekter var lige så meget en del af programmet som fokus på brugen, på funktionen: Husene skulle bebos, spises ved bordene, sidde behageligt i lænestolene - og det var præcis sådan, de blev planlagt.
Gimson blev arkitekt i London, før han og hans kolleger i 1893 traf den usædvanlige beslutning om at åbne det nye "værksted" ("Workshop", ikke arkitektkontor, navnet var programmet) i de maleriske Cotswolds, landskabet nær Cheltenham og Bristol, som også er inspektør Barnebys jagtområde. Livet var billigt der, der var traditionelle byggebrancher og gode håndværkere - og London, Birmingham og Leicester og deres velhavende klientel var alligevel let tilgængelige. Møblerne fra Gimson-værkstedet kaldes derfor i Storbritannien normalt for Cotswolds Style eller Tradition, på tysk for "Landhausstil". Hos Ernest Gimson blev de håndlavet, var lavet af massivt træ og afslørede deres konstruktion ("åben konstruktion"), så f.eks. tand- og tappeforbindelser ikke blev skjult med dekorative lister. Dekorative elementer blev anvendt meget diskret. Gimsons møbler udstråler en så klar skønhed, at det ikke er overraskende, at Gimson ikke blot har haft indflydelse på indretningen af det 20. og 21. århundredes interiør, men at originale skitser og møbeldesigns eller kopier af enkelte møbler fra Gimsons værksted er eftertragtede samlerobjekter.
Side 1 / 1