Evelyn De Morgan var en af de få meget succesfulde engelske kvindelige kunstnere i sin tid. Kvinder var stærkt underrepræsenteret i kunsten på det tidspunkt. Hun tilhørte gruppen af præ-rafaelitter. Denne gruppe af kunstnere blev dannet i England i midten af det 19. århundrede. Med deres værker skabte gruppen sin egen stil, præ-rafaelismen. Denne var orienteret mod den senmiddelalderlige italienske kunst. Historiske skildringer var ofte genstand for præ-rafaeliternes værker. Men disse repræsentationer tjente ikke kunsten, men skulle snarere være en tankevækkende impuls til social forandring.
Evelyn De Morgan kom fra en middelklassefamilie. Hun blev undervist i hjemmet i en alder af 15 år. Hendes mor lagde stor vægt på, at Evelyn fik den samme uddannelse som sin bror. Derfor lærte hun ud over at male og tegne forskellige sprog, herunder græsk, latin, fransk, tysk og italiensk, og hun fik undervisning i litteratur, mytologi og historie. Hun studerede også videnskabelige emner. Hendes onkel John Roddam Spencer Stanhope var selv kunstner og påvirkede hendes eget kunstneriske arbejde. Stanhope boede i Firenze. Når hun kunne, besøgte Evelyn sin onkel i Italien, når hun kunne. Hun brugte sin tid der til at lære om italienske renæssancekunstværker. Under opholdet opdagede hun sin interesse for den vigtige italienske maler Sandro Botticelli.
De Morgans værker virker detaljerede og lidt legende. Hun afbildede ofte kvinder i mytologiske og spirituelle scener. Den kvindelige krop fik særlig opmærksomhed i næsten alle hendes værker. I dag kan man sige, at kunstneren udtrykte feministiske værdier på en intelligent måde med sine kunstfærdige malerier. De typiske metaforer som lys og mørke eller transformation kan findes i De Morgans malerier. Hun henledte også opmærksomheden på kvinders sociale situation på andre områder. I 1889 underskrev hun en erklæring om indførelse af kvinders valgret. Hendes kunstværker viser også hendes pacifistiske synspunkter, da kunstneren var en ivrig modstander af krig. Evelyn De Morgans professionelle interesse gik udelukkende på kunst og maleri. Hun måtte kæmpe hårdt for at blive anerkendt på kunstscenen, hun var jo trods alt en kvinde. Hun har altid haft sin egen mening, hvilket hjalp hende i hendes karriereplaner. I 1872 begyndte hun at studere på National Art Training School (i dag: Royal College of Art) og i 1873 på Slade School of Art, hvor kvinder for første gang fik adgang til at studere på det tidspunkt. Den talentfulde kunstner modtog et stipendium og blev tildelt priser for sit arbejde i sin studietid. I 1887 blev hun gift med keramikeren William de Morgan. I begyndelsen støttede Evelyn sin mand økonomisk med indtægterne fra salget af hendes kunstværker. Senere lykkedes det hendes mand at udgive en roman. Indtægten herfra gav økonomisk lettelse og ekstra frihed. Kunstneren døde i London i 1919, knap to år efter sin mands død.
Evelyn De Morgan var en af de få meget succesfulde engelske kvindelige kunstnere i sin tid. Kvinder var stærkt underrepræsenteret i kunsten på det tidspunkt. Hun tilhørte gruppen af præ-rafaelitter. Denne gruppe af kunstnere blev dannet i England i midten af det 19. århundrede. Med deres værker skabte gruppen sin egen stil, præ-rafaelismen. Denne var orienteret mod den senmiddelalderlige italienske kunst. Historiske skildringer var ofte genstand for præ-rafaeliternes værker. Men disse repræsentationer tjente ikke kunsten, men skulle snarere være en tankevækkende impuls til social forandring.
Evelyn De Morgan kom fra en middelklassefamilie. Hun blev undervist i hjemmet i en alder af 15 år. Hendes mor lagde stor vægt på, at Evelyn fik den samme uddannelse som sin bror. Derfor lærte hun ud over at male og tegne forskellige sprog, herunder græsk, latin, fransk, tysk og italiensk, og hun fik undervisning i litteratur, mytologi og historie. Hun studerede også videnskabelige emner. Hendes onkel John Roddam Spencer Stanhope var selv kunstner og påvirkede hendes eget kunstneriske arbejde. Stanhope boede i Firenze. Når hun kunne, besøgte Evelyn sin onkel i Italien, når hun kunne. Hun brugte sin tid der til at lære om italienske renæssancekunstværker. Under opholdet opdagede hun sin interesse for den vigtige italienske maler Sandro Botticelli.
De Morgans værker virker detaljerede og lidt legende. Hun afbildede ofte kvinder i mytologiske og spirituelle scener. Den kvindelige krop fik særlig opmærksomhed i næsten alle hendes værker. I dag kan man sige, at kunstneren udtrykte feministiske værdier på en intelligent måde med sine kunstfærdige malerier. De typiske metaforer som lys og mørke eller transformation kan findes i De Morgans malerier. Hun henledte også opmærksomheden på kvinders sociale situation på andre områder. I 1889 underskrev hun en erklæring om indførelse af kvinders valgret. Hendes kunstværker viser også hendes pacifistiske synspunkter, da kunstneren var en ivrig modstander af krig. Evelyn De Morgans professionelle interesse gik udelukkende på kunst og maleri. Hun måtte kæmpe hårdt for at blive anerkendt på kunstscenen, hun var jo trods alt en kvinde. Hun har altid haft sin egen mening, hvilket hjalp hende i hendes karriereplaner. I 1872 begyndte hun at studere på National Art Training School (i dag: Royal College of Art) og i 1873 på Slade School of Art, hvor kvinder for første gang fik adgang til at studere på det tidspunkt. Den talentfulde kunstner modtog et stipendium og blev tildelt priser for sit arbejde i sin studietid. I 1887 blev hun gift med keramikeren William de Morgan. I begyndelsen støttede Evelyn sin mand økonomisk med indtægterne fra salget af hendes kunstværker. Senere lykkedes det hendes mand at udgive en roman. Indtægten herfra gav økonomisk lettelse og ekstra frihed. Kunstneren døde i London i 1919, knap to år efter sin mands død.
Side 1 / 2