På et tidspunkt, hvor Inkariget blev domineret af de spanske erobrere, dukkede en bemærkelsesværdig personlighed op: Felipe Guaman Poma de Ayala, født omkring 1535 og også kendt som Huamán Poma. Han var en adelig Quechua-efterkommer og påtog sig rollen som historiker og krønikeskriver, der dokumenterede sine landsmænds lidelser under det spanske styre. Hans imponerende værk, den illustrerede krønike "Nueva corónica y buen gobierno", er stadig en uafrystelig dokumentation af tiden. Guaman Poma kom fra en kongelig familie i det nuværende Ayacucho, Peru, og var en direkte efterkommer af den vigtige indfødte erobrer Huaman-Chava-Ayauca Yarovilca-Huanuco. Selvom han lærte det spanske sprog i sin ungdom, vidner nuancerne i hans skrivestil om hans dybt rodfæstede quechuan-identitet. I 1615, hvor han selv hævdede at være "firs år gammel", antyder hans tekst dog en mulig fødselsdato omkring 1550. Guaman Pomas mangefacetterede liv afspejles i hans aktive rolle som tolk, kirkelig assistent og som sekretær for en spansk dommer. Men efter tabet af sin ejendom omkring 1600 begyndte han sin afgørende rejse gennem landet, der skulle føre til kompositionen af hans magnum opus.
Guaman Poma Guaman Pomas kongelige forfædre, hans Huaman-familie, var højt anset i Inkariget. Denne krigerfamilie og jordejere ærede en vild fugl, der var hjemmehørende i højderne i de peruanske Andesbjerge, og som lignede en falk. Men efter den spanske erobring blev de genstand for nådesløs forfølgelse. De blev set som en trussel, der kunne forstyrre ordenen, og derfor blev deres ejendom konfiskeret og delt. Familien spredte sig stort set over Peru og Ecuador, men nogle historier siger, at deres direkte efterkommere altid er klar til at overtage imperiet og genoprette ro og orden. I den første del af sin krønike beskrev Guaman Poma sin rejse til kongernes by, Lima, for at rapportere til den spanske konge. Han beskrev, hvordan han, selvom han var fattig og dårligt klædt, foretog denne rejse. Desværre nåede dokumentet aldrig frem til kongen. Men denne krønike er et uforligneligt vidnesbyrd om fortiden, hvor Guaman Poma opfordrede til en "god regering" baseret på inkastrukturer, europæisk teknologi og kristen teologi, der ville opfylde behovene hos de andinske folk. Kongen, som i hans øjne var en efterkommer af Gud, ville aldrig have tilladt sådanne uretfærdigheder, hvis han havde kendt til dem.
Originalmanuskriptet til Det originale manuskript til "Nueva corónica y buen gobierno" befinder sig nu på Det Kongelige Bibliotek i København. Det omfatter næsten 1200 sider og indeholder over 400 tegninger, der skildrer den indfødte befolknings dagligdag, kolonitidens udnyttelse og historiske øjeblikke i inkacivilisationen. Manuskriptet, som hverken har afsnit, kapitler eller klart definerede sektioner, er et imponerende dokument, som fortæller historien fra et unikt perspektiv - nemlig en indfødt adelsmand, som levede under spansk kolonistyre. Guaman Poma de Ayala er stadig en vigtig figur i Perus og hele Latinamerikas historie, da han ikke kun var et vidne, men også en udøver og kritiker af tiden.
På et tidspunkt, hvor Inkariget blev domineret af de spanske erobrere, dukkede en bemærkelsesværdig personlighed op: Felipe Guaman Poma de Ayala, født omkring 1535 og også kendt som Huamán Poma. Han var en adelig Quechua-efterkommer og påtog sig rollen som historiker og krønikeskriver, der dokumenterede sine landsmænds lidelser under det spanske styre. Hans imponerende værk, den illustrerede krønike "Nueva corónica y buen gobierno", er stadig en uafrystelig dokumentation af tiden. Guaman Poma kom fra en kongelig familie i det nuværende Ayacucho, Peru, og var en direkte efterkommer af den vigtige indfødte erobrer Huaman-Chava-Ayauca Yarovilca-Huanuco. Selvom han lærte det spanske sprog i sin ungdom, vidner nuancerne i hans skrivestil om hans dybt rodfæstede quechuan-identitet. I 1615, hvor han selv hævdede at være "firs år gammel", antyder hans tekst dog en mulig fødselsdato omkring 1550. Guaman Pomas mangefacetterede liv afspejles i hans aktive rolle som tolk, kirkelig assistent og som sekretær for en spansk dommer. Men efter tabet af sin ejendom omkring 1600 begyndte han sin afgørende rejse gennem landet, der skulle føre til kompositionen af hans magnum opus.
Guaman Poma Guaman Pomas kongelige forfædre, hans Huaman-familie, var højt anset i Inkariget. Denne krigerfamilie og jordejere ærede en vild fugl, der var hjemmehørende i højderne i de peruanske Andesbjerge, og som lignede en falk. Men efter den spanske erobring blev de genstand for nådesløs forfølgelse. De blev set som en trussel, der kunne forstyrre ordenen, og derfor blev deres ejendom konfiskeret og delt. Familien spredte sig stort set over Peru og Ecuador, men nogle historier siger, at deres direkte efterkommere altid er klar til at overtage imperiet og genoprette ro og orden. I den første del af sin krønike beskrev Guaman Poma sin rejse til kongernes by, Lima, for at rapportere til den spanske konge. Han beskrev, hvordan han, selvom han var fattig og dårligt klædt, foretog denne rejse. Desværre nåede dokumentet aldrig frem til kongen. Men denne krønike er et uforligneligt vidnesbyrd om fortiden, hvor Guaman Poma opfordrede til en "god regering" baseret på inkastrukturer, europæisk teknologi og kristen teologi, der ville opfylde behovene hos de andinske folk. Kongen, som i hans øjne var en efterkommer af Gud, ville aldrig have tilladt sådanne uretfærdigheder, hvis han havde kendt til dem.
Originalmanuskriptet til Det originale manuskript til "Nueva corónica y buen gobierno" befinder sig nu på Det Kongelige Bibliotek i København. Det omfatter næsten 1200 sider og indeholder over 400 tegninger, der skildrer den indfødte befolknings dagligdag, kolonitidens udnyttelse og historiske øjeblikke i inkacivilisationen. Manuskriptet, som hverken har afsnit, kapitler eller klart definerede sektioner, er et imponerende dokument, som fortæller historien fra et unikt perspektiv - nemlig en indfødt adelsmand, som levede under spansk kolonistyre. Guaman Poma de Ayala er stadig en vigtig figur i Perus og hele Latinamerikas historie, da han ikke kun var et vidne, men også en udøver og kritiker af tiden.
Side 1 / 1