Den autokrome proces, der blev udviklet i Lyon i 1903 af brødrene Lumière, de franske pionerer inden for film og fotografi, til fremstilling af farvefotografier, blev første gang præsenteret for de entusiastiske besøgende i Photo-Club de Paris i 1907. Efterfølgende tilpassede, afprøvede, brugte og udbredte vigtige og kendte fotografer som Alfred Stieglitz, Edward Steichen, Frank Eugene, Heinrich Kühn, Nicola Perscheid og Emma Barton hurtigt denne innovative teknologi og indarbejdede den i deres kunstneriske arbejde. Men autokromeprocessen var langt fra begrænset til kunst, og der blev også eksperimenteret med den i en periode inden for reportage og avisudgivelse. Produktionsomkostningerne og købsprisen for autokrompladerne og især den betydeligt længere eksponeringstid sammenlignet med de tørre sort-hvide plader, der var almindelige og sædvanlige på det tidspunkt, viste sig imidlertid hurtigt at være for høje eller upraktisk. Ikke desto mindre blev den historisk set første farvefotografiproces brugt intensivt, ikke mindst til imponerende, imponerende og chokerende fotografier under Første Verdenskrig. En af de mest aktive fotografer i denne henseende var Louis Fernand Cuville, der blev født i Bordeaux i 1887 og døde der i 1927.
Sammen med den lige så talentfulde fotograf Pierre-Joseph Paul Castelnau (1880-1944) arbejdede han som militæroperatør i den franske hærs fotografiske enhed "SPA" fra 1914 til krigens afslutning i 1918 under ledelse af Pierre Marcel Lévi. Fotograferne i denne enhed tog næsten alle billeder to gange og sendte autokromerne til verdens største etnologiske foto- og filmprojekt "Archives de la Planète" (Planetens arkiv), der blev grundlagt af den velhavende bankmand og fotoentusiast Albert Kahn i Paris i 1908 og blev ledet personligt indtil 1930. Mange af Cuvilles og Castelnaus fotografier indgår i den 72.000 genstande store samling af "Musée départemental Albert-Kahn" i byen Boulogne-Billancourt sydvest for Paris i departementet Hauts-de-Seine, som åbnede i 1990 og er kendt for sin store have på fire hektar. De to fotografer Jean-Baptiste Tournassoud og Albert Samama Chikli tilhørte også "SPA" og producerede lige så mange farvefotografier af slagmarkerne. Endnu mere kendt var dog freelancefotografen Jules Gervais-Courtellemont, hvis to bøger med autokrome billeder fra fronten ved Marne og Verdun indeholdt de første farvebilleder fra Første Verdenskrig nogensinde.
Louis Fernand Cuville blev til gengæld også kendt af en bred offentlighed efter krigen gennem sine mange autokromer fra sine gentagne rejser til den græsk-ortodokse klosterrepublik omkring Athos-bjerget på halvøen Halkidiki i det centrale Makedonien, som siden 1988 også har været beskyttet som UNESCO's verdensarvsliste. Efter at have forladt militærtjenesten i 1919 og fået arbejde som fotograf på "Archives de la Planète" fotograferede han i 1919 og 1920 gentagne gange bjerglandskaberne i Pyrenæerne, Charente-Maritime, Gironde, Landes og Haute-Garonne i det sydvestlige Frankrig og fotograferede også ofte unikke kulturminder som f.eks. den gotiske katedral fra det 12. århundrede i Soissons i departementet Aisne. Et af Louis Fernand Cuvilles mest berømte fotografier fra krigstiden er det, han tog i Reims i 1917 af en lille pige, der leger uforskammet med sin dukke ved siden af to geværer, der ligger på jorden, og en soldaternes rygsæk.
Den autokrome proces, der blev udviklet i Lyon i 1903 af brødrene Lumière, de franske pionerer inden for film og fotografi, til fremstilling af farvefotografier, blev første gang præsenteret for de entusiastiske besøgende i Photo-Club de Paris i 1907. Efterfølgende tilpassede, afprøvede, brugte og udbredte vigtige og kendte fotografer som Alfred Stieglitz, Edward Steichen, Frank Eugene, Heinrich Kühn, Nicola Perscheid og Emma Barton hurtigt denne innovative teknologi og indarbejdede den i deres kunstneriske arbejde. Men autokromeprocessen var langt fra begrænset til kunst, og der blev også eksperimenteret med den i en periode inden for reportage og avisudgivelse. Produktionsomkostningerne og købsprisen for autokrompladerne og især den betydeligt længere eksponeringstid sammenlignet med de tørre sort-hvide plader, der var almindelige og sædvanlige på det tidspunkt, viste sig imidlertid hurtigt at være for høje eller upraktisk. Ikke desto mindre blev den historisk set første farvefotografiproces brugt intensivt, ikke mindst til imponerende, imponerende og chokerende fotografier under Første Verdenskrig. En af de mest aktive fotografer i denne henseende var Louis Fernand Cuville, der blev født i Bordeaux i 1887 og døde der i 1927.
Sammen med den lige så talentfulde fotograf Pierre-Joseph Paul Castelnau (1880-1944) arbejdede han som militæroperatør i den franske hærs fotografiske enhed "SPA" fra 1914 til krigens afslutning i 1918 under ledelse af Pierre Marcel Lévi. Fotograferne i denne enhed tog næsten alle billeder to gange og sendte autokromerne til verdens største etnologiske foto- og filmprojekt "Archives de la Planète" (Planetens arkiv), der blev grundlagt af den velhavende bankmand og fotoentusiast Albert Kahn i Paris i 1908 og blev ledet personligt indtil 1930. Mange af Cuvilles og Castelnaus fotografier indgår i den 72.000 genstande store samling af "Musée départemental Albert-Kahn" i byen Boulogne-Billancourt sydvest for Paris i departementet Hauts-de-Seine, som åbnede i 1990 og er kendt for sin store have på fire hektar. De to fotografer Jean-Baptiste Tournassoud og Albert Samama Chikli tilhørte også "SPA" og producerede lige så mange farvefotografier af slagmarkerne. Endnu mere kendt var dog freelancefotografen Jules Gervais-Courtellemont, hvis to bøger med autokrome billeder fra fronten ved Marne og Verdun indeholdt de første farvebilleder fra Første Verdenskrig nogensinde.
Louis Fernand Cuville blev til gengæld også kendt af en bred offentlighed efter krigen gennem sine mange autokromer fra sine gentagne rejser til den græsk-ortodokse klosterrepublik omkring Athos-bjerget på halvøen Halkidiki i det centrale Makedonien, som siden 1988 også har været beskyttet som UNESCO's verdensarvsliste. Efter at have forladt militærtjenesten i 1919 og fået arbejde som fotograf på "Archives de la Planète" fotograferede han i 1919 og 1920 gentagne gange bjerglandskaberne i Pyrenæerne, Charente-Maritime, Gironde, Landes og Haute-Garonne i det sydvestlige Frankrig og fotograferede også ofte unikke kulturminder som f.eks. den gotiske katedral fra det 12. århundrede i Soissons i departementet Aisne. Et af Louis Fernand Cuvilles mest berømte fotografier fra krigstiden er det, han tog i Reims i 1917 af en lille pige, der leger uforskammet med sin dukke ved siden af to geværer, der ligger på jorden, og en soldaternes rygsæk.
Side 1 / 2