Francesco Primaticcio, der blev født den 30. april 1504 i den livlige by Bologna, vidste tidligt, at kunsten var hans kald. Han bevægede sig i kredse af billedhuggere og arkitekter i sin hjemby og tilegnede sig deres teknikker og viden. Men det var maleriet, der fangede hans hjerte og fik ham til at studere under Giulio Romano, en elev af Rafael. I salene i Palazzo del Te i Mantova, hvor han finpudsede sine færdigheder, blomstrede hans kunst.
Det var i 1532, at hans værker vakte opmærksomhed hos den franske kong Frans I, som havde en forkærlighed for italiensk kultur og kunst. Kongen inviterede Primaticcio til sit hof i Fontainebleau, en invitation, som den unge kunstner gerne tog imod. Sammen med Rosso, en anden italiensk kunstner, arbejdede han på udsmykningen af det kongelige palads og bidrog i høj grad til udviklingen af skolen i Fontainebleau, som spillede en vigtig rolle i udbredelsen af manierismen i Frankrig.
Efter Rossos død i 1540, som på det tidspunkt var ansvarlig for værkerne i Fontainebleau, tilfaldt denne rolle Primaticcio. Han havde netop foretaget en rejse til Rom for at købe antikviteter og lave gipsafstøbninger af berømte skulpturer, som senere skulle omstøbes på Fontainebleau. Efter sin hjemkomst påbegyndte han sine nye opgaver, og hans kunstneriske aktivitet på Fontainebleau nåede sit højdepunkt. På trods af ændringen i de kongelige præferencer med Henrik II's tiltrædelse i 1547, som foretrak andre kunstnere og andre residenser, forblev Primaticcio aktiv på Fontainebleau. Han fandt nu også tid til at arbejde for private mæcener og skabte værker for bl.a. den indflydelsesrige Guise-familie.
Efter Henrik II's død i 1559 vendte Primaticcio tilbage til tjeneste ved det kongelige hof, denne gang på invitation af enkedronning Catherine de Medici. Han påtog sig rollen som tilsynsførende med de kongelige bygninger og havde således ansvaret for udformningen og vedligeholdelsen af de kongelige paladser. Francesco Primaticcio døde i Paris i 1570, men hans kunstneriske arv lever videre. Som medstifter af Fontainebleau-skolen og en vigtig repræsentant for manierismen satte han et uudsletteligt præg på kunstverdenen.
Francesco Primaticcio, der blev født den 30. april 1504 i den livlige by Bologna, vidste tidligt, at kunsten var hans kald. Han bevægede sig i kredse af billedhuggere og arkitekter i sin hjemby og tilegnede sig deres teknikker og viden. Men det var maleriet, der fangede hans hjerte og fik ham til at studere under Giulio Romano, en elev af Rafael. I salene i Palazzo del Te i Mantova, hvor han finpudsede sine færdigheder, blomstrede hans kunst.
Det var i 1532, at hans værker vakte opmærksomhed hos den franske kong Frans I, som havde en forkærlighed for italiensk kultur og kunst. Kongen inviterede Primaticcio til sit hof i Fontainebleau, en invitation, som den unge kunstner gerne tog imod. Sammen med Rosso, en anden italiensk kunstner, arbejdede han på udsmykningen af det kongelige palads og bidrog i høj grad til udviklingen af skolen i Fontainebleau, som spillede en vigtig rolle i udbredelsen af manierismen i Frankrig.
Efter Rossos død i 1540, som på det tidspunkt var ansvarlig for værkerne i Fontainebleau, tilfaldt denne rolle Primaticcio. Han havde netop foretaget en rejse til Rom for at købe antikviteter og lave gipsafstøbninger af berømte skulpturer, som senere skulle omstøbes på Fontainebleau. Efter sin hjemkomst påbegyndte han sine nye opgaver, og hans kunstneriske aktivitet på Fontainebleau nåede sit højdepunkt. På trods af ændringen i de kongelige præferencer med Henrik II's tiltrædelse i 1547, som foretrak andre kunstnere og andre residenser, forblev Primaticcio aktiv på Fontainebleau. Han fandt nu også tid til at arbejde for private mæcener og skabte værker for bl.a. den indflydelsesrige Guise-familie.
Efter Henrik II's død i 1559 vendte Primaticcio tilbage til tjeneste ved det kongelige hof, denne gang på invitation af enkedronning Catherine de Medici. Han påtog sig rollen som tilsynsførende med de kongelige bygninger og havde således ansvaret for udformningen og vedligeholdelsen af de kongelige paladser. Francesco Primaticcio døde i Paris i 1570, men hans kunstneriske arv lever videre. Som medstifter af Fontainebleau-skolen og en vigtig repræsentant for manierismen satte han et uudsletteligt præg på kunstverdenen.
Side 1 / 1