Francisco de Goya var en spansk maler fra det 18. og 19. århundrede. Han gennemførte en kunstnerisk uddannelse og havde en karriere ved hoffet som mål. Således arbejdede de Goya, som stadig var ukendt på det tidspunkt, for at opfylde sin drøm, indtil han til sidst blev udnævnt til maler for bl.a. kongen. Et par år senere fik kunstneren et alvorligt slagtilfælde, som fik ham til at miste hørelsen. Denne drastiske begivenhed havde dog ikke nogen negativ indvirkning på hans karriere, og han var stadig den mest efterspurgte portrætmaler ved hoffet. Senere blev Francisco de Goya tvunget til at emigrere til Bordeaux, fordi han blev politisk forfulgt. Årsagen hertil var hans tegninger af krigen, som indeholdt meget kritiske portrætter af kirken og kongemagten, hvilket vakte forargelse.
Hvad angår kunstnerens stil, kan det ses på hans malerier, at han har taget udgangspunkt i mange forskellige kunststile, hvilket gør det umuligt at klassificere hans stil præcist. Han begyndte dog sin karriere overvejende med malerier, der kan klassificeres som rokoko. Disse malerier var således præget af munterhed, elegance og legesyge. Efter hans sygdom ændrede hans stil sig enormt, så i stedet for de sædvanlige muntre motiver dukkede der pludselig dystre, spøgelsesagtige figurer og mørkere farver op i hans malerier. Dette forklares bl.a. ved, at maleren havde en ændret sanseopfattelse på grund af sin døvhed og derfor opfattede sine omgivelser mere kritisk. I de følgende værker kan man stadig genkende en bred vifte af stilarter. I sit portrætmaleri bryder de Goya helt med konventionelle fremstillinger og transporterer i stedet en lethed og åbenhed i dem.
De Goya var på sin måde at tænke på en meget progressiv og moderne kunstner i sin tid. Dette kan også ses i temaerne, som ofte også fokuserede på politiske eller samfundskritiske emner. På den tid blev kunst stadig forstået som et håndværk, hvilket også betyder, at kunstnerne på den tid arbejdede efter ordrer, hvilket man ikke kan se hos de Goya. Han malede mange malerier ud fra et frit valg og for at illustrere en personlig holdning. Som et eksempel herpå kan man tage det berømte maleri "Skydningen af oprørerne den 3. maj 1808", hvor han skildrer den politiske uro på en meget kritisk måde. I dette maleri kan man også se et andet karakteristisk træk ved kunstneren. De Goya var ofte provokerende med sine malerier, ikke kun i politisk forstand, men også i en social sammenhæng. I denne sammenhæng var maleriet "Den nøgne maya" ikke blot en provokation, men også et revolutionært værk. På det tidspunkt var dette maleri det første nøgenmaleri i spansk kunst og blev af mange set som et brud med traditionen. På trods af kritikken af kunstneren på det tidspunkt, er det netop de aspekter, der blev kritiseret, der i sidste ende gjorde de Goya til en revolutionerende kunstner i sin tid.
Francisco de Goya var en spansk maler fra det 18. og 19. århundrede. Han gennemførte en kunstnerisk uddannelse og havde en karriere ved hoffet som mål. Således arbejdede de Goya, som stadig var ukendt på det tidspunkt, for at opfylde sin drøm, indtil han til sidst blev udnævnt til maler for bl.a. kongen. Et par år senere fik kunstneren et alvorligt slagtilfælde, som fik ham til at miste hørelsen. Denne drastiske begivenhed havde dog ikke nogen negativ indvirkning på hans karriere, og han var stadig den mest efterspurgte portrætmaler ved hoffet. Senere blev Francisco de Goya tvunget til at emigrere til Bordeaux, fordi han blev politisk forfulgt. Årsagen hertil var hans tegninger af krigen, som indeholdt meget kritiske portrætter af kirken og kongemagten, hvilket vakte forargelse.
Hvad angår kunstnerens stil, kan det ses på hans malerier, at han har taget udgangspunkt i mange forskellige kunststile, hvilket gør det umuligt at klassificere hans stil præcist. Han begyndte dog sin karriere overvejende med malerier, der kan klassificeres som rokoko. Disse malerier var således præget af munterhed, elegance og legesyge. Efter hans sygdom ændrede hans stil sig enormt, så i stedet for de sædvanlige muntre motiver dukkede der pludselig dystre, spøgelsesagtige figurer og mørkere farver op i hans malerier. Dette forklares bl.a. ved, at maleren havde en ændret sanseopfattelse på grund af sin døvhed og derfor opfattede sine omgivelser mere kritisk. I de følgende værker kan man stadig genkende en bred vifte af stilarter. I sit portrætmaleri bryder de Goya helt med konventionelle fremstillinger og transporterer i stedet en lethed og åbenhed i dem.
De Goya var på sin måde at tænke på en meget progressiv og moderne kunstner i sin tid. Dette kan også ses i temaerne, som ofte også fokuserede på politiske eller samfundskritiske emner. På den tid blev kunst stadig forstået som et håndværk, hvilket også betyder, at kunstnerne på den tid arbejdede efter ordrer, hvilket man ikke kan se hos de Goya. Han malede mange malerier ud fra et frit valg og for at illustrere en personlig holdning. Som et eksempel herpå kan man tage det berømte maleri "Skydningen af oprørerne den 3. maj 1808", hvor han skildrer den politiske uro på en meget kritisk måde. I dette maleri kan man også se et andet karakteristisk træk ved kunstneren. De Goya var ofte provokerende med sine malerier, ikke kun i politisk forstand, men også i en social sammenhæng. I denne sammenhæng var maleriet "Den nøgne maya" ikke blot en provokation, men også et revolutionært værk. På det tidspunkt var dette maleri det første nøgenmaleri i spansk kunst og blev af mange set som et brud med traditionen. På trods af kritikken af kunstneren på det tidspunkt, er det netop de aspekter, der blev kritiseret, der i sidste ende gjorde de Goya til en revolutionerende kunstner i sin tid.
Side 1 / 29