I det 19. århundrede blev der udgivet et væld af tidsskrifter. Læserne strømmede til de ugentlige medier og valgte blandt det overvældende udvalg af emner og fagområder. Tidsskrifter og magasiner var blandt de mest populære medier på den tid. Det var også illustratorernes tid. I mediebyerne opstod en stribe kunstnere, der skulle fodre den sultne læserskare med billeder. Og selv om trykteknologien og fotografiet havde nået et teknisk niveau, der godt kunne overtage det visuelle sprog i magasinerne, var mange udgivere stadig afhængige af den kunstneriske værdi i reportagerne. Som kunstner i en stor flok risikerer den enkelte at blive holdt i baggrunden. Frank Craig formåede at positionere sig med sit kunstneriske talent og sine udtryksfulde billeder. Som indfødt englænder med et livscentrum i London har han formået at opnå en høj profil på det internationale kunstmarked og i medieverdenen.
Der var høje standarder for illustrationskunst. Billederne skulle formidle et budskab og være i sammenhæng med det skrevne ord. Teksten var det prioriterede element i både datidens romaner og magasiner. Billedet skal ikke sætte spørgsmålstegn ved sandheden, som et fotografi kan gøre det, og det skal heller ikke skabe en romantisk forvandling. Det var en balancegang, som kun kunstnere, der havde udviklet et øje for virkeligheden og den virkelige verden, kunne udføre. Frank Craig formidlede følelser og var i stand til at skildre scener med situationsbestemt udtryk. De ofte stive litografier fik en usædvanlig livlighed og perspektiv under Craigs hænder. Mange af scenerne virker bekendt for beskueren. Når damerne prøver de første cykler, lyder der en lysende latter. Musikken genlyder i balscenerne, og selv krigsscenerne virker virkelige og livagtige, men mangler råhed. Ud over aviser illustrerede Frank Craig også romaner af tidens store forfattere. Rudyard Kiplings Junglebøger og R.W.Chambers fantastiske fortællinger blev levendegjort af Craig.
Frank Craig var ikke kun illustrator, han var også passioneret portrætmaler og skabte nogle værker, der kan klassificeres som historiemaleri. Kunstneren indsendte sine værker til udstillingerne på Royal Academy og i Paris Salon. Begge nationers kritikere betragtede værkerne med velvilje og anerkendte Craigs kunst. Det var ikke kun det professionelle publikum, der blev betaget af malerierne. Køberne af malerier var ikke længe om at reagere, og man kan formode, at Craig var i stand til at opbygge et solidt økonomisk grundlag. Frank Craig led hele sit liv af en sygdom, som menes at have påvirket hans lunger. Han måtte forlade London og søgte et sted at bo i landlige omgivelser. Den empatiske kunstner døde af tuberkulose i en alder af kun 44 år, umiddelbart efter en stor udstilling i Lissabon.
I det 19. århundrede blev der udgivet et væld af tidsskrifter. Læserne strømmede til de ugentlige medier og valgte blandt det overvældende udvalg af emner og fagområder. Tidsskrifter og magasiner var blandt de mest populære medier på den tid. Det var også illustratorernes tid. I mediebyerne opstod en stribe kunstnere, der skulle fodre den sultne læserskare med billeder. Og selv om trykteknologien og fotografiet havde nået et teknisk niveau, der godt kunne overtage det visuelle sprog i magasinerne, var mange udgivere stadig afhængige af den kunstneriske værdi i reportagerne. Som kunstner i en stor flok risikerer den enkelte at blive holdt i baggrunden. Frank Craig formåede at positionere sig med sit kunstneriske talent og sine udtryksfulde billeder. Som indfødt englænder med et livscentrum i London har han formået at opnå en høj profil på det internationale kunstmarked og i medieverdenen.
Der var høje standarder for illustrationskunst. Billederne skulle formidle et budskab og være i sammenhæng med det skrevne ord. Teksten var det prioriterede element i både datidens romaner og magasiner. Billedet skal ikke sætte spørgsmålstegn ved sandheden, som et fotografi kan gøre det, og det skal heller ikke skabe en romantisk forvandling. Det var en balancegang, som kun kunstnere, der havde udviklet et øje for virkeligheden og den virkelige verden, kunne udføre. Frank Craig formidlede følelser og var i stand til at skildre scener med situationsbestemt udtryk. De ofte stive litografier fik en usædvanlig livlighed og perspektiv under Craigs hænder. Mange af scenerne virker bekendt for beskueren. Når damerne prøver de første cykler, lyder der en lysende latter. Musikken genlyder i balscenerne, og selv krigsscenerne virker virkelige og livagtige, men mangler råhed. Ud over aviser illustrerede Frank Craig også romaner af tidens store forfattere. Rudyard Kiplings Junglebøger og R.W.Chambers fantastiske fortællinger blev levendegjort af Craig.
Frank Craig var ikke kun illustrator, han var også passioneret portrætmaler og skabte nogle værker, der kan klassificeres som historiemaleri. Kunstneren indsendte sine værker til udstillingerne på Royal Academy og i Paris Salon. Begge nationers kritikere betragtede værkerne med velvilje og anerkendte Craigs kunst. Det var ikke kun det professionelle publikum, der blev betaget af malerierne. Køberne af malerier var ikke længe om at reagere, og man kan formode, at Craig var i stand til at opbygge et solidt økonomisk grundlag. Frank Craig led hele sit liv af en sygdom, som menes at have påvirket hans lunger. Han måtte forlade London og søgte et sted at bo i landlige omgivelser. Den empatiske kunstner døde af tuberkulose i en alder af kun 44 år, umiddelbart efter en stor udstilling i Lissabon.
Side 1 / 3