Side 1 / 2
Félicien Joseph Victor Rops var søn af en velhavende tekstilfabrikant og blev uddannet af privatlærere, inden han kom på jesuitterskolen i sin belgiske hjemby Namur. Allerede i en ung alder var han en talentfuld tegner, som også kunne lide at karikere sine lærere. Om de lidet flatterende karikaturer var årsagen til, at han blev bortvist fra jesuitternes kollegium i 1849? Det kan vi kun spekulere om. Under alle omstændigheder blev han overflyttet til Royal Athenaeum og blev snart indskrevet på Académie des Beaux-Arts. Til stor irritation for hans onkel, som havde overtaget Félicien's værgemål efter faderens død. Nevøen lærte trods alt også at tegne nøgenbilleder på Académie. Den unge Rops lod sig dog ikke af sin onkels misbilligelse afholde fra at fortsætte sin kunstneriske karriere. Han blev indskrevet på universitetet i Bruxelles. Her blev han også medlem af "Club des Crocodiles", som udgav sit eget blad, som han lavede tegninger og bidende karikaturer til. Sammen med Charles de Coster grundlagde han også tidsskriftet "Uylenspiegel". De karikaturer, som han bidrog med her, blev også solgt som offprints og fik derved stor berømmelse. Efter sit ægteskab med Charlotte Polet de Faveaux, som snart fødte en søn, måtte han begrænse sit engagement i udgivelsen kraftigt og til sidst indstille den. Charlotte var datter af hofpræsidenten, og det var simpelthen ikke passende for hans mand at arbejde som karikaturist. Uden ham gik bladet langsomt ud af drift.
Ikke desto mindre forblev han venner med Charles de Coster og arbejdede for ham som illustrator. Han leverede bl.a. illustrationerne til sine værker "Legéndes flamandes" eller "La Légende de Uylenspiegel". Det var også i denne periode, at han mødte forlæggeren Auguste Poulet-Malassis. Han gav ham til opgave at illustrere 34 værker, herunder Beaudelaires digte. Som følge heraf blev Rops hurtigt en af de bedst betalte illustratorer i Paris og befandt sig blandt tidens vigtigste forfattere. I kølvandet på disse boheme-berømtheder kom søstrene Duluc, Léontine og Aurélie, som var modedesignere af profession. Félicien forelskede sig vanvittigt - i begge damer. Hans kone nægtede at lade sig skille fra ham, men det forhindrede ham ikke i at bo sammen med søstrene og blive far til et barn. Hans datter Claire fra hans forhold med Léontine blev senere gift med den belgiske forfatter Eugène Demolder.
Lige så meget som Rops nød livet og fornøjelserne i den franske hovedstad i sine unge år, lige så meget satte han pris på roen i sine sidste år. Han købte en landejendom syd for Paris og dyrkede roser der. Også her var Léontine og Aurélie ved hans side. Det var også dem, der plejede ham, da han fik øjenskader efter en ulykke med kemikalier. Heldigvis førte det ikke til blindhed, så Félicien Joseph Victor Rops var i stand til at tegne indtil sin død.
Félicien Joseph Victor Rops var søn af en velhavende tekstilfabrikant og blev uddannet af privatlærere, inden han kom på jesuitterskolen i sin belgiske hjemby Namur. Allerede i en ung alder var han en talentfuld tegner, som også kunne lide at karikere sine lærere. Om de lidet flatterende karikaturer var årsagen til, at han blev bortvist fra jesuitternes kollegium i 1849? Det kan vi kun spekulere om. Under alle omstændigheder blev han overflyttet til Royal Athenaeum og blev snart indskrevet på Académie des Beaux-Arts. Til stor irritation for hans onkel, som havde overtaget Félicien's værgemål efter faderens død. Nevøen lærte trods alt også at tegne nøgenbilleder på Académie. Den unge Rops lod sig dog ikke af sin onkels misbilligelse afholde fra at fortsætte sin kunstneriske karriere. Han blev indskrevet på universitetet i Bruxelles. Her blev han også medlem af "Club des Crocodiles", som udgav sit eget blad, som han lavede tegninger og bidende karikaturer til. Sammen med Charles de Coster grundlagde han også tidsskriftet "Uylenspiegel". De karikaturer, som han bidrog med her, blev også solgt som offprints og fik derved stor berømmelse. Efter sit ægteskab med Charlotte Polet de Faveaux, som snart fødte en søn, måtte han begrænse sit engagement i udgivelsen kraftigt og til sidst indstille den. Charlotte var datter af hofpræsidenten, og det var simpelthen ikke passende for hans mand at arbejde som karikaturist. Uden ham gik bladet langsomt ud af drift.
Ikke desto mindre forblev han venner med Charles de Coster og arbejdede for ham som illustrator. Han leverede bl.a. illustrationerne til sine værker "Legéndes flamandes" eller "La Légende de Uylenspiegel". Det var også i denne periode, at han mødte forlæggeren Auguste Poulet-Malassis. Han gav ham til opgave at illustrere 34 værker, herunder Beaudelaires digte. Som følge heraf blev Rops hurtigt en af de bedst betalte illustratorer i Paris og befandt sig blandt tidens vigtigste forfattere. I kølvandet på disse boheme-berømtheder kom søstrene Duluc, Léontine og Aurélie, som var modedesignere af profession. Félicien forelskede sig vanvittigt - i begge damer. Hans kone nægtede at lade sig skille fra ham, men det forhindrede ham ikke i at bo sammen med søstrene og blive far til et barn. Hans datter Claire fra hans forhold med Léontine blev senere gift med den belgiske forfatter Eugène Demolder.
Lige så meget som Rops nød livet og fornøjelserne i den franske hovedstad i sine unge år, lige så meget satte han pris på roen i sine sidste år. Han købte en landejendom syd for Paris og dyrkede roser der. Også her var Léontine og Aurélie ved hans side. Det var også dem, der plejede ham, da han fik øjenskader efter en ulykke med kemikalier. Heldigvis førte det ikke til blindhed, så Félicien Joseph Victor Rops var i stand til at tegne indtil sin død.