Det 16. århundrede ændrede fuldstændig europæernes opfattelse af verden. Pludselig lå der bag horisonten helt ukendte kontinenter og øer, som skulle udforskes. Den tids opdagelsesrejsende og kolonister rapporterede om civilisationer, dyr og landskaber, som ingen her havde set før. På få årtier var verden blevet meget større, end europæerne havde troet. Især for opdagelsesrejsende var det en utrolig interessant tid. Gammel viden måtte tages op til fornyet overvejelse og nye problemer løses. Dette omfattede bl.a. at gøre sejladsen på havene mere sikker. De længere overfarter til Nord- og Sydamerika var meget farlige, og de gamle kort var ikke til nogen hjælp langs den nye verdens kyster. Som følge heraf vendte mange søfolk aldrig hjem.
Gerardus Mercator tog fat på dette problem. Han var en kartograf fra Flandern, som havde som mål at ajourføre geografiske billeder af verden. Mercator indsamlede oplysninger fra en række forskellige kilder for at skabe detaljerede kort over Europa, Amerika og hele verden. Ved hjælp af rejseberetninger, dagbøger og tegninger, som mange af datidens eventyrere og opdagelsesrejsende havde lavet, beregnede han kystlinjerne for de nyopdagede landmasser. Han var en samvittighedsfuld mand, som var meget omhyggelig med at sikre, at alt, hvad han medtog i sine kort, var så naturtro som muligt. For at gøre rejserne så sikre som muligt fulgte han altid de nyeste forskningsresultater.
Selvfølgelig kan nøjagtigheden af hans kort ikke sammenlignes med de kort, der produceres af satellitter i dag. Men i betragtning af det 16. århundredes tekniske stade er det endnu mere imponerende, hvor mange af de områder, som Mercator kortlagde, der ligger tæt på virkeligheden. Hans talent hjalp ikke kun navigatører og opdagelsesrejsende, han opfandt også nye teknikker, som videreudviklede kartografien. Han opfandt f.eks. ordet "atlas" og startede traditionen med at skrive kort med kursiv skrift for at gøre dem mere læselige. Han var også en af de første til at inddrage jordens krumning i sine beregninger, hvilket gjorde det muligt at afbilde landmassernes proportioner mere nøjagtigt.
Hans kort er ikke kun videnskabeligt interessante, men også visuelt tiltalende. Som det var almindeligt på den tid, er de dekoreret med tegninger af skibe, havdyr og planter. Indskrifter og landskabstræk, f.eks. skove eller bjerge, giver fingerpeg om de afbildede regioner. Der er utroligt mange detaljer at udforske på hvert af hans værker. Hvert af hans kort er derfor ikke kun et hjælpemiddel til navigation, men også et unikt kunstværk, som man kan fortabe sig i. Selv om Mercator desværre aldrig var i stand til at fuldføre sit livsværk, "kosmografi", er meget af hans arbejde velbevaret, så vi stadig kan opleve verden gennem hans øjne i dag.
Det 16. århundrede ændrede fuldstændig europæernes opfattelse af verden. Pludselig lå der bag horisonten helt ukendte kontinenter og øer, som skulle udforskes. Den tids opdagelsesrejsende og kolonister rapporterede om civilisationer, dyr og landskaber, som ingen her havde set før. På få årtier var verden blevet meget større, end europæerne havde troet. Især for opdagelsesrejsende var det en utrolig interessant tid. Gammel viden måtte tages op til fornyet overvejelse og nye problemer løses. Dette omfattede bl.a. at gøre sejladsen på havene mere sikker. De længere overfarter til Nord- og Sydamerika var meget farlige, og de gamle kort var ikke til nogen hjælp langs den nye verdens kyster. Som følge heraf vendte mange søfolk aldrig hjem.
Gerardus Mercator tog fat på dette problem. Han var en kartograf fra Flandern, som havde som mål at ajourføre geografiske billeder af verden. Mercator indsamlede oplysninger fra en række forskellige kilder for at skabe detaljerede kort over Europa, Amerika og hele verden. Ved hjælp af rejseberetninger, dagbøger og tegninger, som mange af datidens eventyrere og opdagelsesrejsende havde lavet, beregnede han kystlinjerne for de nyopdagede landmasser. Han var en samvittighedsfuld mand, som var meget omhyggelig med at sikre, at alt, hvad han medtog i sine kort, var så naturtro som muligt. For at gøre rejserne så sikre som muligt fulgte han altid de nyeste forskningsresultater.
Selvfølgelig kan nøjagtigheden af hans kort ikke sammenlignes med de kort, der produceres af satellitter i dag. Men i betragtning af det 16. århundredes tekniske stade er det endnu mere imponerende, hvor mange af de områder, som Mercator kortlagde, der ligger tæt på virkeligheden. Hans talent hjalp ikke kun navigatører og opdagelsesrejsende, han opfandt også nye teknikker, som videreudviklede kartografien. Han opfandt f.eks. ordet "atlas" og startede traditionen med at skrive kort med kursiv skrift for at gøre dem mere læselige. Han var også en af de første til at inddrage jordens krumning i sine beregninger, hvilket gjorde det muligt at afbilde landmassernes proportioner mere nøjagtigt.
Hans kort er ikke kun videnskabeligt interessante, men også visuelt tiltalende. Som det var almindeligt på den tid, er de dekoreret med tegninger af skibe, havdyr og planter. Indskrifter og landskabstræk, f.eks. skove eller bjerge, giver fingerpeg om de afbildede regioner. Der er utroligt mange detaljer at udforske på hvert af hans værker. Hvert af hans kort er derfor ikke kun et hjælpemiddel til navigation, men også et unikt kunstværk, som man kan fortabe sig i. Selv om Mercator desværre aldrig var i stand til at fuldføre sit livsværk, "kosmografi", er meget af hans arbejde velbevaret, så vi stadig kan opleve verden gennem hans øjne i dag.
Side 1 / 2