Giovanni Antonio Canal var en maler, der blev kendt for sine mange by- og bromalerier. Næsten ingen kendte ham dog under sit borgerlige navn. Han valgte selv kunstnernavnet Canaletto. Canaletto begyndte at male i en tidlig alder og helligede sig landskabsmalerier. Han havde lært denne kunst af sin far, som bl.a. skabte scenografier til teaterstykker. Kunsten var Giovanni Antonio Canal således i blodet.
Canalettos hjemby var Venedig, og derfor brugte han denne bys skønhed til nogle billeder og indfangede den i et maleri. Han blev også berømt for disse mange værker af den italienske by. Men Giovanni Antonio Canal malede ikke kun enkle malerier. Han helligede sig også Capricci. Dette er en særlig form for maleri. Her er de respektive billeder gengivet og udformet meget detaljeret. For at kunne gennemføre denne form for maleri krævede det stor præcision. Giovanni Antonio Canal fik en nevø, Bernardo Bellotto. Han arbejdede på samme måde som sin onkel, men med et trænet øje kunne man let genkende, hvem der havde skabt det pågældende maleri. Canaletto brugte lyse farver og toner, hvilket fik hans malerier til at virke meget lysere og mere venlige. Hans nevø, derimod, var afhængig af dystre malerier og mørke farver.
Giovanni Antonio Canal opholdt sig for det meste i Venedig eller Italien og præsenterede sine malerier der. Men det skulle ikke være alt. Den engelske konsul Joseph Smith blev opmærksom på Canaletto. Han havde en stor interesse for kunst fra hele verden og støttede en række kunstnere fra sin tid. Han bragte Canaletto og hans værker til England, til hovedstaden London. Canal tilbragte et par år der og helligede sig maleriet. I denne periode skabte han nogle berømte værker, såsom Windsor Castle. I England havde Canaletto det meget lettere end i sin hjemby. Dette afspejlede sig også i hans værker. De malerier, der blev skabt der, virkede meget lysere og mere venlige. Giovanni Antonio Canal tilbragte den sidste tid af sit liv i Venedig igen. Men her syntes han ikke at være glad. De engang lyse og farverige malerier blev dystre. Kunstneren udtrykte i sine malerier, hvad han følte dybt inde i sig selv inden sin død.
Giovanni Antonio Canal var en maler, der blev kendt for sine mange by- og bromalerier. Næsten ingen kendte ham dog under sit borgerlige navn. Han valgte selv kunstnernavnet Canaletto. Canaletto begyndte at male i en tidlig alder og helligede sig landskabsmalerier. Han havde lært denne kunst af sin far, som bl.a. skabte scenografier til teaterstykker. Kunsten var Giovanni Antonio Canal således i blodet.
Canalettos hjemby var Venedig, og derfor brugte han denne bys skønhed til nogle billeder og indfangede den i et maleri. Han blev også berømt for disse mange værker af den italienske by. Men Giovanni Antonio Canal malede ikke kun enkle malerier. Han helligede sig også Capricci. Dette er en særlig form for maleri. Her er de respektive billeder gengivet og udformet meget detaljeret. For at kunne gennemføre denne form for maleri krævede det stor præcision. Giovanni Antonio Canal fik en nevø, Bernardo Bellotto. Han arbejdede på samme måde som sin onkel, men med et trænet øje kunne man let genkende, hvem der havde skabt det pågældende maleri. Canaletto brugte lyse farver og toner, hvilket fik hans malerier til at virke meget lysere og mere venlige. Hans nevø, derimod, var afhængig af dystre malerier og mørke farver.
Giovanni Antonio Canal opholdt sig for det meste i Venedig eller Italien og præsenterede sine malerier der. Men det skulle ikke være alt. Den engelske konsul Joseph Smith blev opmærksom på Canaletto. Han havde en stor interesse for kunst fra hele verden og støttede en række kunstnere fra sin tid. Han bragte Canaletto og hans værker til England, til hovedstaden London. Canal tilbragte et par år der og helligede sig maleriet. I denne periode skabte han nogle berømte værker, såsom Windsor Castle. I England havde Canaletto det meget lettere end i sin hjemby. Dette afspejlede sig også i hans værker. De malerier, der blev skabt der, virkede meget lysere og mere venlige. Giovanni Antonio Canal tilbragte den sidste tid af sit liv i Venedig igen. Men her syntes han ikke at være glad. De engang lyse og farverige malerier blev dystre. Kunstneren udtrykte i sine malerier, hvad han følte dybt inde i sig selv inden sin død.
Side 1 / 5