Gustav Klimt sagde engang om sig selv: "Der er intet særligt ved mig. Jeg er en maler, der maler dag efter dag fra morgen til aften. Enhver, der ønsker at vide noget om mig, bør se nærmere på mine malerier." Klimt, der kun malede iført sandaler og kaftan, spillede en afgørende rolle i udviklingen af Østrigs kunstscene og er i dag en af landets mest kendte malere. Hans malerier, som kan henføres til den wieneriske art nouveau, er fulde af symbolik. Hans foretrukne motiv var kvindekroppen og en åbenlys skildring af seksualitet, som blev betragtet som provokerende i hans tid. Klimt mente, at der var noget erotisk i enhver form for kunst. Han siges at have haft mange affærer, herunder med mange af de kvinder, som han bestilte portrætter af. Han var dog altid yderst diskret om det.
Klimt blev født som det andet af syv børn. Hans far var en moderat succesfuld guldgraver, så familien levede under meget fattige forhold. I en alder af 14 år kunne Klimt blive indskrevet på Wiens kunsthåndværkerskole med et stipendium. Blandt hans lærere var Victor Berger og Michael Rieser. Han beundrede Hans Makart, en af de førende historiemalere i det 19. århundrede. Et år efter sin indskrivning gik hans yngre bror Georg Klimt også på Kunstgewerbeschule. Sammen med deres studiekammerat Franz Matsch dannede de to brødre i 1888 et atelierpartnerskab og tog imod mange bestillinger på kirker og andre offentlige bygninger. I 1892 døde Klimts far og bror Ernst. Begges pludselige død og det økonomiske ansvar, som han nu måtte bære over for sin familie og sin bror, påvirkede også Klimts stil. Mens hans tidligere værker stadig viste delvis akademiske træk, blev hans senere malerier mere moderne og kritiske. Det tidligste værk fra Klimts berømte gyldne fase var "Pallas Athene". I de følgende år kom guldet til at spille en central rolle og blive det dominerende element i hans værker som i de berømte værker "The Kiss" eller "Adele Bloch-Bauer".
Klimt og Matschs professionelle samarbejde sluttede i 1894, da de to blev bestilt til at skabe loftsmalerier til det nye universitet i Wien. Klimts forslag til fakultetsmalerierne var ikke i overensstemmelse med konservative ideer og blev strengt afvist som værende for pessimistiske og pornografiske. Matschs forslag blev derimod bedre modtaget af fakultetsmedlemmerne. Klimts fakultetsmaleri "Filosofi" blev tildelt en guldmedalje på verdensudstillingen i Paris. I Wien var de dog ikke særlig imponerede. Som følge heraf forlod Klimt Cooperative of Fine Artists og blev medstiftende medlem og den første præsident for Wiener Secession, som skulle være en platform for utraditionelle og internationale kunstnere. Klimt fik et slagtilfælde og døde samme år af en lungebetændelse.
Gustav Klimt sagde engang om sig selv: "Der er intet særligt ved mig. Jeg er en maler, der maler dag efter dag fra morgen til aften. Enhver, der ønsker at vide noget om mig, bør se nærmere på mine malerier." Klimt, der kun malede iført sandaler og kaftan, spillede en afgørende rolle i udviklingen af Østrigs kunstscene og er i dag en af landets mest kendte malere. Hans malerier, som kan henføres til den wieneriske art nouveau, er fulde af symbolik. Hans foretrukne motiv var kvindekroppen og en åbenlys skildring af seksualitet, som blev betragtet som provokerende i hans tid. Klimt mente, at der var noget erotisk i enhver form for kunst. Han siges at have haft mange affærer, herunder med mange af de kvinder, som han bestilte portrætter af. Han var dog altid yderst diskret om det.
Klimt blev født som det andet af syv børn. Hans far var en moderat succesfuld guldgraver, så familien levede under meget fattige forhold. I en alder af 14 år kunne Klimt blive indskrevet på Wiens kunsthåndværkerskole med et stipendium. Blandt hans lærere var Victor Berger og Michael Rieser. Han beundrede Hans Makart, en af de førende historiemalere i det 19. århundrede. Et år efter sin indskrivning gik hans yngre bror Georg Klimt også på Kunstgewerbeschule. Sammen med deres studiekammerat Franz Matsch dannede de to brødre i 1888 et atelierpartnerskab og tog imod mange bestillinger på kirker og andre offentlige bygninger. I 1892 døde Klimts far og bror Ernst. Begges pludselige død og det økonomiske ansvar, som han nu måtte bære over for sin familie og sin bror, påvirkede også Klimts stil. Mens hans tidligere værker stadig viste delvis akademiske træk, blev hans senere malerier mere moderne og kritiske. Det tidligste værk fra Klimts berømte gyldne fase var "Pallas Athene". I de følgende år kom guldet til at spille en central rolle og blive det dominerende element i hans værker som i de berømte værker "The Kiss" eller "Adele Bloch-Bauer".
Klimt og Matschs professionelle samarbejde sluttede i 1894, da de to blev bestilt til at skabe loftsmalerier til det nye universitet i Wien. Klimts forslag til fakultetsmalerierne var ikke i overensstemmelse med konservative ideer og blev strengt afvist som værende for pessimistiske og pornografiske. Matschs forslag blev derimod bedre modtaget af fakultetsmedlemmerne. Klimts fakultetsmaleri "Filosofi" blev tildelt en guldmedalje på verdensudstillingen i Paris. I Wien var de dog ikke særlig imponerede. Som følge heraf forlod Klimt Cooperative of Fine Artists og blev medstiftende medlem og den første præsident for Wiener Secession, som skulle være en platform for utraditionelle og internationale kunstnere. Klimt fik et slagtilfælde og døde samme år af en lungebetændelse.
Side 1 / 12