Hans Hoffmanns bemærkelsesværdige succes er tæt forbundet med værker af Tysklands nok mest berømte maler: Albrecht Dürer. Dürer var allerede en meget berømt kunstner i sin levetid, og hans popularitet aftog ikke med hans død. Interessen for hans malerier voksede støt og nåede sit højdepunkt mod slutningen af det 16. århundrede. Denne enorme efterspørgsel fik mange malere til at efterligne den gamle mester. Efterligningen af Dürers malerier blev et sandt fænomen og var så udbredt, at vi i dag taler om en Dürer-renaissance. Hans Hoffmann anses for at være den mest fremtrædende repræsentant for denne epoke. Han kopierede ikke blot Dürer med bemærkelsesværdig omhyggelighed, men skabte også nye værker. Han holdt sig til sin models stil, men tilføjede sit eget kunstneriske præg. Han var en yderst præcis observatør af naturen og gengav minutiøst hver eneste detalje i sine studier af dyr og planter. Med præcise penselstrøg gav han sine motiver en næsten håndgribelig tilstedeværelse.
Ligesom Dürer kom Hans Hoffmann fra Nürnberg. Man ved ikke meget om hans barndom og uddannelse. Hans tidlige værker tyder på, at han kom i lære hos den hollandske maler Nicolas Neufchâtel. Gennem sit bekendtskab med Nürnbergs kunstsamler Willibald Imhoff fik Hoffmann adgang til adskillige tegninger og malerier af Dürer. Mens Hoffmann kopierede dem, tilegnede han sig Dürers teknik og forsøgte at overgå den i detaljerigdom og perfektion. Han fik stor anerkendelse for sine efterligninger, selv fra de højeste kredse. Kejser Rudolf II, der var en ivrig beundrer af Albrecht Dürer, tog Hoffmann med til sin residens i Prag. Her gjorde kejseren ham til hofmaler og værdsatte ham som en dygtig rådgiver i forbindelse med udvidelsen af sin kunstsamling.
Hans Hoffmann efterlignede så virtuost, at flere af hans værker stadig blev anset for at være Dürers originaler indtil det 20. århundrede. Han lavede mindst to kopier af alle kopier og signerede den ene med Dürers monogram og den anden med sit eget. Han underskrev også nogle af sine bearbejdninger med Dürers korte AD-mærke og gav dem en falsk dato. Det er uklart, om han gjorde dette af ærbødighed for sin model eller med vildledende hensigt. Under alle omstændigheder skadede det ikke hans omdømme: det var netop hans evne til at male bedragerisk ægte efterligninger af Dürer, der hjalp ham til at opnå berømmelse og ære. Selv om han først og fremmest gjorde sig et navn som kopist, lagde han stadig vægt på sin egen identitet som kunstner. Selv i dag er Hoffmanns malerier populære og indhenter til tider rekordpriser på markedet. Hans variationer over den velkendte hare er særligt eftertragtede. Hoffmann præsenterer Dürers langørede hare i forskellige positioner og placerer den på enge og i skove. Hans "En hare i skoven" skiftede ejer for over 2,6 millioner dollars og kan i dag beundres på Getty Museum. Hans malerier er for længst ophørt med at blive handlet som falske Dürers-malerier og er højt værdsat af kunstinteresserede som ægte Hoffmanns.
Hans Hoffmanns bemærkelsesværdige succes er tæt forbundet med værker af Tysklands nok mest berømte maler: Albrecht Dürer. Dürer var allerede en meget berømt kunstner i sin levetid, og hans popularitet aftog ikke med hans død. Interessen for hans malerier voksede støt og nåede sit højdepunkt mod slutningen af det 16. århundrede. Denne enorme efterspørgsel fik mange malere til at efterligne den gamle mester. Efterligningen af Dürers malerier blev et sandt fænomen og var så udbredt, at vi i dag taler om en Dürer-renaissance. Hans Hoffmann anses for at være den mest fremtrædende repræsentant for denne epoke. Han kopierede ikke blot Dürer med bemærkelsesværdig omhyggelighed, men skabte også nye værker. Han holdt sig til sin models stil, men tilføjede sit eget kunstneriske præg. Han var en yderst præcis observatør af naturen og gengav minutiøst hver eneste detalje i sine studier af dyr og planter. Med præcise penselstrøg gav han sine motiver en næsten håndgribelig tilstedeværelse.
Ligesom Dürer kom Hans Hoffmann fra Nürnberg. Man ved ikke meget om hans barndom og uddannelse. Hans tidlige værker tyder på, at han kom i lære hos den hollandske maler Nicolas Neufchâtel. Gennem sit bekendtskab med Nürnbergs kunstsamler Willibald Imhoff fik Hoffmann adgang til adskillige tegninger og malerier af Dürer. Mens Hoffmann kopierede dem, tilegnede han sig Dürers teknik og forsøgte at overgå den i detaljerigdom og perfektion. Han fik stor anerkendelse for sine efterligninger, selv fra de højeste kredse. Kejser Rudolf II, der var en ivrig beundrer af Albrecht Dürer, tog Hoffmann med til sin residens i Prag. Her gjorde kejseren ham til hofmaler og værdsatte ham som en dygtig rådgiver i forbindelse med udvidelsen af sin kunstsamling.
Hans Hoffmann efterlignede så virtuost, at flere af hans værker stadig blev anset for at være Dürers originaler indtil det 20. århundrede. Han lavede mindst to kopier af alle kopier og signerede den ene med Dürers monogram og den anden med sit eget. Han underskrev også nogle af sine bearbejdninger med Dürers korte AD-mærke og gav dem en falsk dato. Det er uklart, om han gjorde dette af ærbødighed for sin model eller med vildledende hensigt. Under alle omstændigheder skadede det ikke hans omdømme: det var netop hans evne til at male bedragerisk ægte efterligninger af Dürer, der hjalp ham til at opnå berømmelse og ære. Selv om han først og fremmest gjorde sig et navn som kopist, lagde han stadig vægt på sin egen identitet som kunstner. Selv i dag er Hoffmanns malerier populære og indhenter til tider rekordpriser på markedet. Hans variationer over den velkendte hare er særligt eftertragtede. Hoffmann præsenterer Dürers langørede hare i forskellige positioner og placerer den på enge og i skove. Hans "En hare i skoven" skiftede ejer for over 2,6 millioner dollars og kan i dag beundres på Getty Museum. Hans malerier er for længst ophørt med at blive handlet som falske Dürers-malerier og er højt værdsat af kunstinteresserede som ægte Hoffmanns.
Side 1 / 1