Hans Memling var i sin levetid en af Brügges førende kunstnere. Hans værker prydede kirker og altre, hang i de velhavende borgeres hjem og fortryllede adelen. Han var kendt langt ud over landets grænser, og hans malerier var højt værdsat. De hjalp ham til anseelse og velstand og til stor betydning i det 15. århundredes gammelnederlandske maleri. Og alligevel blev Memling næsten glemt i århundrederne efter sin død. Det var først i det 19. århundrede, at Hans Memling og hans maleri oplevede en slags genfødsel. Det var dengang, da byen Brügge, dens middelalderlige charme og dens kunstnere blev genopdaget med et romantisk forvandlet blik. Den glødende begejstring for den belgiske by blev også overført til Memling, som pludselig igen blev indbegrebet af Brügge-maleriet. Og selv i dag oplever Hans Memling, der oprindeligt kommer fra Tyskland, stadig denne påskønnelse. Hans værker hænger på verdens vigtigste museer, hans buste hænger i Walhalla Hall of Fame nær Regensburg, og selv en asteroide er opkaldt efter ham.
Memlings tidlige værker tager udgangspunkt i kunsten fra Jan van Eycks og Rogier van der Weydens. Især ligheden med Rogier van der Weydens værker, en af de vigtigste hollandske kunstnere i sin tid, er en indikation af, at Memling måske endda har arbejdet i hans værksted som assistent. Denne antagelse kan dog ikke bekræftes med sikkerhed, da Hans Memlings tidlige år og hans kunstneriske uddannelse er stort set uvisse. Man kender hverken hans nøjagtige fødselsdato eller meget om hans familie. Han nævnes første gang i et dokument, da han blev borger i Brugge, og det er fra dette tidspunkt, at hans stjerne som maler begyndte at stige.
Hans Memling begyndte at udvikle sin egen stil ud fra van Eycks og van der Weydens givne former. Han ønskede at gå nye veje og erstattede f.eks. det kantede og kantede, der fandtes i hans forgængeres malerier, med blødhed. Memlings malerier ligner fortællinger, som med deres særlige detaljerigdom fanger beskueren og tager ham med ind i deres verden. Han er således ikke kun opmærksom på personerne i forgrunden og giver dem individuelle træk, men han uddyber også baggrunden. Landskabet eller endog arkitekturen omkring figurerne er lige så vigtig for ham som det centrale motiv. Hans figurer virker blide og yndefulde, har sjæl og udstråler en rolig ro. Deres naive charme understreges af de rige farver. Memlings motiver er varierede, og hans værk er omfattende: Han skabte ikke kun malerier af religiøse scener, men også livagtige, borgerlige portrætter og endda et blomsterstilleben, som anses for at være det tidligste af sin slags. Memling skabte altertavler til kirker og klostre, men også billeder af helgener og madonnaer til privat brug.
Hans Memling var i sin levetid en af Brügges førende kunstnere. Hans værker prydede kirker og altre, hang i de velhavende borgeres hjem og fortryllede adelen. Han var kendt langt ud over landets grænser, og hans malerier var højt værdsat. De hjalp ham til anseelse og velstand og til stor betydning i det 15. århundredes gammelnederlandske maleri. Og alligevel blev Memling næsten glemt i århundrederne efter sin død. Det var først i det 19. århundrede, at Hans Memling og hans maleri oplevede en slags genfødsel. Det var dengang, da byen Brügge, dens middelalderlige charme og dens kunstnere blev genopdaget med et romantisk forvandlet blik. Den glødende begejstring for den belgiske by blev også overført til Memling, som pludselig igen blev indbegrebet af Brügge-maleriet. Og selv i dag oplever Hans Memling, der oprindeligt kommer fra Tyskland, stadig denne påskønnelse. Hans værker hænger på verdens vigtigste museer, hans buste hænger i Walhalla Hall of Fame nær Regensburg, og selv en asteroide er opkaldt efter ham.
Memlings tidlige værker tager udgangspunkt i kunsten fra Jan van Eycks og Rogier van der Weydens. Især ligheden med Rogier van der Weydens værker, en af de vigtigste hollandske kunstnere i sin tid, er en indikation af, at Memling måske endda har arbejdet i hans værksted som assistent. Denne antagelse kan dog ikke bekræftes med sikkerhed, da Hans Memlings tidlige år og hans kunstneriske uddannelse er stort set uvisse. Man kender hverken hans nøjagtige fødselsdato eller meget om hans familie. Han nævnes første gang i et dokument, da han blev borger i Brugge, og det er fra dette tidspunkt, at hans stjerne som maler begyndte at stige.
Hans Memling begyndte at udvikle sin egen stil ud fra van Eycks og van der Weydens givne former. Han ønskede at gå nye veje og erstattede f.eks. det kantede og kantede, der fandtes i hans forgængeres malerier, med blødhed. Memlings malerier ligner fortællinger, som med deres særlige detaljerigdom fanger beskueren og tager ham med ind i deres verden. Han er således ikke kun opmærksom på personerne i forgrunden og giver dem individuelle træk, men han uddyber også baggrunden. Landskabet eller endog arkitekturen omkring figurerne er lige så vigtig for ham som det centrale motiv. Hans figurer virker blide og yndefulde, har sjæl og udstråler en rolig ro. Deres naive charme understreges af de rige farver. Memlings motiver er varierede, og hans værk er omfattende: Han skabte ikke kun malerier af religiøse scener, men også livagtige, borgerlige portrætter og endda et blomsterstilleben, som anses for at være det tidligste af sin slags. Memling skabte altertavler til kirker og klostre, men også billeder af helgener og madonnaer til privat brug.
Side 1 / 4