Harold Copping (1863-1932) var en engelsk kunstner fra London, også kendt som illustrator. Ud over sit talent fik han også en universitetsuddannelse på Royal Academy of Arts. Hans kunstneriske arbejde bestod tilsyneladende af illustrationer af bibelske scener samt motiver fra Charles Dickens' romaner. Ud over Dickens' kendte romaner som Oliver Twist, David Copperfield og A Christmas Carol, der hører til den victorianske litteratur, illustrerede han også andre litterære værker som John Bunyans The Pilgrims Progress.
Som medlem var hans kunstneriske produktion påvirket af London Missionary Society og Religious Tract Society (RTS), for hvilke han skabte 12 malerier om året med et religiøst tema. Bibelen og Jesus var blandt hans største inspirationskilder. Hans malerier er først og fremmest kendetegnet ved autentiske træk, der er tæt på virkeligheden. For at danne sig et billede af det tog Copping på studierejser til Egypten og Palæstina. Ligesom Dickens autentisk fiktionaliserede de sociale uligheder i det victorianske samfund i industrialismens tidsalder i sine romaner, bestræbte Copping sig også på at gøre sine illustrationer realistiske. Men det var ikke kun religion, rejser og virkeligheden, der inspirerede ham. Hans metoder omfattede også, at han brugte folk fra sin familie- og vennekreds som modeller for sine værker. Specielt til dette formål blev han udstyret med passende kostumer og rekvisitter derhjemme. Mange af hans værker afbilder forskellige mennesker.
De fleste af Coppings illustrationer blev distribueret som farvelitografier. Blandt hans mest berømte kunstværker er The Hope of the World (1915), som viser Jesus omgivet af børn fra hele verden. I 1910 illustrerede Copping en særlig udgave af Bibelen, kaldet The Copping Bible, som understreger hans religiøse motivation. Han lavede også illustrationer til magasiner som Pearson's Magazine og The Royal Magazine. Hans Canadian Pictures, der er skabt med akvarelfarver som følge af hans rejse til Canada, er også værd at nævne og viser hans motivation for at skildre virkeligheden.
Harold Copping (1863-1932) var en engelsk kunstner fra London, også kendt som illustrator. Ud over sit talent fik han også en universitetsuddannelse på Royal Academy of Arts. Hans kunstneriske arbejde bestod tilsyneladende af illustrationer af bibelske scener samt motiver fra Charles Dickens' romaner. Ud over Dickens' kendte romaner som Oliver Twist, David Copperfield og A Christmas Carol, der hører til den victorianske litteratur, illustrerede han også andre litterære værker som John Bunyans The Pilgrims Progress.
Som medlem var hans kunstneriske produktion påvirket af London Missionary Society og Religious Tract Society (RTS), for hvilke han skabte 12 malerier om året med et religiøst tema. Bibelen og Jesus var blandt hans største inspirationskilder. Hans malerier er først og fremmest kendetegnet ved autentiske træk, der er tæt på virkeligheden. For at danne sig et billede af det tog Copping på studierejser til Egypten og Palæstina. Ligesom Dickens autentisk fiktionaliserede de sociale uligheder i det victorianske samfund i industrialismens tidsalder i sine romaner, bestræbte Copping sig også på at gøre sine illustrationer realistiske. Men det var ikke kun religion, rejser og virkeligheden, der inspirerede ham. Hans metoder omfattede også, at han brugte folk fra sin familie- og vennekreds som modeller for sine værker. Specielt til dette formål blev han udstyret med passende kostumer og rekvisitter derhjemme. Mange af hans værker afbilder forskellige mennesker.
De fleste af Coppings illustrationer blev distribueret som farvelitografier. Blandt hans mest berømte kunstværker er The Hope of the World (1915), som viser Jesus omgivet af børn fra hele verden. I 1910 illustrerede Copping en særlig udgave af Bibelen, kaldet The Copping Bible, som understreger hans religiøse motivation. Han lavede også illustrationer til magasiner som Pearson's Magazine og The Royal Magazine. Hans Canadian Pictures, der er skabt med akvarelfarver som følge af hans rejse til Canada, er også værd at nævne og viser hans motivation for at skildre virkeligheden.
Side 1 / 7