Hendrick Avercamp var en hollandsk landskabsmaler. Han blev født i Amsterdam, men familien flyttede til Kampen kort tid efter hans fødsel. Han fik tilnavnet Kampens stumme. Det menes, at Avercamp var døv fra fødslen og derfor aldrig lærte at tale ordentligt. Det blev dog allerede i en ung alder klart, at Avercamp var meget god til at udtrykke sig i billeder. Hans forældre hyrede en tegnelærer til den 12-årige. Men da læreren døde meget tidligt af pesten, blev undervisningen kortvarig. Som 18-årig flyttede Avercamp endelig tilbage til Amsterdam. Han begyndte at gå i lære hos den danske maler Pieter Isaacks. Andre påvirkere var sandsynligvis David Vinckboons, Pieter Bruegel der Ältere og Gillis van Coninxloo. Efter at have afsluttet sin læretid vendte Avercamp tilbage til Kampen og forlod sandsynligvis aldrig Kampen igen, bortset fra mindre ture til Amsterdam.
Avercamp var en af de første hollandske landskabsmalere, der næsten udelukkende specialiserede sig i vinterlandskaber. Han valgte ofte et atmosfærisk perspektiv, så beskueren har et bredt udsyn over landskabet. Billederne var farverige og detaljerede. Hans fascination af dette landskab kan sandsynligvis spores til to årsager. For det første blev Avercamp født i en periode, der faldt sammen med den sidste fjerdedel af den såkaldte lille istid. Hans ungdomsår var således præget af lange og særligt kolde vintre. Denne omstændighed siges at have fået Avercamp til at tage på hyppige udflugter med sine forældre for at skøjte i sin barndom. Dette minde må have været solidt forankret i hans hukommelse, for mange af hans vinterlandskaber, som f.eks. Eisvergnügen, viser netop denne slags scener. Avercamps værker afbildede hverdagsscener i naturen med en vis folkelig charme. Samtidig fortæller billederne ofte utallige mindre historier ved nærmere eftersyn. Dette sikrede ham popularitet, også uden for landets grænser, og gav ham et godt salg, da de faldt i den brede befolknings smag.
Til mange af sine malerier tog Avercamp ud i naturen om vinteren og lavede utallige skitser. Disse dannede så grundlag for hans malerier i atelieret. I alt skulle Avercamp have skabt omkring 100 værker. Avercamp havde flere elever i løbet af sin karriere, f.eks. hans nevø Barent Avercamp eller Arent Arentsz. Ingen af dem lykkedes dog stilistisk set med ham. Selv om Avercamp kunne lide at male store, livlige menneskemængder, levede han selv et meget tilbagetrukket liv. Det vides ikke, om det skyldtes hans handicap, som blev dokumenteret hyppigere, eller om det skyldtes omstændighederne. Hans mor havde dog tilsyneladende altid medfølelse og omsorg for sin søn og fik endda skrevet ind i sit testamente, at Hendrick skulle modtage en årlig understøttelse på 100 gylden ud over sin arv, i modsætning til sine brødre. Hendrick Avercamp døde dog i sidste ende kun 5 måneder efter sin mor.
Hendrick Avercamp var en hollandsk landskabsmaler. Han blev født i Amsterdam, men familien flyttede til Kampen kort tid efter hans fødsel. Han fik tilnavnet Kampens stumme. Det menes, at Avercamp var døv fra fødslen og derfor aldrig lærte at tale ordentligt. Det blev dog allerede i en ung alder klart, at Avercamp var meget god til at udtrykke sig i billeder. Hans forældre hyrede en tegnelærer til den 12-årige. Men da læreren døde meget tidligt af pesten, blev undervisningen kortvarig. Som 18-årig flyttede Avercamp endelig tilbage til Amsterdam. Han begyndte at gå i lære hos den danske maler Pieter Isaacks. Andre påvirkere var sandsynligvis David Vinckboons, Pieter Bruegel der Ältere og Gillis van Coninxloo. Efter at have afsluttet sin læretid vendte Avercamp tilbage til Kampen og forlod sandsynligvis aldrig Kampen igen, bortset fra mindre ture til Amsterdam.
Avercamp var en af de første hollandske landskabsmalere, der næsten udelukkende specialiserede sig i vinterlandskaber. Han valgte ofte et atmosfærisk perspektiv, så beskueren har et bredt udsyn over landskabet. Billederne var farverige og detaljerede. Hans fascination af dette landskab kan sandsynligvis spores til to årsager. For det første blev Avercamp født i en periode, der faldt sammen med den sidste fjerdedel af den såkaldte lille istid. Hans ungdomsår var således præget af lange og særligt kolde vintre. Denne omstændighed siges at have fået Avercamp til at tage på hyppige udflugter med sine forældre for at skøjte i sin barndom. Dette minde må have været solidt forankret i hans hukommelse, for mange af hans vinterlandskaber, som f.eks. Eisvergnügen, viser netop denne slags scener. Avercamps værker afbildede hverdagsscener i naturen med en vis folkelig charme. Samtidig fortæller billederne ofte utallige mindre historier ved nærmere eftersyn. Dette sikrede ham popularitet, også uden for landets grænser, og gav ham et godt salg, da de faldt i den brede befolknings smag.
Til mange af sine malerier tog Avercamp ud i naturen om vinteren og lavede utallige skitser. Disse dannede så grundlag for hans malerier i atelieret. I alt skulle Avercamp have skabt omkring 100 værker. Avercamp havde flere elever i løbet af sin karriere, f.eks. hans nevø Barent Avercamp eller Arent Arentsz. Ingen af dem lykkedes dog stilistisk set med ham. Selv om Avercamp kunne lide at male store, livlige menneskemængder, levede han selv et meget tilbagetrukket liv. Det vides ikke, om det skyldtes hans handicap, som blev dokumenteret hyppigere, eller om det skyldtes omstændighederne. Hans mor havde dog tilsyneladende altid medfølelse og omsorg for sin søn og fik endda skrevet ind i sit testamente, at Hendrick skulle modtage en årlig understøttelse på 100 gylden ud over sin arv, i modsætning til sine brødre. Hendrick Avercamp døde dog i sidste ende kun 5 måneder efter sin mor.
Side 1 / 1