Den franske maler Henri Rousseau (1844 til 1910) er en af de vigtigste naive malere uden akademisk uddannelse. Et af hans mest berømte værker har titlen "Den sovende sigøjner" (fransk La Bohémienne endormie). De klare konturer er lige så typiske for Rousseaus maleri som de stærke farver. Den liggende figur er malet "forkert" perspektivisk set; den ville til enhver tid skulle vælte fremad. Men seeren bemærker kun tilfældigt disse påståede fejl. Det dominerende indtryk er et umiskendeligt billedsprog, der ligger uden for enhver korrekt gengivelse af virkeligheden. En drømmeagtig stemning udgår fra dette billede, fordi beskueren er klar over det helt urealistiske billeddesign og alligevel føler sig draget ind i en helt selvstændig billedverden.
Rousseaus samtidige digter Guillaume Apollinaire beskrev maleren som en primitiv og hans maleri som naivt. Begge kvaliteter tilskrives Rousseau gentagne gange, og Kandinsky ser den autodidakte maler på vej mod den store realisme.
Uanset hvordan Rousseaus værk er placeret i kunsthistorien, er det unægteligt stadig hans helt egen, fascinerende malestil. Beskueren genkender en Rousseau ved første øjekast, uden mangel på overraskelser, som f.eks. i maleriet "Jernbanesporet". Billedet viser en byudsigt om vinteren og er præget af klare farver og linjer. Vinterdagens kulde er håndgribelig, men samtidig synes arrangementet hvert øjeblik at kunne tippe over i et abstrakt billedsprog af rene former og farver.
Den franske maler Henri Rousseau (1844 til 1910) er en af de vigtigste naive malere uden akademisk uddannelse. Et af hans mest berømte værker har titlen "Den sovende sigøjner" (fransk La Bohémienne endormie). De klare konturer er lige så typiske for Rousseaus maleri som de stærke farver. Den liggende figur er malet "forkert" perspektivisk set; den ville til enhver tid skulle vælte fremad. Men seeren bemærker kun tilfældigt disse påståede fejl. Det dominerende indtryk er et umiskendeligt billedsprog, der ligger uden for enhver korrekt gengivelse af virkeligheden. En drømmeagtig stemning udgår fra dette billede, fordi beskueren er klar over det helt urealistiske billeddesign og alligevel føler sig draget ind i en helt selvstændig billedverden.
Rousseaus samtidige digter Guillaume Apollinaire beskrev maleren som en primitiv og hans maleri som naivt. Begge kvaliteter tilskrives Rousseau gentagne gange, og Kandinsky ser den autodidakte maler på vej mod den store realisme.
Uanset hvordan Rousseaus værk er placeret i kunsthistorien, er det unægteligt stadig hans helt egen, fascinerende malestil. Beskueren genkender en Rousseau ved første øjekast, uden mangel på overraskelser, som f.eks. i maleriet "Jernbanesporet". Billedet viser en byudsigt om vinteren og er præget af klare farver og linjer. Vinterdagens kulde er håndgribelig, men samtidig synes arrangementet hvert øjeblik at kunne tippe over i et abstrakt billedsprog af rene former og farver.
Side 1 / 3