Hermann Hendrichs karriere som kunstner var ikke helt ukompliceret. Han kom først i lære som litograf, hvorefter han helligede sig skuespilleteknikken og optrådte på scenerne i Düsseldorf og Münster. Han var fascineret af landskabet og fandt derefter sin vej til maleriet. Han studerede kunst hos Eugen Bracht i Berlin og Josef Englein i München. Han blev opmuntret af, at det lykkedes ham at sælge alle sine værker til en mæcen på en lille kunstudstilling i Amerika, hvor han bl.a. havde været på sine mange studierejser.
Hermann Hendrich fandt inspiration til sine ofte monumentale og farverige malerier fra mange kilder: Han var betaget af Goethes "Faust". Komponisten Richard Wagners musikdramaer har påvirket hans kunstneriske arbejde. Han brugte også gentagne gange materiale og motiver fra den germanske mytologi og den tyske sagaverden. Det er derfor ikke overraskende, at hans malerier bærer titler som "Frejas have" eller "Parsifal". Og det er endnu mindre overraskende, at han i 1907 også stiftede Werdandi-Bund, opkaldt efter den nordiske skæbnegudinde Werdandi. Bund havde omkring 500 medlemmer, herunder illustre personligheder som statsteoretikeren Arthur Moeller van den Bruck eller Henry Thode, Richard Wagners svigersøn. Foreningens mål: en fornyelse af "tyskhed gennem kunst". Hendrich mødte også arkitekten Paul Engler fra Berlin gennem Bund. Engler inviterede ham til at tilbringe sommeren i en villa, som han havde designet i kunstnerkolonien Mittel-Schreiberhau i Riesengebirge. I 1903 blev der opført endnu en bygning efter Englers tegning: Sagenhalle. Træbygningen, der var rigt dekoreret med fantasifulde udskæringer, var også en udstillingsbygning. Hermann Hendrich skabte billedcykler til den, der fokuserede på den legendariske figur Rübezahl, den germanske gud Wotan og den taffelrunde helt og gralssøger Parzifal.
Legend Hall var dog hverken det første eller det sidste "kunsttempel", som Hendrich tegnede. Allerede to år tidligere havde han udsmykket Walpurgishallen i nærheden af Thale i Harzen med maleriet "Walpurgisnat". Dette blev i 1913 fulgt op af en serie malerier om "Nibelungernes ring" til Nibelungenhalle i Königswinter. Og endelig har han til den tyske sagnhal i Burg an der Wupper bl.a. designet cyklerne "Nordisk forhistorie" og "Kristne sagn". Både Sagenhalle og Halle Deutscher Sagenring blev ødelagt i 1945. Kun få malerier fra Hendrich-salen, som er indrettet i kunstsamleren Paul Wassilys villa i Kiel, overlevede Anden Verdenskrig. Hendrich selv nåede ikke at opleve Anden Verdenskrig. Han døde den 18. juli 1931. Mange aviser i Tyskland rapporterede om hændelsen. Kunstneren var blevet ramt af et tog på den jernbane, der gik tæt på hans hjem i Schreiberhau, og han blev så hårdt kvæstet, at han døde på ulykkesstedet. Der blev snart spekuleret om Hendrichs død. I dag mistænkes det, at kunstneren tog sit eget liv.
Hermann Hendrichs karriere som kunstner var ikke helt ukompliceret. Han kom først i lære som litograf, hvorefter han helligede sig skuespilleteknikken og optrådte på scenerne i Düsseldorf og Münster. Han var fascineret af landskabet og fandt derefter sin vej til maleriet. Han studerede kunst hos Eugen Bracht i Berlin og Josef Englein i München. Han blev opmuntret af, at det lykkedes ham at sælge alle sine værker til en mæcen på en lille kunstudstilling i Amerika, hvor han bl.a. havde været på sine mange studierejser.
Hermann Hendrich fandt inspiration til sine ofte monumentale og farverige malerier fra mange kilder: Han var betaget af Goethes "Faust". Komponisten Richard Wagners musikdramaer har påvirket hans kunstneriske arbejde. Han brugte også gentagne gange materiale og motiver fra den germanske mytologi og den tyske sagaverden. Det er derfor ikke overraskende, at hans malerier bærer titler som "Frejas have" eller "Parsifal". Og det er endnu mindre overraskende, at han i 1907 også stiftede Werdandi-Bund, opkaldt efter den nordiske skæbnegudinde Werdandi. Bund havde omkring 500 medlemmer, herunder illustre personligheder som statsteoretikeren Arthur Moeller van den Bruck eller Henry Thode, Richard Wagners svigersøn. Foreningens mål: en fornyelse af "tyskhed gennem kunst". Hendrich mødte også arkitekten Paul Engler fra Berlin gennem Bund. Engler inviterede ham til at tilbringe sommeren i en villa, som han havde designet i kunstnerkolonien Mittel-Schreiberhau i Riesengebirge. I 1903 blev der opført endnu en bygning efter Englers tegning: Sagenhalle. Træbygningen, der var rigt dekoreret med fantasifulde udskæringer, var også en udstillingsbygning. Hermann Hendrich skabte billedcykler til den, der fokuserede på den legendariske figur Rübezahl, den germanske gud Wotan og den taffelrunde helt og gralssøger Parzifal.
Legend Hall var dog hverken det første eller det sidste "kunsttempel", som Hendrich tegnede. Allerede to år tidligere havde han udsmykket Walpurgishallen i nærheden af Thale i Harzen med maleriet "Walpurgisnat". Dette blev i 1913 fulgt op af en serie malerier om "Nibelungernes ring" til Nibelungenhalle i Königswinter. Og endelig har han til den tyske sagnhal i Burg an der Wupper bl.a. designet cyklerne "Nordisk forhistorie" og "Kristne sagn". Både Sagenhalle og Halle Deutscher Sagenring blev ødelagt i 1945. Kun få malerier fra Hendrich-salen, som er indrettet i kunstsamleren Paul Wassilys villa i Kiel, overlevede Anden Verdenskrig. Hendrich selv nåede ikke at opleve Anden Verdenskrig. Han døde den 18. juli 1931. Mange aviser i Tyskland rapporterede om hændelsen. Kunstneren var blevet ramt af et tog på den jernbane, der gik tæt på hans hjem i Schreiberhau, og han blev så hårdt kvæstet, at han døde på ulykkesstedet. Der blev snart spekuleret om Hendrichs død. I dag mistænkes det, at kunstneren tog sit eget liv.
Side 1 / 1