Nogle gange sker det, at historien skal skrives om. I den svenske maler Hilma af Klints tilfælde er det først og fremmest det abstrakte maleris kunsthistorie. Det var først i 1980'erne, at kunstverdenen blev opmærksom på, at det ikke var Wassily Kandinsky, der malede det første abstrakte billede, men af Klint, der gjorde det flere år før ham. Og ligeledes skabte hun allerede i begyndelsen af det 20. århundrede malerier i store formater i klare farver, som popkunstneren Andy Warhol først skabte omkring halvtreds år senere. Desuden anses hun for at være en pioner inden for mystisk kunst. Hilma af Klints skæbne afslører endnu en gang kunsthistoriens mandlige indflydelse.
Hilma af Klint voksede op i en velhavende, aristokratisk familie. Hendes far, der var flådeofficer, opmuntrede tidligt hendes talent for maleri og gav hende mulighed for at studere på Det Kongelige Akademi for Fri Kunst i Stockholm. I overensstemmelse med sin uddannelse skabte hun i begyndelsen konventionelle landskabsmalerier og portrætter. Ud over maleriet viste af Klint som teenager en åndelig og teologisk interesse, som blev forstærket af hendes søsters tidlige død. Hun deltog i seancer, fungerede som medium og blev medlem af Rudolf Steiners teosofiske selskab, hvilket ikke var usædvanligt i den tids kunstner- og intellektuelle kredse.
Malerinden var midt i fyrrerne, da hun i begyndelsen af det 20. århundrede brød med sin konservative, naturalistiske måde at male på og lod de spiritualistiske oplevelser flyde ind som en impuls i sine nye værker. Hun bemærkede: "Det, jeg havde brug for, var mod. Og jeg fandt den gennem den åndelige verdens indflydelse, som gav mig sjældne og vidunderlige instruktioner." Hun var overbevist om, at malerierne var blevet malet lige igennem hende. Det var også den tid, hvor udviklingen af relativitetsteori og kvantefysik skulle ryste folks virkelighedsopfattelse. Disse nye indsigter har også slået igennem i af Klints arbejde, hvilket fremgår af titlen på hendes serie "Atom". Den åndelige, usynlige verden skulle blive synlig i hendes malerier.
Kunstneren var helt sikkert klar over billedernes eksplosive kraft. Hun udstillede ikke de moderne værker og bestemte, at de ikke skulle vises offentligt før tyve år efter hendes død, da hun antog, at hendes samtid ikke ville være i stand til at forstå den fulde betydning af hendes arbejde. Hendes vurdering blev bekræftet i, at det ville tage indtil det 21. århundrede, før hendes arbejde ville blive værdsat i tilstrækkelig grad. Hilma af Klint var ikke kun kunstnerisk en enspænder, men det syntes ikke at gøre hende ulykkelig. I en af sine mange notesbøger skrev hun: "Jeg har en sådan kraft i mig, at jeg er nødt til at gå fremad. Ægteskab og familielykke er ikke skabt for mig." I 1944 døde hun som følge af en trafikulykke med en sporvogn.
Nogle gange sker det, at historien skal skrives om. I den svenske maler Hilma af Klints tilfælde er det først og fremmest det abstrakte maleris kunsthistorie. Det var først i 1980'erne, at kunstverdenen blev opmærksom på, at det ikke var Wassily Kandinsky, der malede det første abstrakte billede, men af Klint, der gjorde det flere år før ham. Og ligeledes skabte hun allerede i begyndelsen af det 20. århundrede malerier i store formater i klare farver, som popkunstneren Andy Warhol først skabte omkring halvtreds år senere. Desuden anses hun for at være en pioner inden for mystisk kunst. Hilma af Klints skæbne afslører endnu en gang kunsthistoriens mandlige indflydelse.
Hilma af Klint voksede op i en velhavende, aristokratisk familie. Hendes far, der var flådeofficer, opmuntrede tidligt hendes talent for maleri og gav hende mulighed for at studere på Det Kongelige Akademi for Fri Kunst i Stockholm. I overensstemmelse med sin uddannelse skabte hun i begyndelsen konventionelle landskabsmalerier og portrætter. Ud over maleriet viste af Klint som teenager en åndelig og teologisk interesse, som blev forstærket af hendes søsters tidlige død. Hun deltog i seancer, fungerede som medium og blev medlem af Rudolf Steiners teosofiske selskab, hvilket ikke var usædvanligt i den tids kunstner- og intellektuelle kredse.
Malerinden var midt i fyrrerne, da hun i begyndelsen af det 20. århundrede brød med sin konservative, naturalistiske måde at male på og lod de spiritualistiske oplevelser flyde ind som en impuls i sine nye værker. Hun bemærkede: "Det, jeg havde brug for, var mod. Og jeg fandt den gennem den åndelige verdens indflydelse, som gav mig sjældne og vidunderlige instruktioner." Hun var overbevist om, at malerierne var blevet malet lige igennem hende. Det var også den tid, hvor udviklingen af relativitetsteori og kvantefysik skulle ryste folks virkelighedsopfattelse. Disse nye indsigter har også slået igennem i af Klints arbejde, hvilket fremgår af titlen på hendes serie "Atom". Den åndelige, usynlige verden skulle blive synlig i hendes malerier.
Kunstneren var helt sikkert klar over billedernes eksplosive kraft. Hun udstillede ikke de moderne værker og bestemte, at de ikke skulle vises offentligt før tyve år efter hendes død, da hun antog, at hendes samtid ikke ville være i stand til at forstå den fulde betydning af hendes arbejde. Hendes vurdering blev bekræftet i, at det ville tage indtil det 21. århundrede, før hendes arbejde ville blive værdsat i tilstrækkelig grad. Hilma af Klint var ikke kun kunstnerisk en enspænder, men det syntes ikke at gøre hende ulykkelig. I en af sine mange notesbøger skrev hun: "Jeg har en sådan kraft i mig, at jeg er nødt til at gå fremad. Ægteskab og familielykke er ikke skabt for mig." I 1944 døde hun som følge af en trafikulykke med en sporvogn.
Side 1 / 1