"Det væsentlige kendetegn ved den symbolistiske kunst er, at den aldrig fastlægger en idé konceptuelt eller udtrykker den direkte". Disse ord af den franske digter Jean Moréas fra det "Symbolistiske Manifest" fra 1886 karakteriserer Hugo Gerhard Simbergs forhold til sine værker - især til sit mest berømte maleri, "Den sårede engel". Det viser en engel med sårede vinger, siddende på en træbår, der bæres af to drenge langs en sti i det finske landskab. Landskabsskildringen er inspireret af bugtenöölönlathi i Helsinki. Simberg blev syg af meningitis i 1902 og tilbragte flere måneder på et diakonissesygehus. I denne periode gik han ofte langs dens bredder. Han kæmpede af alle kræfter for at komme sig, så han kunne færdiggøre sit maleri. Da det blev udstillet første gang i 1903, fik han mange spørgsmål om det: Hvad skete der med englen? Hvorfor er han skadet? Hvor tager drengene ham hen? Gjorde de englen ondt? Hvad betyder maleriet? Simberg besvarede ikke disse spørgsmål.
Ifølge Simberg handler det at se på malerier ikke om at reflektere og søge efter mening. Det er unødvendigt at vide, hvad kunstneren har tænkt, mens han malede, eller hvad der kan være sket foran en afbildet scene. Maleri er med til at udløse følelser. Det er ligegyldigt, om maleriet kunstnerisk opfattes som godt, dårligt, smukt eller grimt. Kun følelsen er vigtig - uanset om den er trist, glad eller af anden art. Derfor kan et maleri ikke fortolkes korrekt eller forkert. Hvert menneske ser på et maleri på en personlig måde. I 2006 stemte finnerne "Den sårede engel" til det mest populære maleri i deres land. Ateneum-museet i det finske nationalgalleri tog initiativ til den landsdækkende offentlige afstemning. Deltagerne kunne begrunde deres valg. Flertallet var af den opfattelse, at "Den sårede engel" er et smukt maleri, der altid giver anledning til eftertanke. Mere end 100 år efter at det blev malet, er der blevet fremsat nye fortolkninger. Måske er den et symbol på den finske kamp for uafhængighed, på den sårbare Tölölanthi-bugt eller på naturen generelt? Simberg selv har i overensstemmelse med sin overbevisning ikke engang givet maleriet en titel. Til det første udstillingskatalog gav han titlen "Wounded Angels" kun som en antydning eller beskrivelse.
Stilistisk set blev Simberg allerede i sin levetid henført til symbolismen. Mange af hans motiver viser scener med allegoriske figurer som død, frost eller djævelen. Finnerne havde oprindeligt svært ved at acceptere Simbergs udtryksform. I 1904 fik han sammen med malerkollegaen Magnus Enkell til opgave at udsmykke det indre af Sankt Johannes-kirken i Tammerfors. Til dette formål har Simberg overført "The Wounded Angel" og sin akvarel "The Garden of Death" til stort format. Til vægfreskoen "Bearers of the Vines" tegnede han Jesu tolv disciple som nøgne drenge, der bærer løvkranser af løv. Under kuplen i loftet placerede han en slange omgivet af englevinger med en plantekim i dens åbne mund. Kirkegængerne reagerede chokeret ved indvielsen i 1907. I dag betragtes Tammerfors Domkirke som et totalkunstværk og et af højdepunkterne i finsk kunstnerisk skabelse.
"Det væsentlige kendetegn ved den symbolistiske kunst er, at den aldrig fastlægger en idé konceptuelt eller udtrykker den direkte". Disse ord af den franske digter Jean Moréas fra det "Symbolistiske Manifest" fra 1886 karakteriserer Hugo Gerhard Simbergs forhold til sine værker - især til sit mest berømte maleri, "Den sårede engel". Det viser en engel med sårede vinger, siddende på en træbår, der bæres af to drenge langs en sti i det finske landskab. Landskabsskildringen er inspireret af bugtenöölönlathi i Helsinki. Simberg blev syg af meningitis i 1902 og tilbragte flere måneder på et diakonissesygehus. I denne periode gik han ofte langs dens bredder. Han kæmpede af alle kræfter for at komme sig, så han kunne færdiggøre sit maleri. Da det blev udstillet første gang i 1903, fik han mange spørgsmål om det: Hvad skete der med englen? Hvorfor er han skadet? Hvor tager drengene ham hen? Gjorde de englen ondt? Hvad betyder maleriet? Simberg besvarede ikke disse spørgsmål.
Ifølge Simberg handler det at se på malerier ikke om at reflektere og søge efter mening. Det er unødvendigt at vide, hvad kunstneren har tænkt, mens han malede, eller hvad der kan være sket foran en afbildet scene. Maleri er med til at udløse følelser. Det er ligegyldigt, om maleriet kunstnerisk opfattes som godt, dårligt, smukt eller grimt. Kun følelsen er vigtig - uanset om den er trist, glad eller af anden art. Derfor kan et maleri ikke fortolkes korrekt eller forkert. Hvert menneske ser på et maleri på en personlig måde. I 2006 stemte finnerne "Den sårede engel" til det mest populære maleri i deres land. Ateneum-museet i det finske nationalgalleri tog initiativ til den landsdækkende offentlige afstemning. Deltagerne kunne begrunde deres valg. Flertallet var af den opfattelse, at "Den sårede engel" er et smukt maleri, der altid giver anledning til eftertanke. Mere end 100 år efter at det blev malet, er der blevet fremsat nye fortolkninger. Måske er den et symbol på den finske kamp for uafhængighed, på den sårbare Tölölanthi-bugt eller på naturen generelt? Simberg selv har i overensstemmelse med sin overbevisning ikke engang givet maleriet en titel. Til det første udstillingskatalog gav han titlen "Wounded Angels" kun som en antydning eller beskrivelse.
Stilistisk set blev Simberg allerede i sin levetid henført til symbolismen. Mange af hans motiver viser scener med allegoriske figurer som død, frost eller djævelen. Finnerne havde oprindeligt svært ved at acceptere Simbergs udtryksform. I 1904 fik han sammen med malerkollegaen Magnus Enkell til opgave at udsmykke det indre af Sankt Johannes-kirken i Tammerfors. Til dette formål har Simberg overført "The Wounded Angel" og sin akvarel "The Garden of Death" til stort format. Til vægfreskoen "Bearers of the Vines" tegnede han Jesu tolv disciple som nøgne drenge, der bærer løvkranser af løv. Under kuplen i loftet placerede han en slange omgivet af englevinger med en plantekim i dens åbne mund. Kirkegængerne reagerede chokeret ved indvielsen i 1907. I dag betragtes Tammerfors Domkirke som et totalkunstværk og et af højdepunkterne i finsk kunstnerisk skabelse.
Side 1 / 1