Midten af det 19. århundrede er præget af realisme i litteraturen og kunsten. Denne bevægelse vendte sig mod de dramatiske, overdrevne og idealiserende skildringer i klassicismen og romantikken og stræbte efter hverdagsliv og objektivitet. Den slovenske kunstner Ivana Kobilcas værker hører også hjemme i denne tid. Kobilcas værker viser således hovedsageligt virkelige og typiske billeder af oplevelser fra hendes mange rejser i Europa og viser hovedsageligt mennesker, stilleben og senere fremtrædende personligheder. Hendes senere værker er påvirket af impressionismen fra slutningen af det 19. århundrede og er således mere optaget af omverdenens indvirkning på menneskets indre.
Kobilcas kunst er primært af urban karakter; motiverne og farverne i hendes værker afspejler hendes sociale baggrund, hendes idealer og hendes rejser og liv. Kobilca boede og arbejdede i mange europæiske byer, bl.a. Wien, Paris, Firenze og Sarajevo. Her mødte hun også Maximilian Liebenwein. Hendes rejse gennem Europa begyndte i 1880, da Kobilca rejste til München for at få en professionel uddannelse. Hun afbrød dog sin uddannelse og gik i stedet som elev på Alois Erdtelt's private malerskole for kvinder, hvor hun mødte kunstnere som Rosa Pfäffinger og Käthe Kollwitz. Her lærte hun portrætmaleri, som hun i de følgende år helligede sig igen og igen. Kobilcas malerier viser ofte mennesker i byen og på landet.
I løbet af sin tid i Ljubljana blev hun kortvarigt tegnelærer for piger og rejste derefter til Berlin. I denne periode beskæftigede Kobilca sig hovedsageligt med blomsterstilleben. Kobilcas værker er i begyndelsen ret mørke, men bliver senere stadig lysere og afspejler til sidst Kobilcas tid i den franske hovedstad i den typiske lyseblå farve, der er typisk for disse år.
Ivana Kobilca anses for at være den vigtigste slovenske kunstner i dag. Det er derfor ikke overraskende, at hendes portræt blev vist på 5000-tolar-sedlen.
Midten af det 19. århundrede er præget af realisme i litteraturen og kunsten. Denne bevægelse vendte sig mod de dramatiske, overdrevne og idealiserende skildringer i klassicismen og romantikken og stræbte efter hverdagsliv og objektivitet. Den slovenske kunstner Ivana Kobilcas værker hører også hjemme i denne tid. Kobilcas værker viser således hovedsageligt virkelige og typiske billeder af oplevelser fra hendes mange rejser i Europa og viser hovedsageligt mennesker, stilleben og senere fremtrædende personligheder. Hendes senere værker er påvirket af impressionismen fra slutningen af det 19. århundrede og er således mere optaget af omverdenens indvirkning på menneskets indre.
Kobilcas kunst er primært af urban karakter; motiverne og farverne i hendes værker afspejler hendes sociale baggrund, hendes idealer og hendes rejser og liv. Kobilca boede og arbejdede i mange europæiske byer, bl.a. Wien, Paris, Firenze og Sarajevo. Her mødte hun også Maximilian Liebenwein. Hendes rejse gennem Europa begyndte i 1880, da Kobilca rejste til München for at få en professionel uddannelse. Hun afbrød dog sin uddannelse og gik i stedet som elev på Alois Erdtelt's private malerskole for kvinder, hvor hun mødte kunstnere som Rosa Pfäffinger og Käthe Kollwitz. Her lærte hun portrætmaleri, som hun i de følgende år helligede sig igen og igen. Kobilcas malerier viser ofte mennesker i byen og på landet.
I løbet af sin tid i Ljubljana blev hun kortvarigt tegnelærer for piger og rejste derefter til Berlin. I denne periode beskæftigede Kobilca sig hovedsageligt med blomsterstilleben. Kobilcas værker er i begyndelsen ret mørke, men bliver senere stadig lysere og afspejler til sidst Kobilcas tid i den franske hovedstad i den typiske lyseblå farve, der er typisk for disse år.
Ivana Kobilca anses for at være den vigtigste slovenske kunstner i dag. Det er derfor ikke overraskende, at hendes portræt blev vist på 5000-tolar-sedlen.
Side 1 / 1