Barokkunstneren Jacob van Ruisdael blev født i slutningen af det 17. århundrede i byen Haarlem i Holland og betragtes som en af de største hollandske landskabsmalere. I løbet af sin karriere varierede motiverne såvel som stilen hos den talentfulde og alsidige kunstner meget. Han efterlod sig et dynamisk værk på omkring 700 malerier, 100 tegninger og adskillige raderinger. Et berømt oliemaleri er "Vandfald med en lav skovklædt bakke", som i dag kan beundres i Uffizi-galleriet i Firenze. En berømt elev af Van Ruisdael var kunstneren Meindert Hobbema, som var en stor tilhænger af sin lærer.
Van Ruisdael blev undervist af Van Ruisdael blev undervist af sin far. Hans far var rammemager for kunstneren Isaak de Goyer, som senere gav sig selv navnet Ruisdael. Men arten og omfanget af hans indflydelse på sønnens kunst kan ikke klart fastslås i dag, da Isaaks værker ikke klart kan identificeres. I Jacob van Ruisdaels tidligste værker fra 1646 er indflydelsen fra Cornelis Vroom, en kunstnerkollega og landskabsarkitekt fra hans hjemby, i stedet tydelig. Van Ruisdael blev medlem af Sankt Lukas-gildet i Haarlem som en ung mand. Efter at have rejst meget med kunst i Holland og de tilstødende områder i Tyskland i 1650'erne, slog han sig ned i Amsterdam. Van Ruisdael blev udnævnt til fri borger i Amsterdam i 1659.
I I Van Ruisdaels tidlige arbejde, for eksempel i hans maleri med titlen "Bondegård i et landskab", vil kyndige observatører opdage hans interessante besættelse af træer. Mens hollandske kunstnere blot brugte træer som dekorative kompositionsredskaber, ophøjede den kreative Van Ruisdael dem til hovedmotivet i sine malerier. Hans træer er kendetegnet ved en kraftfuld intensitet. Van Ruisdael skitserede sine motiver i detaljer og med præcision. Ved at påføre impastomaling på lærrederne gav han senere dybde og karakter til træernes løv og stammer, når han malede dem.
Hans landskaber er monumentale. Monumentaliteten i hans skildrede landskaber stiger med Van Ruisdaels alder: Formerne er mere massive, farverne mere levende og kompositionen mere koncentreret. Et af hans mest mesterlige malerier er skildringen af en jødisk kirkegård. Maleriet befinder sig nu i Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden. Hovedmotivet, de tre ødelagte grave, er underordnet de andre objekter af mindre betydning og symboliserer således de timelige tings forgængelighed på en sofistikeret måde.
Efter 1656 Efter 1656 bliver Van Ruisdaels farvepalet tydeligvis lysere. Han finder tilbage til sine rødder, sin interesse for skovscener og udsigten fra sin fødeby Haarlem. Malerierne viser hovedsageligt store panoramaer af det flade hollandske landskab med en lav horisont. Det dominerende træk i Van Ruisdaels sene oliemalerier er den brede, frodige skyhimmel. De små mennesker, der ofte ses i hans malerier, er ikke Van Ruisdaels eget værk. De er tilføjet senere af andre kunstnere som Adriaen van de Velde, Johannes Lingelbach, Philips Wouwerman og Claes Berchem.
Barokkunstneren Jacob van Ruisdael blev født i slutningen af det 17. århundrede i byen Haarlem i Holland og betragtes som en af de største hollandske landskabsmalere. I løbet af sin karriere varierede motiverne såvel som stilen hos den talentfulde og alsidige kunstner meget. Han efterlod sig et dynamisk værk på omkring 700 malerier, 100 tegninger og adskillige raderinger. Et berømt oliemaleri er "Vandfald med en lav skovklædt bakke", som i dag kan beundres i Uffizi-galleriet i Firenze. En berømt elev af Van Ruisdael var kunstneren Meindert Hobbema, som var en stor tilhænger af sin lærer.
Van Ruisdael blev undervist af Van Ruisdael blev undervist af sin far. Hans far var rammemager for kunstneren Isaak de Goyer, som senere gav sig selv navnet Ruisdael. Men arten og omfanget af hans indflydelse på sønnens kunst kan ikke klart fastslås i dag, da Isaaks værker ikke klart kan identificeres. I Jacob van Ruisdaels tidligste værker fra 1646 er indflydelsen fra Cornelis Vroom, en kunstnerkollega og landskabsarkitekt fra hans hjemby, i stedet tydelig. Van Ruisdael blev medlem af Sankt Lukas-gildet i Haarlem som en ung mand. Efter at have rejst meget med kunst i Holland og de tilstødende områder i Tyskland i 1650'erne, slog han sig ned i Amsterdam. Van Ruisdael blev udnævnt til fri borger i Amsterdam i 1659.
I I Van Ruisdaels tidlige arbejde, for eksempel i hans maleri med titlen "Bondegård i et landskab", vil kyndige observatører opdage hans interessante besættelse af træer. Mens hollandske kunstnere blot brugte træer som dekorative kompositionsredskaber, ophøjede den kreative Van Ruisdael dem til hovedmotivet i sine malerier. Hans træer er kendetegnet ved en kraftfuld intensitet. Van Ruisdael skitserede sine motiver i detaljer og med præcision. Ved at påføre impastomaling på lærrederne gav han senere dybde og karakter til træernes løv og stammer, når han malede dem.
Hans landskaber er monumentale. Monumentaliteten i hans skildrede landskaber stiger med Van Ruisdaels alder: Formerne er mere massive, farverne mere levende og kompositionen mere koncentreret. Et af hans mest mesterlige malerier er skildringen af en jødisk kirkegård. Maleriet befinder sig nu i Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden. Hovedmotivet, de tre ødelagte grave, er underordnet de andre objekter af mindre betydning og symboliserer således de timelige tings forgængelighed på en sofistikeret måde.
Efter 1656 Efter 1656 bliver Van Ruisdaels farvepalet tydeligvis lysere. Han finder tilbage til sine rødder, sin interesse for skovscener og udsigten fra sin fødeby Haarlem. Malerierne viser hovedsageligt store panoramaer af det flade hollandske landskab med en lav horisont. Det dominerende træk i Van Ruisdaels sene oliemalerier er den brede, frodige skyhimmel. De små mennesker, der ofte ses i hans malerier, er ikke Van Ruisdaels eget værk. De er tilføjet senere af andre kunstnere som Adriaen van de Velde, Johannes Lingelbach, Philips Wouwerman og Claes Berchem.
Side 1 / 3