London-maleren og graveren James Ward, der blev født i London i slutningen af det 18. århundrede, malede et gigantisk billede af slaget ved Waterloo med titlen "Allegory of Waterloo" over en periode på seks år på vegne af den britiske regering, men det anses stadig for at være forsvundet i dag. Værket gav heller ikke Ward hverken særlig ros eller den håbede økonomiske succes. Nogle svære skæbneslag i familien - hans første hustrus og en af hans døtres død - fik Ward til at blive bitter. Det hele begyndte i London i 1769, da han så dagens lys som søn af James og Rachael. Hans ældre bror, William Ward, var en af tidens mest succesfulde kunstnere og blev udnævnt til graver for prinsen af Wales, hertugen af York, og graver for Royal Academy of Arts i London. Det var fra William, at James Ward lærte graveringskunsten af William.
Han blev dog mindre inspireret af sin bror, men især af sin svoger George Morland og senere af den flamske maler Peter Paul Rubens. Hans værker omfatter ud over "Allegory of Waterloo" adskillige landskabs-, dyre- og genremalerier. Efterhånden som hans karriere skred frem, begyndte Ward at arbejde med større og større landskaber. Han nåede sit kunstneriske højdepunkt med landskabsmaleriet af kalkstenskløften Gordale Scar, som ligger i Yorkshire-regionen. Men i bund og grund tjente Ward sine penge med bestillinger fra rige aristokrater, som han malede deres yndlingsheste eller jagthunde for. Efter sin første kones død giftede han sig igen og flyttede til den lille by Cheshunt, hvor han fortsatte sit arbejde og vendte sig til religiøse emner. Hans barnebarn Henrietta Ward blev selv kunstmaler. Hun koncentrerede sig om historie- og genremaleri. Hans oldebarn Leslie Ward var den kendte portrætmaler og tegner for Vanity Fair-magasinet. James Ward døde forarmet af et slagtilfælde i 1855.
Ward blev anset for at være en af de bedste kunstnere i sin tid, især hvad angår hans dyremalerier. Sammen med sin bror bidrog han til en betydelig udvikling på den britiske kunstscene. Kombinationen af kunstnerisk talent og perfekt håndværk har skabt imponerende værker, som bl.a. har fundet vej til galleriet Tate Modern i London.
London-maleren og graveren James Ward, der blev født i London i slutningen af det 18. århundrede, malede et gigantisk billede af slaget ved Waterloo med titlen "Allegory of Waterloo" over en periode på seks år på vegne af den britiske regering, men det anses stadig for at være forsvundet i dag. Værket gav heller ikke Ward hverken særlig ros eller den håbede økonomiske succes. Nogle svære skæbneslag i familien - hans første hustrus og en af hans døtres død - fik Ward til at blive bitter. Det hele begyndte i London i 1769, da han så dagens lys som søn af James og Rachael. Hans ældre bror, William Ward, var en af tidens mest succesfulde kunstnere og blev udnævnt til graver for prinsen af Wales, hertugen af York, og graver for Royal Academy of Arts i London. Det var fra William, at James Ward lærte graveringskunsten af William.
Han blev dog mindre inspireret af sin bror, men især af sin svoger George Morland og senere af den flamske maler Peter Paul Rubens. Hans værker omfatter ud over "Allegory of Waterloo" adskillige landskabs-, dyre- og genremalerier. Efterhånden som hans karriere skred frem, begyndte Ward at arbejde med større og større landskaber. Han nåede sit kunstneriske højdepunkt med landskabsmaleriet af kalkstenskløften Gordale Scar, som ligger i Yorkshire-regionen. Men i bund og grund tjente Ward sine penge med bestillinger fra rige aristokrater, som han malede deres yndlingsheste eller jagthunde for. Efter sin første kones død giftede han sig igen og flyttede til den lille by Cheshunt, hvor han fortsatte sit arbejde og vendte sig til religiøse emner. Hans barnebarn Henrietta Ward blev selv kunstmaler. Hun koncentrerede sig om historie- og genremaleri. Hans oldebarn Leslie Ward var den kendte portrætmaler og tegner for Vanity Fair-magasinet. James Ward døde forarmet af et slagtilfælde i 1855.
Ward blev anset for at være en af de bedste kunstnere i sin tid, især hvad angår hans dyremalerier. Sammen med sin bror bidrog han til en betydelig udvikling på den britiske kunstscene. Kombinationen af kunstnerisk talent og perfekt håndværk har skabt imponerende værker, som bl.a. har fundet vej til galleriet Tate Modern i London.
Side 1 / 8