Stilen hos Jan van Os, en hollandsk maler fra det 18. århundrede, kan sammenlignes med Jan van Huysum's blomstermaleri. Sidstnævnte kom ind på den visuelle kunstscene som blomster- og frugtmalernes Føniks og var allerede aktiv et helt århundrede tidligere. Begge maleres frodige blomsterarrangementer blandes i farver for at skabe et mesterværk, ofte beriget med frugtkomponenter. Jan van Os lærte sin kunst på mesterskolen Aert Schouman og studerede der fra 1710 til 1721. Hvis den endnu unge maler i begyndelsen følte sig knyttet til havbilleder, blev hans interesse i de følgende år præget af en vending til floraen. I sidste ende var det disse motiver, der gjorde hans kunstnernavn internationalt kendt. En anden passion for den enestående kunstner var at skrive digte og skuespil.
Som medlem af kunstnersammenslutningen Confrerie Pictura, Malerbrødreforeningen i Haag, var fokus utvivlsomt på gensidig fremme og konsolidering af indbyrdes relationer. Denne forløber for Det Kongelige Kunstakademi for professionelle malere fra Nederlandene var også forpligtet til at udstille deres værker. Jan von Os helligede sig i stigende grad blomsterarrangementer, men disse må på ingen måde udelukkende henføres til en dekorativ naturforståelse. Her er det snarere symboler, der ligner vanitasmotivet, der står i forgrunden. Rekvisitter til stillebenet skal derfor altid betragtes individuelt og som en helhed. I denne sammenhæng stilles symboler på den jordiske eksistens, såsom bøger, penge og andre værdifulde genstande, over for symboler på forgængelighed. Blomsten som en livsform og dermed repræsenteret i sin fulde blomstring kan tolkes som glæde, som forgængeligheden møder forfaldet. I denne henseende afspejler en tredje gruppe af symboler, som f.eks. majskolber, genfødsel.
Selv om baggrunden kan gøres mørk og lys, er det bemærkelsesværdigt, at kunstneren Jan van Os kun i nogle få malerier bruger melankoli på melankoli. Den sorte tomhed, som vanitas-motivet er indbegrebet af, spiller næppe ind i hans malerier, og de trives med de forskellige årstiders lethed. Hans lette blomster- og frugtarrangementer bruger således altid som baggrund en farve fra borddækningen, der, som i eksemplet "Stilleben med frugt og blomster", følger drueklasens druegrønne farve. Selv i de mørkere motiver er liv og død skildret sammen, hvilket skaber en afslappet atmosfære. Faunaens og floraens finesser er i sidste ende det, der gør hvert motiv unikt og gjorde digteren berømt blandt billedkunstnere i både Tyskland, Frankrig og England. Jan von Os var gift med den døvstumme portrætmaler Susanna de la Croix, med hvem han fik syv børn. Kun tre sønner og en datter nåede at blive voksne.
Stilen hos Jan van Os, en hollandsk maler fra det 18. århundrede, kan sammenlignes med Jan van Huysum's blomstermaleri. Sidstnævnte kom ind på den visuelle kunstscene som blomster- og frugtmalernes Føniks og var allerede aktiv et helt århundrede tidligere. Begge maleres frodige blomsterarrangementer blandes i farver for at skabe et mesterværk, ofte beriget med frugtkomponenter. Jan van Os lærte sin kunst på mesterskolen Aert Schouman og studerede der fra 1710 til 1721. Hvis den endnu unge maler i begyndelsen følte sig knyttet til havbilleder, blev hans interesse i de følgende år præget af en vending til floraen. I sidste ende var det disse motiver, der gjorde hans kunstnernavn internationalt kendt. En anden passion for den enestående kunstner var at skrive digte og skuespil.
Som medlem af kunstnersammenslutningen Confrerie Pictura, Malerbrødreforeningen i Haag, var fokus utvivlsomt på gensidig fremme og konsolidering af indbyrdes relationer. Denne forløber for Det Kongelige Kunstakademi for professionelle malere fra Nederlandene var også forpligtet til at udstille deres værker. Jan von Os helligede sig i stigende grad blomsterarrangementer, men disse må på ingen måde udelukkende henføres til en dekorativ naturforståelse. Her er det snarere symboler, der ligner vanitasmotivet, der står i forgrunden. Rekvisitter til stillebenet skal derfor altid betragtes individuelt og som en helhed. I denne sammenhæng stilles symboler på den jordiske eksistens, såsom bøger, penge og andre værdifulde genstande, over for symboler på forgængelighed. Blomsten som en livsform og dermed repræsenteret i sin fulde blomstring kan tolkes som glæde, som forgængeligheden møder forfaldet. I denne henseende afspejler en tredje gruppe af symboler, som f.eks. majskolber, genfødsel.
Selv om baggrunden kan gøres mørk og lys, er det bemærkelsesværdigt, at kunstneren Jan van Os kun i nogle få malerier bruger melankoli på melankoli. Den sorte tomhed, som vanitas-motivet er indbegrebet af, spiller næppe ind i hans malerier, og de trives med de forskellige årstiders lethed. Hans lette blomster- og frugtarrangementer bruger således altid som baggrund en farve fra borddækningen, der, som i eksemplet "Stilleben med frugt og blomster", følger drueklasens druegrønne farve. Selv i de mørkere motiver er liv og død skildret sammen, hvilket skaber en afslappet atmosfære. Faunaens og floraens finesser er i sidste ende det, der gør hvert motiv unikt og gjorde digteren berømt blandt billedkunstnere i både Tyskland, Frankrig og England. Jan von Os var gift med den døvstumme portrætmaler Susanna de la Croix, med hvem han fik syv børn. Kun tre sønner og en datter nåede at blive voksne.
Side 1 / 1