Hans billeder er verdensberømte. De pryder frimærker og plakater, er blevet kopieret i stor stil og har, takket være Andy Warhol, endda fundet vej til popkunsten. Joseph Karl Stieler var en af de mest respekterede portrætmalere i det 19. århundrede. Hans motiver omfatter Goethe, Humboldt og Beethoven. Han malede digtere og tænkere, adelen og high society i hele Europa. Alle, der tænkte noget om sig selv på det tidspunkt, fik sig selv udødeliggjort af ham. Joseph Stieler besad det unikke talent at sætte sine modeller i det rette lys. Han skabte et idealbillede og præsenterede dem altid fra deres bedste side, men uden at fremmedgøre dem. Efterspørgslen efter sådanne positive portrætter var enorm: omkring 500 portrætter, de fleste af kendte personligheder, har overlevet fra ham i dag. Det var dog ikke kun hans strålende kunstneriske evner, der hjalp Stieler til succes: Han var dygtig til at bevæge sig i "high society" og ramte med sin taktfulde facon den helt rigtige tone for at score point hos sit berømte klientel. Den belæste og musikalske maler havde let ved at etablere relationer. Han var en velkommen gæst i elitens kredse og glædede mangen en soiree med sin selskabelighed.
Joseph Stieler Joseph Stieler kom fra en kunstnerfamilie med en lang tradition som heraldiske gravører og kobberstikkere. Hans far var hofmedaljør i kurfyrstendømmet Mainz og lærte sine sønner at tegne i en tidlig alder. Da hans far døde, begyndte Stieler, som kun var otte år gammel, at udvikle sine kunstneriske evner på egen hånd. Et par år senere malede han portrætter af sine familiemedlemmer. Det lykkes ham så glimrende at portrættere sin mor og en miniature af sin søster, at han får sine første bestillinger, mens han stadig er teenager. Snart havde han penge nok til at fortsætte sin uddannelse. Stieler kom i lære hos maleren Johann Christoph Fese og studerede derefter på kunstakademiet i Wien under Heinrich Füger. Efter at have afsluttet sine studier stod verden åben for ham. Udstyret med anbefalingsbreve rejser Joseph Stieler rundt i Europa. Hans referencer åbner dørene til adelige huse for ham og fylder hans ordrebog.
Kunstnerens ekstraordinære talent gik ikke ubemærket hen hos den bayerske kongefamilie: Stieler blev udnævnt til hofmaler. Han forblev der i 35 år og tjente under tre regenter. Ud over mange malerier af den kongelige familie skabte han i denne periode værker af bl.a. Goethe og Beethoven. Ludwig I havde en særlig bestilling til maleren: Han ville have en samling billeder af Münchens kvindelige skønheder. Således blev 38 elegante damer udvalgt til at blive malet af Joseph Stieler. Blandt dem var Ludwigs elskerinde, danserinden Lola Montez, hvis affære med kongen provokerede hans abdikation. Skønhedsgalleriet optog Stieler i over to årtier og er et af hans mest berømte værker. I en alder af 73 gik maleren på velfortjent pension og døde tre år senere af lungebetændelse. Joseph Karl Stieler blev glemt posthumt, men han blev aldrig glemt. Senest på mærkedage - som Beethovens 250-års fødselsdag, hvor Stielers maleri var allestedsnærværende over hele kloden - kalder den begavede portrætmaler sig selv tilbage til kunstverdenens hukommelse.
Hans billeder er verdensberømte. De pryder frimærker og plakater, er blevet kopieret i stor stil og har, takket være Andy Warhol, endda fundet vej til popkunsten. Joseph Karl Stieler var en af de mest respekterede portrætmalere i det 19. århundrede. Hans motiver omfatter Goethe, Humboldt og Beethoven. Han malede digtere og tænkere, adelen og high society i hele Europa. Alle, der tænkte noget om sig selv på det tidspunkt, fik sig selv udødeliggjort af ham. Joseph Stieler besad det unikke talent at sætte sine modeller i det rette lys. Han skabte et idealbillede og præsenterede dem altid fra deres bedste side, men uden at fremmedgøre dem. Efterspørgslen efter sådanne positive portrætter var enorm: omkring 500 portrætter, de fleste af kendte personligheder, har overlevet fra ham i dag. Det var dog ikke kun hans strålende kunstneriske evner, der hjalp Stieler til succes: Han var dygtig til at bevæge sig i "high society" og ramte med sin taktfulde facon den helt rigtige tone for at score point hos sit berømte klientel. Den belæste og musikalske maler havde let ved at etablere relationer. Han var en velkommen gæst i elitens kredse og glædede mangen en soiree med sin selskabelighed.
Joseph Stieler Joseph Stieler kom fra en kunstnerfamilie med en lang tradition som heraldiske gravører og kobberstikkere. Hans far var hofmedaljør i kurfyrstendømmet Mainz og lærte sine sønner at tegne i en tidlig alder. Da hans far døde, begyndte Stieler, som kun var otte år gammel, at udvikle sine kunstneriske evner på egen hånd. Et par år senere malede han portrætter af sine familiemedlemmer. Det lykkes ham så glimrende at portrættere sin mor og en miniature af sin søster, at han får sine første bestillinger, mens han stadig er teenager. Snart havde han penge nok til at fortsætte sin uddannelse. Stieler kom i lære hos maleren Johann Christoph Fese og studerede derefter på kunstakademiet i Wien under Heinrich Füger. Efter at have afsluttet sine studier stod verden åben for ham. Udstyret med anbefalingsbreve rejser Joseph Stieler rundt i Europa. Hans referencer åbner dørene til adelige huse for ham og fylder hans ordrebog.
Kunstnerens ekstraordinære talent gik ikke ubemærket hen hos den bayerske kongefamilie: Stieler blev udnævnt til hofmaler. Han forblev der i 35 år og tjente under tre regenter. Ud over mange malerier af den kongelige familie skabte han i denne periode værker af bl.a. Goethe og Beethoven. Ludwig I havde en særlig bestilling til maleren: Han ville have en samling billeder af Münchens kvindelige skønheder. Således blev 38 elegante damer udvalgt til at blive malet af Joseph Stieler. Blandt dem var Ludwigs elskerinde, danserinden Lola Montez, hvis affære med kongen provokerede hans abdikation. Skønhedsgalleriet optog Stieler i over to årtier og er et af hans mest berømte værker. I en alder af 73 gik maleren på velfortjent pension og døde tre år senere af lungebetændelse. Joseph Karl Stieler blev glemt posthumt, men han blev aldrig glemt. Senest på mærkedage - som Beethovens 250-års fødselsdag, hvor Stielers maleri var allestedsnærværende over hele kloden - kalder den begavede portrætmaler sig selv tilbage til kunstverdenens hukommelse.
Side 1 / 1