Den skotske maler Joseph Farquharson er stadig værdsat i dag for sine snelandskaber. Han afbildede dem stemningsfuldt i det varme morgen- eller aftenlys. Han valgte ofte omgivelserne i sin fødeby som motiv for sine malerier. Kunstneren voksede op i et idyllisk landligt område i det nordøstlige Skotland på familiens landsted. Hans far var læge og Laird of Finzean. Som skotsk godsejer hørte han til den landadel med feudale rettigheder. Landbesiddelse og adelstitler blev senere overdraget til hans søn Joseph Farquharson. Joseph fik i perioder undervisning af den skotske landskabsmaler Peter Graham. Sidstnævnte blev en mangeårig ven. Grahams værker inspirerede Joseph Farquharson gennem hele hans kunstneriske karriere. I løbet af sin tid på Edinburgh Trustees Academy og Life Schools of the Royal Academy of Arts lærte han vigtige male- og tegneteknikker og udforskede kunstneriske temaer. I 1873 blev hans første store udstilling afholdt der. I 1915 blev han medlem af Royal Academy of Arts.
Han malede hovedsageligt oliemalerier og akvareller. Han havde bevidst valgt London som stedet for sit kunstneriske arbejde. Han håbede at nå ud til et bredere publikum med sine værker der. Hans kunstværker har en særlig æstetik uden at give afkald på spænding og realisme. Landskaberne af perfekt skønhed er inspireret af det landlige miljø, hvor han voksede op. Snebillederne viser det idylliske landskab i en særlig lys atmosfære. Kunstneren var en mester i at bringe varme og behagelige lysstemninger i al deres rigdom på lærredet. Han arbejdede ofte udendørs. Det gav ham et frit udsyn til billedmotivet og den enkelte lysstemning. Det barske skotske klima gjorde det til en udfordring at arbejde udendørs. Men Farquharson fik en idé og byggede en lille malerhytte på hjul. Gennem det store glasvindue så han direkte på de maleriske landskaber omkring hans hjem.
Omkring 1800 tilbragte han tid i Paris for at studere hos kunstnerkollegaen Charles Auguste Émile Durand. Tiden der ændrede Farquharsons stil. Durand lærte sine elever at tænke i form og farver. Farquharsons værker var fremover mere varierede i farverne. Fra 1885 og frem tilbragte kunstneren otte år i Nordafrika. I denne periode skabte han fremragende værker med nordafrikanske ørkenbilleder, som i dag desværre er gået lidt i glemmebogen. Kunstneren valgte titlerne på sine værker ud fra digte af Milton, Burns eller Shakespeare. I 1935 døde han på sin families ejendom. Hans malerier kan ses på mange museer i dag. Et af hans malerier dukkede først op i 2008. En husejer købte et værk af kunstneren fra 1901 for 1.450 £. Ejeren besluttede at sælge huset. Der var ikke plads til maleriet i det nye hjem, så det blev solgt på en kunstauktion. Maleriet indbragte 70.000 pund.
Den skotske maler Joseph Farquharson er stadig værdsat i dag for sine snelandskaber. Han afbildede dem stemningsfuldt i det varme morgen- eller aftenlys. Han valgte ofte omgivelserne i sin fødeby som motiv for sine malerier. Kunstneren voksede op i et idyllisk landligt område i det nordøstlige Skotland på familiens landsted. Hans far var læge og Laird of Finzean. Som skotsk godsejer hørte han til den landadel med feudale rettigheder. Landbesiddelse og adelstitler blev senere overdraget til hans søn Joseph Farquharson. Joseph fik i perioder undervisning af den skotske landskabsmaler Peter Graham. Sidstnævnte blev en mangeårig ven. Grahams værker inspirerede Joseph Farquharson gennem hele hans kunstneriske karriere. I løbet af sin tid på Edinburgh Trustees Academy og Life Schools of the Royal Academy of Arts lærte han vigtige male- og tegneteknikker og udforskede kunstneriske temaer. I 1873 blev hans første store udstilling afholdt der. I 1915 blev han medlem af Royal Academy of Arts.
Han malede hovedsageligt oliemalerier og akvareller. Han havde bevidst valgt London som stedet for sit kunstneriske arbejde. Han håbede at nå ud til et bredere publikum med sine værker der. Hans kunstværker har en særlig æstetik uden at give afkald på spænding og realisme. Landskaberne af perfekt skønhed er inspireret af det landlige miljø, hvor han voksede op. Snebillederne viser det idylliske landskab i en særlig lys atmosfære. Kunstneren var en mester i at bringe varme og behagelige lysstemninger i al deres rigdom på lærredet. Han arbejdede ofte udendørs. Det gav ham et frit udsyn til billedmotivet og den enkelte lysstemning. Det barske skotske klima gjorde det til en udfordring at arbejde udendørs. Men Farquharson fik en idé og byggede en lille malerhytte på hjul. Gennem det store glasvindue så han direkte på de maleriske landskaber omkring hans hjem.
Omkring 1800 tilbragte han tid i Paris for at studere hos kunstnerkollegaen Charles Auguste Émile Durand. Tiden der ændrede Farquharsons stil. Durand lærte sine elever at tænke i form og farver. Farquharsons værker var fremover mere varierede i farverne. Fra 1885 og frem tilbragte kunstneren otte år i Nordafrika. I denne periode skabte han fremragende værker med nordafrikanske ørkenbilleder, som i dag desværre er gået lidt i glemmebogen. Kunstneren valgte titlerne på sine værker ud fra digte af Milton, Burns eller Shakespeare. I 1935 døde han på sin families ejendom. Hans malerier kan ses på mange museer i dag. Et af hans malerier dukkede først op i 2008. En husejer købte et værk af kunstneren fra 1901 for 1.450 £. Ejeren besluttede at sælge huset. Der var ikke plads til maleriet i det nye hjem, så det blev solgt på en kunstauktion. Maleriet indbragte 70.000 pund.
Side 1 / 1